Nyheder

Nu kan du løbe i en virtuel verden

Spænd først de rigtige løbesko og derefter de virtuelle. Løbetræning på et løbebånd i hjemmet behøver nemlig ikke længere blot foregå i ens egen stue. Apps som Zwift og Kinomap lader løbere bruge løbebåndet til at løbe virkelighedstro ture på veje rundt om i verden eller endda i en virtuel verden kun for løbere og cyklister. Flere løbebånd fra PowerMe kan via Bluetooth eller WiFi forbinde til disse apps, som udnytter flere af løbebåndets egenskaber til at skabe en anderledes og mere spændende løbetræning hjemmefra, så man ikke blot kigger ind i væggen.  Spændende hjemmetræning  Det er ikke altid let at komme ud i den danske regn, kulde og blæst, når man skal løbe. Men i den virtuelle verden bliver du ikke våd eller fryser, når du løber en tur i virtuelt regnvejr. I den virtuelle verden får man dog stadig nogle af de udfordringer, som den virkelige verden giver.  For når det går opad på skærmen, så kan løbebånd fra PowerMe også justere sin egen hældning, så man også selv løber opad. Og jo hurtigere man kan løbe på løbebåndet, des hurtigere kommer man også frem på de virtuelle veje – nøjagtigt som i virkeligheden. Hvis man gerne vil konkurrere, så er der på Zwift rig mulighed for at løbe om kap med andre løbere, der også bruger appen fra andre steder i verden. Hjemmetræning på et løbebånd er nødvendigvis ikke længere en ensartet tur, men en tur, hvor du kan løbe på tropiske veje, der bugter sig opad, …. (læs mere her)
Business

Hackeren søger nye veje til din computer

En ny sikkerhedsrapport fra HP viser, at pakkeformater, så som zip og rar, for første gang er den mest almindelige måde, de cyberkriminelle bruger til at skjule malware på. Det bliver så også første gang at Office-filtyperne ikke længere topper listen. Rapporten har navnet HP Wolf Security Threat Insights Report, og er den årlige sikkerhedsrapport fra HP. Sikkerhedsrapporten har til formål at give virksomheder et indblik i, hvad der sker inden for cybersikkerhed i verden lige nu. Den giver bl.a. indsigt i, hvilken slags værktøjer cyberkriminelle bruger til at omgå sikkerhedsværktøjer og brugere i et konstant skiftende sikkerhedslandskab. Rapportens data kommer fra millioner af enheder, der er forbundet til HP Wolf Security. Her viste data, at 44% af malware var skjult i komprimeringsfiler – en stigning på 11% fra det foregående kvartal. Til sammenligning var 32% af malwaren skjult i en Office-fil som Word, Excel og PowerPoint. Sikkerhedsværktøjer kan ikke følge med Rapporten identificerede også flere kampagner, der brugte HTML-filer til at omdirigere brugere til falske online dokumentlæsere, der udgav sig for at være Adobe. Brugerne blev derefter bedt om at åbne en ZIP-fil og indtaste en adgangskode for at udpakke filen, hvorefter malware endte på deres pc. Da malwaren i den originale HTML-fil var kodet og krypteret, var det meget svært for e-mail-gateways og andre sikkerhedsværktøjer at opdage angrebet. I stedet er angriberen afhængig af social manipulation ved at skabe en overbevisende og veldesignet hjemmeside med det formål at få ofre til selv at indlede angrebet ved at åbne en …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed lille subwoofer til dit Sonos-setup

