Business

De unge vil ikke tilbage på fuld tid

Medarbejdere født efter 1981 har markant indvirkning på en virksomheds evne til at levere sorte tal på bundlinjen. Det konkluderer en ny undersøgelse fra it-virksomheden Citrix, som afdækker forholdet mellem virksomheders evne til at levere overskud og størrelsen på landets såkaldte digitalt indfødte – indbyggere født mellem 1981 og 2015, og som er vokset op i den digitale tidsalder. De digitale indfødtes betydning er faktisk så stor, at hvis befolkningsgruppen vokser med ét procentpoint, kan det føre til en 0,9 procentpoints stigning i rentabilitet. Globalt svarer det til 11,57 billioner om året. På trods af den afgørende effekt på virksomheders rentabilitet mangler mange virksomhedsledere ifølge undersøgelsen føling med de teknologikyndige ungdomsgenerationer og deres krav til arbejdspladsen. Ud fra undersøgelsens interview med 1.000 virksomhedsledere og 2.000 vidensarbejdere mellem 18 og 39 år gør særligt fire misforhold sig gældende. Eksempelvis er det de fundamentale aspekter ved arbejdslivet, som de yngre generationer vægter højest. Både jobsikkerhed- og stabilitet samt god work-life-balance er ifølge 87 procent af de adspurgte de væsentligste faktorer. Den holdning vækker ikke genklang hos lederne, hvor hovedparten anser adgang til den nyeste teknologi og mulighed for efteruddannelse som de væsentligste parametre i at tiltrække de yngre generationer. Undersøgelsen peger på en tydelig generationskløft, som forhindrer virksomheder i at skabe vækst. Det er nødvendigt for virksomheder at investere i arbejdsmodeller og værktøjer, der understøtter fleksibelt arbejde, hvis de vil være i stand til at tiltrække og fasthold fremtidige generationers ledere. Og det er der helt klare kommercielle fordele ved på den …. (læs mere her)
Business

Elon Musk og Tesla i centrum af to nye spam-kampagner

Den 15. maj opdagede Bitdefender Antispam Lab to nye spam-kampagner, der forsøger at udnytte Elon Musk og Teslas fokus på kryptovaluta til at franarre folk deres bitcoins. Kampagnerne fokuserer på både Musk og Tesla og er bygget op på samme måde, hvor man skal sende et mindre beløb i bitcoin for at kunne modtage et større beløb af bitcoins – der selvfølgelig aldrig bliver sendt retur. Den første kampagne forestiller at komme fra Teslas marketingafdeling og forklarer, at Elon Musk gerne vil give 5000 bitcoins væk gratis: De cyberkriminelle forsøger at omgå spam-filtre ved at sammensætte en række forskellige emnelinjer og tekst, hvor nogle bruger modtagernes navne, mens andre er skrevet mere generisk med fokus på, at Elon Musk giver gratis bitcoins væk. Kampagnen er rettet mod USA og Europa, men langt størstedelen af modtagerne (79%) befinder sig i Sverige. Tesla giver bitcoins væk til en værdi af 750 millioner dollars I den anden kampagne udnytter de kriminelle det faktum, at Tesla tidligere på året opkøbte bitcoins til en værdi af 1.5 milliarder dollars ved at påstå, at de 750 millioner dollars af dem skal gives væk: Modtagerne opfordres til at sende mellem 0,1 og 50 bitcoins og få det dobbelte af det, de sender tilbage, med det samme. Svindlerne har endda været kreative og tilføjet en QR-kode, som modtagerne kan bruge til at overføre med. Kampagnen har nået mere end 30.000 modtagere verden over og ved seneste gennemgang af én af de cyberkriminelles krypto-wallets, der er tilknyttet denne kampagne, …. (læs mere her)
Business

