Nokia er ikke længere finsk, og har ikke været det i mange år, nu er det HMD Global der ejer det brand indenfor smartphones, og det har lige lanceret Nokia G50, en 5G-smartphone til under 2.000 kroner.
En af de ting HMD Global lover er, at den nye smartphone er langtidsholdbar, på flere områder. Dels kommer den med 5G, hvilket gør den rimelig fremtidssikret når det kommer til datanet, dels kommer den med et batteri der, ifølge HMD Global, skulle holde til 2 dages brug.
Samtidig kommer den med den nyeste version af Android, nemlig version 12, og den skulle få sikkerhedsopdateringer i mindst tre år frem i tiden.
Batteriet understøtter hurtigopladning, men ‘kun’ via 18W, hvilket er noget langsommere end andre mobiler med hurtig opladning, men hvad kan man lige forvente af en mobil til under 2.000 kroner.
Processoren er en Qualcomm Snapdragon 480 MP, hvilket faktisk er en ganske habil processor, ikke mindst til prisen.
Skærmen er på 6,82″ og mobilen er udstyret med et 48MP triple-linse kamera, med en funktion HMD Global kalder for AI-smart, der skulle gøre at kameraet indstillinger automatisk optimeres.
Nokia G50 er på markedet allerede nu, og får en pris på 1.999 kroner, hvilket du sikkert sagtens kan finde billigere hvis du leder lidt rundt.
