Det ser ud til, at passwordsikkerhed står lavt på prioriteringslisten hos unge mennesker. For fire ud af ti unge mellem 18 og 25 år bruger det samme password på flere forskellige platforme, ifølge en amerikansk undersøgelse lavet af Samsung i samarbejde med virksomheden BDG.
Det er risikabelt at genbruge passwords, fordi hackere langt nemmere kan få adgang til flere konti, hvis de først har indgang til en af dem. Mange danskere er slet ikke klar over, at deres smartphone kan være en risikofaktor for it-sikkerheden. Men smartphones kan vise sig at være en guldgrube for hackerne, fordi de indeholder mange vigtige data.
Claus Holm, Landechef for Samsung i Danmark
Smartphones kan både indeholde personlige, økonomiske og fortrolige oplysninger, og derfor skal sikkerheden holdes i hævd, afslutter Claus Holm. Og der er god grund til at være opmærksom.
Ifølge Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er der hele 30.000 ubehandlede sager om økonomisk it-kriminalitet. Hvis uheldet skulle være ude, er det særligt økonomisk data, som de unge er bange for at miste.
I en nordisk undersøgelse fra Samsung svarer 51 procent mellem 18-29-årige, at penge, kontonummer og kreditkortsnummer er data, som de er mest bekymrede for at miste, hvis de bliver udsat for sikkerhedsbrister eller hackerangreb.
Center for Cybersikkerhed har netop offentliggjort en passwordvejledning. Her peger de på, at mange uhensigtsmæssige passwords bliver lavet ud fra de gængse password-krav: hvis passwordet kræves minimum otte tegn, er det oftest kun på otte tegn, og hvis passwordet skal indeholde tal, bliver disse gerne placeret til sidst som enten årstal eller med tal, som kan erstatte bogstaver.
Selvom Center for Cybersikkerhed anbefaler at bruge to-faktor-godkendelse, er det kun 48 procent af de unge, som benytter sig af det, viser samme nordiske undersøgelse om mobilsikkerhed fra Samsung. Dertil peger undersøgelsen på, at regelmæssige opdateringer af mobilen og det at vælge svære passwords, er nogle af de unges foranstaltninger til at styrke mobilsikkerheden. En fjerdedel af de adspurgte svarer, at de ikke gør noget for at styrke sikkerheden.
Det ligger en fremtidig opgave i at gøre de unge opmærksomme på vigtigheden af at have god mobilsikkerhed. Det gælder ikke kun god password-skik men i lige så høj grad adfærd på hjemmesider, deling af oplysninger osv. Selvom den yngre generation er født ind i en digital verden, tyder det på, at de stadig mangler at tage stilling til grundlæggende og vigtige sikkerhedsforanstaltninger.
Claus Holm, Landechef for Samsung i Danmark