5 kameraer i ny Huawei-smartphone

Nova 5T er en ny (gammel) smartphone fra Huawei. Den er lige blevet lanceret i Danmark og er udstyret med ikke mindre end fem kamera med AI indbygget

Huawei Nova 5T. Foto: Huawei

Nova 5T er en ny smartphone i Danmark, men den blev faktisk lanceret på det internationale marked for et godt stykke tid siden, og det betyder at den kan leveres med fuld Android og adgang til Google Play og andre Google-tjenester.

Men hvad der virkelig gøre mobilen interessant er, at den har en meget attraktiv pris – under 4.000 kroner og så er den udstyret med fem såkaldte AI-kameraer.

Hvis vi starter med designet, så er har Nova 5T fået en meget rent/klassisk design, fingeraftrykslæser på siden af og som sagt fem AI-kaemraer. Nu er det så ikke fem kameraer på bagsiden, men fire bagpå og et foran, et såkaldt ’punch-hole’ selfiekamera.

Selfiekameraet har et objektiv på 32MP, og de fire kameraer på bagsiden giver mulighed for ultra-vidvinkel billeder, makro og Bokeh-billeder. Hovedkameraet er på 48MP, hvilket skulle give gode billeder både i dagslyd og når det er mørkt.

Som de fleste Huawei-mobiler fra de sidste par år, så er Nova 5T udstyret med muligheden for at optage videoer i super-slowmotion, hvilket vil sige 960 fps.

Og så kommer vi til Ai-teknologien, som er blevet stadig vigtigere de sidste par år. I Nova 5T hjælper AI HDR+ dig med at tage skarpe portrætter både i mørke omgivelser og modlys.

Huawei Nova 5T. Foto Huawei

Master Intelligent AI finder det objekt du vil tage billeder af, og optimerer kameraet indstillinger herefter.

AI Image Stabilization (AIS), Auto Exposure Lock (AEL) og Autofokus Lock (AFL) love at give dig skarpe og detaljerede billeder.

Her er hvad Huawei oplyser om Nova 5Ts kameraer:

  • 16MP, Ultra-vidvinkel-kamera, 117 grader, f/2.2
  • 48MP, Hovedkamera, 1/2″ sensor, 4-in-1 Light Fusion Technology, f/1.8
  • 2MP, Bokeh Objektiv, f/2.4
  • 2MP, Makro Objektiv, f/2.4
  • 32MP, High-definition AI selfie-kamera, f/2.0, 3D Portrait Lighting

Processoren er en Kirin 980 AI, som optimerer brugen af mobilen når du gamer, og samtidig understøtter den hurtig opladning.

Mobilen kommer med EMUI 9.1 og Android 9, er udstyret med 128GB intern hukommelse og 6GB RAM

Batteriet er et 3.750 mAh, og med Huaweis 22,5W SuperCharge-teknologi kan batteriet oplades til 50% på 30 minutter.

Som et ekstra tillæg har smartphonen fået en opgradering med Huaweis ‘Extendable Read-Only File System’ (EROFS), der øger den gennemsnitlige hastighed og sikrer maksimal plads ved at reducere ROM-størrelsen.

Enkelt design

Nova 5T har en 6,26” Huawei Punch FullView skærm, den vejer 174 gram og er 7.87mm tyk.

Telefonen kommer til Danmark i tre farver: Crush Blue, Black og Midsummer Purple, kan forudbestilles nu, og kommer til salg i butikkerne d. 4. november. Prisen bliver 3.699 kroner, så det er virkelig en billig smartphone.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?