Nyheder fra gl. site

Danskerne ved ikke at de kan sælge ødelagte smartphones

En ny undersøgelse fra Swappie, der lever af at sælge restaurerede iPhones, så ved 46% af danskerne ikke, at de kan få penge for deres ødelagte smartphone. Det er et problem, for når restaurerede mobiler sælges igen, sparer det gevaldigt på klimapåvirkningen. Mellem 85% og 95% af CO2-udledningen der kan henledes til en smartphone, stammer nemlig fra selve produktionen, oplyser Swappie. Ifølge Danmarks statistik har 93% af danske husstande en eller flere smartphones, og de fleste af os har prøve at få ødelagt større eller mindre dele af en mobil. Og det kan være en dyr affære at få skiftet skærmen på de nye mobiler, så mange foretrækker at købe en ny. Firmaer som Swappie lever af at bringe ødelagte iPhones til live igen, og folk der køber en ‘gammel’ smartphone fra firmaer som Swappie, er med til at spare miljøet for en stor del af den CO2-udledning som produktion af nye mobiler står for. Men når 46% af danskerne ikke ved at de kan sælge deres mobiler til genbrug, så går miljøet glip af den gevinst. Der er dog også en anden paramter der påvirker salget af brugte/ødelagte mobiler, nemlig at folk synes det er besværligt. I undersøgelsen fra Swappie, svarer mere end 1 ud af 4, at det er for besværligt at sælge deres gamle enhed. For de forbrugere, der rent faktisk sælger gamle enheder videre, foretrækker 44 pct. at sælge til en anden forbruger via en markedsplatform (fx DBA eller Facebook), mens 32 pct. sælger til en …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Tynd, elegant og spændende router

Jeg har haft, og testet, mange routere i løbet af min lange it-liv. Nogle af dem har også haft et alternativt design, der i flere tilfælde har gjort at man godt kan tillade sig at have den stående fremme. Men Archer Air R5 fra TP-Link tager designet til et helt nyt niveau. Den er super tynd, er mægtig elegant ud, og kan hænge på væggen og blive en naturlig del af stuen, kontoret, værelset eller hvor du nu måtte ønske at det skal hænge. Når det kommer til design, er der ingen tvivl om, at Archer Air R5 tager prisen som den mest spændende router jeg har testet til dato. Jeg er ret vild med at det er muligt at hænge en router på væggen, og få den til at ligne en naturlig del af rummet. Men du skal naturligvis være klar over, at der stadig skal trækkes lidt kabler til den. Dels skal den forsynes med strøm, og den medfølgende ledning til strømmen er ikke specielt lang, så du skal nok lige ud og finde en forlængerledning, men det lader sig sagtens gøre. Det næste er at der jo også skal et kabel fra routeren og over til den router, eller netforbindelse du har fra din udbyder. Der medfølger et fint fladt kabel der er neutralt, og let kan fastgøres på væggen uden det ligner et serverrum. Men igen – hvis du gerne vil have monteret routeren mere end 1 meter fra den enhed du har fået fra din …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Pixel Watch 2 – super lækkert smartwatch

Pixel Watch 2 er Googles nyeste smartwatch, og i virkeligheden er det en markant forbedring af Fitbit-trackeren. Som du måske husker så købte Google nemlig Fitbit for et par år siden. I den periode jeg har brugt Pixel Watch 2 har der da heller ingen tvivl været om, at uret er en Fitbit-tracker på stereoider. Det kan alt det Fitbit kunne med deres mest avancerede enheder, og så en masse mere. Jeg har altid været ret ked af at Fitbit kaldte deres trackere for Smartwatch, der manglede en masse funktioner og ikke mindst et økosystem. Men nu hvor Google har overtaget og kalder det for Pixel Watch, er det bare ikke længere gældende. Jeg er ret vildt med designet af Pixel Watch 2. Det er elegant med den runde urskive, glasset giver uretskiven et flot udseende, og der er nogle meget flotte og elegante urskiver til uret. Jeg er dog ikke så begejstret for de urremme der følger med, den plastik er ikke rar at have om håndleddet, og selvom de nok er gode når man skal træne, så er jeg sikker på, at det er muligt at få et bedre materiale. Pixel Watch 2 fungerer bedst hvis du kobler det sammen med det der tidligere var Fitbit på din smartphone. Du finder nu de funktioner i Google Pixel Watch app’en, og det eneste jeg virkelig er ked af her er, at du kun kan logge på med en gmail. Personer som mig der ikke har en gmail-konto er nødt …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: ACCENTUM Wireless skuffer i test