En soundbar er en fed ting til dagens flade tv – for lydkvaliteten er som regel yderst ringe her. Men selv en soundbar lader en del tilbage at ønske – viser det sig. Bassen er som regel ikke den bedste og det mærkes specielt meget ved film og spil. Jeg har testet Sub Mini, den helt nye lille subwoofer fra Sonos, beregnet til at fungere sammen med deres øvrige højttalere. I mit tilfælde blev det sammen med en soundbar, naturligvis fra Sonos, som jeg havde koblet til mit tv i forvejen. Jeg vil godt lige starte med at nævne designet, der faktisk er rigtig godt. Ikke det typiske firkantede og grimme design mange subwoofere lider under. Næ Sonos har designet deres Sub Mini som en yderst elegant lille rund sag, hvor wooferne vender indad, i det hul der er i midten af den. Det giver en række fordele – dels et pænt design, dels betyder højttalernes placering at vibrationer og resonanser stort set forsvinder, hvilket er med til at forbedre lyden. Samtidig er højttaleren kun sølle 30cm høj, og det betyder, at den let kunne placeres under mit tv-bord, og stadig se flot ud. Hurtig opsætning Det gik hurtigt og let med selv installationen. Det er længe siden jeg har set en installationsvejledning på kun tre linjer. Men det var tilfældet her. Sæt Sub Mini i stikkontakten, tænd for den eksisterende Sonos højttaler og fyr op under Sonos app. Herefter gik det stærkt. App’en fandt Sub Mini og i løbet …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fedt headset til både musik og kontorbrug

Headsettet er blevet en del af vores hverdag. Når vi går en tur, træner i centret eller deltager i et onlinemøde, så bruger vi headsets. Samtidig er de helt trådløse in-ear-headset blevet stadig mere populære at bruge, men det er altså ikke alle der er lige gode til alle funktioner. Jabra har, for nyligt, sendt deres Evolve2 Buds på gaden, et helt trådløst in-ear-headset certificeret til onlinemøder via Teams, Zoom og tilsvarende. Men Jabra har ikke kun lavet et headset til mødebrug, de har faktisk formået at lave et in-ear-headset der ikke alene er til møder, der er også godt til musik. Designet kender vi godt fra deres Elite-serie af in-ear-headsets. Selve øredutterne er stort set identiske med tidligere, og etuiet minder også ret meget om forgængeren. Det er dog en anelse større, for udover øredutterne indeholder det også en usb-dongle, du kan slutte til din computer. Den bruger du for let at slutte Evolve2 Buds til computeren. Uanset om det var at parre headsettet med min smartphone eller min computer, så gik det let og smertefrit. Faktisk kan det vær parret med begge på samme tid, og du kan besvare opkald fra begge uden at skulle spekulere på at skifte forbindelser. Det fungerer perfekt og let, og den funktion blev jeg ret hurtig glad for under min test. Pasformen halter lidt Jeg ved godt at Jabra har en pokkers masse målinger af folks ører, og masser af erfaring med at få headsets til at passe ind i øret. Men …. (læs mere her)
Nyheder

Nej-tak til motion – Ja-tak til smartphone

Hver femte dansker tjekker sin telefon mere end 16 gange dagligt, mens næsten en tredjedel af danskerne tjekker den 5 -10 gange om dagen. Smartphonen bliver brugt flittigt til både nødvendige indkøb og fornøjelser – hvor næsten halvdelen af danskerne (46 pct.) bruger telefonen til dagligvareindkøb, mens mere end fire ud af 10 (41 pct.) køber tøj og ting til hjemmet på den lille skærm. Mere end seks ud af ti (65 pct.) bruger deres smartphone til at holde kontakten med venner og familie. Smartphonen er med andre ord blevet en integreret del af hverdagen. Men hvad er danskerne egentligt villige til at give afkald på over et helt år for at beholde deres elektroniske følgesvend? Hver tredje dansker (29 pct.) vil hellere undvære motion, knap hver tredje (27 pct.) er villig til ikke at rejse, mens næsten en fjerdedel (24 pct.) hellere vil undvære en god middag ude i byen over et helt år end sin smartphone. Der er ingen tvivl om, at smartphones spiller en central rolle i danskernes liv. Den daglige følgesvend tilbyder et hav af muligheder lige ved hånden på alle tider af døgnet og er derfor uundværlig i hverdagen. Dog tænker de færreste over, hvad de skal gøre med telefonen, når det er tid til at købe en ny – og for langt de fleste havner den bare i skuffen. Det er ærgerligt, for der er masser af liv tilbage i de brugte telefoner. Derfor opfordrer vi til at få den brugte telefon op ad …. (læs mere her)