TEST: Lille, flot og dyr laptop har ikke hvad der skal til

Udstyret med den nyeste 11. generation Intel Core i5 med hastigheder på op til 4,2 GHz, burde Dell XPS 13 9310 have masser af hestekræfter under låget. Men det er desværre ikke helt hvad jeg kunne konstatere i min test. Det er ikke fordi den er langsom, men når vi har en laptop med en startpris på omkring 12.000 kroner, så forventer jeg virkelig også at den sparker r.. i hastighedstesten. Men lad mig lige starter med et helt andet sted, nemlig designet. Laptoppen er rigtig flot, super elegant med et rimeligt slankt design. Klart en laptop jeg gerne tog med og viste frem på cafeen. Men vægten er desværre ikke helt så lav. Jeg testede den version af laptoppen med en berøringsfølsomskærm, og den vejer altså næsten 1,3kg. I versionen med en traditionel skærm kan du så gå 100 gram ned – stadig en tung laptop, når vi snakker om en maskine med en skærm på 13″. Der er så heller ikke så mange porte på den. En usb-c på hver siden et jack-stik til lyd og så en slot til et sc-kort. Hvis du har brug for en traditionel usb-port, så skal du bruge den medfølgende adapter. Men der er virkelig ikke ret mange porte, og så du skal ikke have for mange enheder der skal kobles til den på samme tid. Jeg er ret glad for tastaturet, det er virkelig behageligt at arbejde på, omend det jo er lidt komprimeret, på grund af størrelsen. Det betyder at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Dyrt headset leverer fed lyd til både kontoret og musikken

Da jeg pakkede EPOS ADAPT 660 ud af den lille neutrale papæske det kommer i, tænkte jeg først at det næppe kunne være et headset i høj kvalitet. Men da jeg så kiggede lidt nærmere på det, gik det op for mig, at jeg havde set et der mindede om det før – nemlig Sennheiser MB660 (tjek lige navnesammenfaldet). MB660 var i mange år mit absolut favoritheadset, ikke mindst når jeg skulle ud og rejse. For ikke alene var lyden virkelig fed i det, den indbyggede støjreduktion var også suveræn. Så mine forventninger steg betragteligt til EPOS-headsettet. Og nej – det er ikke et plagiat. EPOS er ejet af Demant-gruppen, der også ejer en del af Sennheiser, så jeg tænker at de nok har udvekslet teknologi og viden. Der er dog en anelse forskel på disse headsets, og en af dem er, at dette headset kommer med en usb-dongle, så du kan slutte headsettet til din computer uden at skulle bruge bluetooth-forbindelsen. Headsettet har også en Teams-knap på siden, der gør at du direkte kan besvare opkald fra Teams, men kun hvis du bruge den medfølgende dongle. Så langt så godt – nu var det så tid til at teste ADAPT 660. Installeringsudfordringer Så jeg hentede EPOS-app’en og sluttede headsettet til min smartphone. Jeg havde en anelse problemer med at få headset og mobil til at se hinanden, og det viste sig at være fordi du kan slukke for bluetooth på headsettet. Den lille knap der klarer det sidder gemt …. (læs mere her)
Business

Antallet af e-mailtrusler steg med 64 procent i 2020

De mange timer på hjemmekontoret bød i løbet af 2020 på en overflod af farlige e-mails. Således steg antallet af mailbaserede it-angreb med hele 64 procent sammenlignet med 2019. Det viser it-sikkerhedsfirmaet Mimecasts årlige undersøgelse The State of Email Security. Stigningen er særdeles alarmerende, når man sammenholder det med, at hjemmearbejdende generelt har sænket paraderne i forhold til it-sikkerhed, mener Niels Frederiksen, senior sales engineer i Mimecast i Danmark. Når flere befinder sig på nettet, stiger de cyberkriminelles aktivitetsniveau desværre også. Derfor er det også problematisk, når undersøgelsen viser, at vi i 2020 klikkede på tre gange så mange farlige e-mails, som det var tilfældet i 2019. Det øger risikoen for, at både private og virksomheder, bliver ofre for cyberangreb. Niels Frederiksen Og det har været tilfældet. I Mimecasts undersøgelse svarer flere end 6 ud af 10 af de 1.225 respondenter således, at deres virksomheder har været ofre for ransomware i det forgangne år. Virksomheder forventer flere angreb Selvom flere virksomheder igen har åbnet deres fysiske kontorer, og medarbejderne vender tilbage, så forventer størstedelen, at e-mailtruslen stadig vil gøre sig gældende. Hele 70 procent af respondenterne i Mimecast-undersøgelsen svarer således, at de forventer, at deres virksomhed bliver skadet af et mailbaseret angreb. På trods af forventningen tilbyder kun få virksomheder fortløbende sikkerhedstræning af medarbejderne. I Danmark gælder det for kun 8 procent af de adspurgte. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er et udtalt behov for at klæde medarbejderne på til at identificere og undgå det stigende antal e-mailtrusler. Mange …. (læs mere her)