Nyheder fra gl. site

Bæredygtigt, og let, gaming-headset fra Logitech

Logitech G har lige lanceret Logitech G435 LIGHTSPEED Wireless Gaming Headset der muliggør, at gamere kan spille spil, lytte til musik og spille med deres venner på tværs af flere platforme. Med en vægt på kun 165 gram er G435 ultralet og skulle være behagelig nok til at have på hele dagen. G435 passer til en lang række mennesker, men designet er optimeret til mindre hovedstørrelser. Det har også en valgfri volumenbegrænser. Det er certificeret CarbonNeutral, hvilket betyder, at Creative finansierer certificerede kulstofudligninger af høj kvalitet for at reducere produktets kulstofpåvirkning til nul. Det er lavet med et minimum af 22 procent genbrugsindhold ud af de samlede plastkomponenter, og dets papiremballage kommer fra FSC-certificerede skove. Kombinationen af gaming-grade LIGHTSPEED 2,4 GHz trådløs og low-lag Bluetooth giver frihed til trådløst at oprette forbindelse til din PC, PlayStation, telefon og andre enheder. LIGHTSPEED Wireless opretter forbindelse via en USB-A 2,4 GHz-adapter og giver ydeevne tilpasset gameres behov. G435 giver også en Low-lag Bluetooth-forbindelse og  øger hastigheden i forhold til standard Bluetooth-forbindelser. Dens 40 mm drivere lover rig og fordybende lyd, mens de dobbelte stråleformede mikrofoner eliminerer mikrofonarmen og reducerer baggrundsstøj. Avancerede stråledannende mikrofoner, forstærker din stemme, samtidig med at de reducerer baggrundsstøj. Det nye G435 trådløse headset findes i tre farvevarianter, sort og neongul, blå og hindbær og off-white og lilla, hvilket gør det muligt for gamere at tænke mere over de farver, de bruger, og hvad det formidler om deres individuelle stil og personlighed. Logitech G435 Wireless Gaming Headset har en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Creative klar med ny gaming-soundbar

Sound Blaster Katana V2 er kulminationen på Creatives bedste lydteknologier og lover liv til både spil og film gennem sin 5.1-kanallyd. Den skulle levere samme karakteristiske lyd som en af de dyrere Sound Blasters og er bygget med mere end 30 års lydekspertise i ryggen. Samtidig bevarer den det trippelforstærkede design fra sin forgænger, hvor hver af de fem drivere understøttes af Creatives egenproducerede multi-core DSP-kontrolenhed. Samtidig lover Dome-diskanthøjtalere i forbedret materiale et tydeligere og renere højt register med en mere raffineret lyd, mens den store subwoofer giver pondus i de lave toner.  Dem, der foretrækker at lukke verdenen ude, eller som vil game til sent ud på aftenen uden at forstyrre andre, kan med fordel bruge Super X-Fi headphone holography. Denne teknologi genskaber samme lydbillede som et eksklusivt multi-højtalersystem – men i et sæt hovedtelefoner. Med den indbyggede Super X-Fi UltraDSP chip i Sound Blaster Katana V2, vil brugerne opleve en holografisk lyd, som tilpasses den enkelte, og giver derfor en utrolig realistisk oplevelse, uanset om man fordyber sig i en film eller fortaber sig på gamerslagmarken. SXFI BATTLE Mode er designet specifikt til at give FPS-spillere en hidtil uset fordel, fordi fjendernes retning og afstand nemmere kan identificeres. En anden velkendt Sound Blaster-feature er Scout Mode, som fremhæver modstandernes lyd, hvilket betyder, at de kan høres, før man overhovedet kan se dem på skærmen. Med en integreret Dolby-decoder får man en filmisk oplevelse – ikke kun når man gamer, men også når man ser film på streamingplatforme såsom …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Prisbillig og langtidsholdbar smartphone

