Nyheder fra gl. site

Volvo og Polestar får nyeste Google-teknologi

Googles nye HD-kortteknologi understøtter samtidig selvkørende funktioner til fremtidig biler, når den bliver tilgængelig og lovlig. Volvo selv skriver at i deres EX90 arbejder lidar, kameraer og radarer sammen for at forstå bilens omgivelser og bidrager til en øget sikkerhed. De skriver videre at for yderligere at forbedre førerstøtte-teknologier på vej mod selvkørende biler i fremtiden, er der også behov for teknologi, som kan genkende omgivelserne – både umiddelbart foran bilen og på længere afstande. Ifølge Polestar indeholder et HD-kort detaljer, som normalt ikke er tilgængelig i traditionelle navigationskort. Den detaljeringsgrad er nødvendig for bilens assisterede køreberegninger, der forbedrer bilens aflæsning og genkendelse af vejbanemarkeringer samt lokalisering af objekter så som vejskilte. Endelig slutter Volvo af med at fortælle, at ved at kombinere data fra HD Maps med information indsamlet fra bilens udvendige sensorer, lidar fra Luminar og software udviklet af Zenseact, ønsker Volvo Cars at skabe en mere forudsigelig, tryg og behagelig køreoplevelse.
Gadgets

TEST: Masser af muligheder i lille webcam – hvis du har Windows altså

Det kan godt være at Corona-pandemien er væk (selvom der er snak om at den måske er på vej tilbage), men onlinemøder er ikke forsvundet, hvilket hjemmekontoret heller ikke just er. Det betyder også at webcams er stadig mere populære. Jeg har testet det nye webcam, Live! Cam Sync V3 fra Creative, og selvom det langt hen ad vejen er rigtig godt, så er der også et par områder hvor kameraet både skuffer og undrer. Men lad mig starte i den positive ende af spektret. For selvom kameraet er billigt, lige omkring 400 kroner, så filmer der i 2K QHD, har 4K digitalt zoom og det virker til både Windows- og Mac-computere (til dels altså). Alt der skal til for at få kameraet til at fungere er at slutte det til computeren via usb-porten. Jeg er dog ikke helt tilfreds med at det usb-kabel der er med, skal sluttes til en af de gamle usb-porte. De fleste laptops i dag har usb-c-porte, så hvorfor man bruger den gamle standard undrer mig. Kameraet er udviklet til at blive brugt med Zoom, Teams, Skype og så videre, hvilket gik uden problemer. Jeg testede det også sammen med QuickTime, og her kunne jeg uden problemer få det til at fungere. Det er tydeligt at billedkvaliteten er ganske fin – jeg fik nogle flotte videoer med kameraet, både under onlinemøder og de videoer jeg optog i QuickTime. Men det digitale 4K zoom var dog ikke noget at råbe hurra for. Når jeg brugte den …. (læs mere her)
Business

Her er de fire mest undervurderede cybertrusler for 2022

Et panel af sikkerhedseksperter fra Barracuda har kigget tilbage på 2022 og kommer her med et bud på de sikkerhedsrisici virksomheder undervurderede mest i 2022. Panelet bestod af: Riaz Lakhani, Adam Kahn, Shani Mahler, Merium Khalid, Stefan van der Wal, John Flatley og Stefan Schachinger. IT-sikkerhed handler i høj grad om at være proaktiv og om at se fremad. Samtidigt kan vi dog få meget ud af at kaste et blik tilbage og tage ved lære af tidligere hændelser. Hvis vi ser tilbage på 2022, er det også åbenlyst, at IT-sikkerhed handler om meget mere end bare teknik. Kundskaben og forståelsen er mindst ligeså vigtig og bør styrkes i alle led.  Peter Graymon, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden Her er de de fire mest undervurderede cybertrusler Softwareudvikling Mange organisationer tager alt for let på sikkerheden i deres automatiserede softwareudviklingsprocesser. Det gælder i alt fra udvikling til patching og implementering. I disse processer indgår nemlig nøglekomponenter som kildekoder og lagring af softwarekoder og containere, hvilket gør området til et oplagt mål for hackere.  Applikationssikkerhed Mange cyberangreb er rettet direkte mod applikationer. Alligevel er mange organisationer ofte uvidende om, at de også skal være mere proaktive med hensyn til applikationssikkerhed. En stor risici ligger også i en virksomheds leverandørs sikkerhed. Det er derfor en god idé at spørge ens leverandører om, hvilke beskyttelsesforanstaltninger de har implementeret og at undersøge sikkerhedssituationen, før hackerne gør det for dem.  Medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed Medarbejdernes manglende viden og sikkerhedsbevidsthed er fortsat en undervurderet faktor. På trods af, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Netgear på vej med ulåst 5G mobilt hotspot med WiFi 6E

