Xiaomi grundlægger elbilsfirma

9,75 milliarder danske kroner er startkapitalen Xiaomis grundlægger Lei Jun har lagt på bordet for at etablere elbilsfirmaet Xiaomi EV, Inc.

Nu er det officielt – Xiaomi vil ikke længere nøjes med at lave smartphones, nu skal de også lave elbiler. Det er en realitet efter de har brugt 9,75 milliarder kroner på at etablere deres nye virksomhed, Xiaomi EV Inc. Lei Jun, grundlægger, formand og administrerende direktør for Xiaomi, bliver den juridiske repræsentant for Xiaomi EV, Inc. Dette markerer en vigtig milepæl for deres smart el-bil (EV) projekt, der nu officielt er gået ind i udviklingsfasen. 

Tilbage i marts 2021 annoncerede Lei Jun i en tale koncernens EV-initiativ, og at Xiaomi i den forbindelse forpligtede sig til at investere omkring 10 mia. USD (63 mia. DKK) i EV-forretning i løbet af de næste 10 år, hvoraf den første investering lyder på 10 mia. RMB (9,75 mia. DKK). Lei Jun er ligeledes blevet juridisk repræsentant for Xiaomi EV, Inc. og udtrykker en stærk tro på projektet. Lei Jun vil lede teamet, som udelukkende vil fokusere på fremstillingen af el-biler.

Lige siden Xiaomi annoncerede EV-forretningen, har målet været at gentænke bilindustrien og blive repræsentant for fornyelse af industrien. Den 28. juli påbegyndte Lei Jun rekrutteringen af ansatte til den autonome EV-afdeling og modtog efterfølgende over 20.000 ansøgninger. Xiaomi EV-teamet har derefter omhyggeligt udvalgt medarbejdere og dannet et team på omkring 300 medarbejdere. 

I løbet af de 5 måneder fra offentliggørelsen af Xiaomis EV-initiativ til den officielle registrering af EV-virksomheden har Xiaomi EV-teamet gennemført massive brugerundersøgelser i form af mere end 2.000 interviewundersøgelser og dertil dybdegående analyser af branchen gennem besøg hos over 10 branche-peers og partnere. 

Den 25. august annoncerede Xiaomi sit opkøb af teknologiselskabet Deepmotion Tech, der udvikler teknologi til autonom kørsel, hvilket understreger fokuset på at opbygge bilrelaterede teknologier og talenter. Der er i øjeblikket 16.000 ingeniører hos Xiaomi, og udviklings-udgifterne var næsten 10 mia. RMB (9,75 mia. DKK) i 2020. Xiaomis teknologiske styrke inden for kunstig intelligens, nye materialer og flere andre områder udgør en stærk støtte til det nye EV-initiativ.

I mellemtiden rapporterede Xiaomi en rekordomsætning og en overskudsvækst for koncernen i selskabets 2021 Q2-rapportering. I andet kvartal af 2021 udgjorde Xiaomis samlede omsætning 87,8 mia. RMB (85,6 mia. DKK), hvilket repræsenterer en stigning på 64,0% i forhold til sidste år. Det justerede nettoresultat for perioden var 6,3 mia. RMB (6,1 mia. DKK), en stigning på 87,4% i forhold til sidste år.

Den samlede omsætning og det justerede nettoresultat nåede dermed begge rekordhøjder i kvartalet. Det er altså et stærkt Xiaomi, der efter fem måneders forberedelse og med den officielle registrering af Xiaomi EV, Inc. nu er klar til at tage på en ny rejse mod en Xiaomi el-bil, der lever op til alle forventninger.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?