For mig har Sennheiser altid stået for førsteklasses lyd, høj komfort og glimrende udnyttelse af nyeste lydteknologier. Jeg var derfor ret spændt på at teste deres nyeste over-ear-headset, ACCENTUM Wireless, der udmærker sig ved at være markant billigere end jeg kender fra Sennheiser. Når det kommer til design, så minder ACCENTUM Wireless en hel del om tidligere headsets fra Sennheiser, hvilet jeg er glad for – jeg kan godt lide deres design. Men headsettet er lidt mere løst i ørekopperne, hvilket giver en noget løs følelse når man håndterer det. Det undrer mig med de løse ørepuder, ikke mindst fordi der er en dedikeret højre og venstre ørekop, så det er ikke fordi headsettet skal kunne vendes op. Det løse design blev jeg aldrig rigtig gode venner med, det irriterede mig at det virkede ustabilt, ikke mindst fordi headsettet faktisk er konstrueret af gode materialer. Ørekopperne er kun lige præcist store nok til at de kan nå rundt om mine ører, det er ganske fint, det giver stadig fin plads til en 37mm driver. Samtidig danner ørekopperne en god passiv støjreduktion, helt som jeg havde forventet af et headset fra Sennhesier. Samtidig er er den aktive støjreduktion god og effektiv, der er ingen tvivl om at Sennheiser har styr på den del af teknologien. Sennheiser skal have ros for både den og komforten, for jeg kunne have headsettet på i timevis uden at det blev varmt eller irriterende at have det på. Selv når jeg brugte mine skærmbriller var der …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lommekamera til actionoptagelser

Osmo Pocket 3 har en 1″ CMOS-sensor der, ifølge DJI, betyder at brugerne ikke skal gå på kompromis med detaljegraden af dine optagelser. Samtidig har det lille action-kamera en 2″ roterbar berøringsskærm, der skulle være intuitiv og gøre det let for brugeren at styre kameraet under brug. Kameraet er kompakt og fleksibelt og kan optage video i 4K/120fps, hvilket skulle sikre skarpe og flotte optagelser, selv under dårlige lysforhold. Den har også de professionelle farvetilstande, 10-bit D-Log M- og 10-bit HLG, der giver nøjagtige farver og gode lysgengivelser. DJI skriver at Osmo Pocket 3 har masser af intelligente funktioner med blandt andet hurtig fokusering og godt fokus selv når motiverne er i hurtig bevægelse. Den er også udstyret med 3-akset mekanisk stabilisering der skulle sikre stabile billeder selv under hurtige kamerabevægelser. Kameraet er også udstyret med ActiveTrack 6.0 der skulle indeholde funktioner som Auto-Detect der sikrer automatisk fokusering på ansigter, og som kan levere dynamisk indramning til optagelser på filmniveau. Kameraet har indbygget tre mikrofoner der frasorterer støj og fanger stereolyde fra alle retninger. Der er endda en Glamour Effect-funktion der gør at du kan tilføje ‘skønhedsfremmende’ effekter – som DJI skriver – og jeg tænker at du derved kan sikre at du fjerner bumser, rynker og kommer til at se 20 år yngre ud. Når det kommer til opladning så lover DJI at kameraet kan oplades til 80% på 16 minutter, og den kan optage op til 116 minutters video i 4K/60fps, eller 166 minutter ved 1080p/24fps. Der medfølger …. (læs mere her)