Netgear har lige fortalt at de kommer til at understøtte det nye 6GHz-bånd på deres Nighthawk M6 mobile hotspot routere, det skete med lanceringen af deres M6 Pro 5G WiFi 6E Hotspot Router (MR6450). Den nye mobile router understøtter 5G internet op til 6 Gbps og WiFi-hastigheder op til 3,6 Gbps. M6 Pro giver en transportabel og sikker WiFi-forbindelse med en indbygget firewall til op til 32 enheder, hvor end du kan få mobildækning. Rejsende kan nyde uafbrudt videostreaming, Zoom-opkald, onlinespil, opdateringer på sociale medier og upload/download af store filer – alt på samme tid og med sikkerheden i top. M6 Pro skulle også være oplagt til hjemme- eller sommerhusbrug og kan øge WiFi-dækningen op til 92,5 kvadratmeter med In-Home Performance Mode, blot ved at fjerne batteriet og bruge strømadapteren. I større hjem kan hotspot-routeren bruges sammen med en eksisterende WiFi-router ved at tilslutte den til 2,5 Gbps Ethernet-porten. Nighthawk M6 Pro kombinerer Qualcomm Snapdragon SDX65 Mobile Platform med Netgears ekspertise inden for ydeevne med store hastigheder. Det store batteri giver op til 13 timers brug på en opladning, uanset om det er til spil eller arbejde. Hotspottet er ulåst og fungerer dermed med de fleste større 5G/4G-netværksoperatørers SIM-kort. Tekniske specifikationer:
Nyheder fra gl. site

Kæmpe datatyveri fra Twitter

Ifølge det israelske sikkerhedsfirma Hudson Rock, har en hacker stjålet data fra over 400 millioner Twitter-brugere, og sat dem til salg på Dark Web – informationer der indholder private informationer fra berømte personer, politikere, firmaer og mange flere. Hudson Rock fortæller i en rapport, at data indeholder informationer fra folk som Google CEO Sundar Pichai, WHO, NASA Bollywood skuespilleren Salman Kahn og mange flere. De stjålne data skulle blandt andet indeholde emailadresser, navne, brugernavne, antal følgere, oprettelsesdato og i visse tilfælde endda telefonnumre. Hackeren, der bruger navnet ‘Ryushi’ har fortalt på Dark Web, at de mange data blev opsamlet ved at udnytte en sårbarhed. “I am selling data of +400 million unique Twitter users that were scraped via a vulnerability, this data is 100% confidential,” skrev hackeren på Dark Web. Hudson Rock oplyser i deres rapport, at de ikke har været i stand til at bekræfte hackerens påstande fuldkommen, men de har dog kunne bekræfte at de lækkede eksempler på data er ægte. Samtidig har sikkerhedsfirmaet DeFiYield kunne bekræfte at det er korrekt at data er sat til salg. Det israelske firma kan også fortælle, at hackeren har tilbudt Twitter CEO, Elon Musk, at han kan købe alle data, og på den måde undgå en stor bøde under GDPR-foranstaltningen i EU. Han skulle også have sagt, at hvis Twitter ikke køber de stjålne data tilbage, så er der store konsekvenser for blandt andet berømtheder og politikere, der vil kunne blive udsat for phishing, krypto scams, Doxxing og meget mere. Beløbet …. (læs mere her)