Nokia er ikke længere finsk, og har ikke været det i mange år, nu er det HMD Global der ejer det brand indenfor smartphones, og det har lige lanceret Nokia G50, en 5G-smartphone til under 2.000 kroner. En af de ting HMD Global lover er, at den nye smartphone er langtidsholdbar, på flere områder. Dels kommer den med 5G, hvilket gør den rimelig fremtidssikret når det kommer til datanet, dels kommer den med et batteri der, ifølge HMD Global, skulle holde til 2 dages brug. Samtidig kommer den med den nyeste version af Android, nemlig version 12, og den skulle få sikkerhedsopdateringer i mindst tre år frem i tiden. Batteriet understøtter hurtigopladning, men ‘kun’ via 18W, hvilket er noget langsommere end andre mobiler med hurtig opladning, men hvad kan man lige forvente af en mobil til under 2.000 kroner. Processoren er en Qualcomm Snapdragon 480 MP, hvilket faktisk er en ganske habil processor, ikke mindst til prisen. Skærmen er på 6,82″ og mobilen er udstyret med et 48MP triple-linse kamera, med en funktion HMD Global kalder for AI-smart, der skulle gøre at kameraet indstillinger automatisk optimeres. Nokia G50 er på markedet allerede nu, og får en pris på 1.999 kroner, hvilket du sikkert sagtens kan finde billigere hvis du leder lidt rundt.
Gadgets

TEST: Imponerende foldbar smartphone

Jeg har virkelig haft svært ved ikke at forelske mig i den nye foldbare smartphone fra Samsung, Galaxy Fold3 5G. Men det er primært de mange spændende muligheder som den fede skærm giver der gør mobilen interessant – for på mange andre områder er den absolut ikke helt oppe på det niveau jeg gerne så. Så lad mig starte med en disclaimer – jeg har ikke kørt benchmarks på denne mobil, jeg har konstateret om de apps der giver mening at køre på den, bliver afviklet fornuftigt og ikke tager en krig at loade. Min test har koncentreret sig om de muligheder skærmen giver, og så har jeg også lige luret lidt på, hvad kameraet kan. Skærm med masser af muligheder Det er naturligvis på skærmen at det største fokus helt naturligt ligger i denne test, for når det kommer til andre elementer som fx kamera, så er det ikke her den skiller sig ud fra flokken. Men det en helt anden sang vi skal synge når det kommer til skærmen, for den er godt nok fed – og her snakker jeg om den foldbare skærm. Skærmen på forsiden kommer jeg til om lidt. Galaxy Fold3 5G åbner op til en skærm på 7,6″, hvilket er tæt på at være sammen størrelse som mange af de mindre tablets er. Det vil sige at du effektivt set har både en tablet og en smartphone i lommen. Det er svært ikke at blive ret begejstret over det. For ikke alene kan jeg …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Virksomheder glemmer at opdatere

Ransomware er en af tidens mest udbredte it-angreb. Flere end 6 ud af 10 virksomheder har i år været ramt af truslen, lød konklusionen fra en Mimecast-undersøgelse fra foråret. En del af forklaringen kan være, at mange virksomheder forsømmer at gennemføre jævnlige sikkerhedsopdateringer af deres systemer og programmer. Det viser en ny undersøgelse blandt sikkerhedsprofessionelle, som analysevirksomheden Osterman Research har foretaget, og som er sponsoreret af sikkerhedsvirksomheden Mimecast. De adspurgte placerer patches som én af de tre bedste måder til at bekæmpe ransomware, men alligevel er det kun 51 procent, som svarer, at de hurtigt patcher alle systemer og slutbrugerenheder, når det er muligt. It-kriminelle er enormt hurtige til både at opdage og udnytte sikkerhedshuller i virksomheders it-infrastruktur. Virksomheder gør sig derfor unødvendigt sårbare, når de bruger flere dage, uger eller sågar måneder på at lukke hullerne – særligt når de har de nødvendige opdateringer til rådighed. Niels Frederiksen, Senior Sales Engineer i Mimecast i Danmark Månedlange opdateringer Lange opdateringsperioder er ifølge undersøgelsen langt fra et særsyn. Mens 36 procent af de adspurgte siger, at der går et par timer, fra de bliver bekendt med en sårbarhed, til de har patchet systemet, så svarer hele 20 procent, at der kan gå alt fra én uge og op til flere måneder, før de får lukket hullet. Forsømmer virksomheder at patche deres systemer, kan de blive udsat for mere omfattende angreb end normalt. Det gør det nemmere for it-kriminelle at inficere virksomheder med ransomware, og samtidig kan de tilegne sig administratorrettigheder, som …. (læs mere her)