TEST: Nyt headset fra Audio-Technica lover mere end det kan holde

ATH-CKS30TW+

Foto: Audio-Technica

Audio-Technica har altid stået for mig som det brand der virkelig har styr på lyd, så jeg var meget spændt på at teste det nye ATH-CKS30TW+ (ja det hedder det faktisk), in-ear-headset fra dem.

Da jeg pakkede det ud, var jeg da heller ikke skuffet. Det var ganske småt – hvilket er fedt når det nu skal ligge i lommen – og materialet det var udført i, var fedt. Det var lettere rug, så det var let at holde fast på, og det var let at åbne etuiet og få ørepropperne ud.

Det er altid rart at starte på positive noter, men det fortsatte desværre ikke ret meget længere.

Det første der hurtigt stod klart var, at pasformen ikke passede til mine ører – og det på trods af, at jeg ellers altid har relativ let ved at finde en størrelse silikonedutter der passer. Dette headset sad dog kun kort i mine ører før det begyndte at klemme. Når jeg så ændrede til en mindre størrelse silikonedutter, så sad det for løst i mine ører. Komfort er vigtigt i et headset, og endnu vigtigere i et headset der skal presses ind i øret.

Når jeg så kigger på lydbilledet, var var det meget varierende, hvor godt det klarede sig.

Hvis jeg undlod at bruge nogle af de indbyggede lydprofiler, så var lyden ok. Ikke noget at skrive hjem om. Men der var dog en helt ok bas, en acceptabelt diskant og mellemtonerne var også ok. Men hvis jeg brugte f.eks. Bass Boost – Deep, så kunne jeg kun høre bas, og med med indstillingen Bass Boost – Beat, var det primært de dybe toner fra trommerne der blev forstærket.

Det gik heller ikke godt med Dynamic, der var til gameren (jeg kunne faktisk ikke rigtig fornemme, hvad den indstilling gjorde. Vokal-profilen gav mig en renere lyd, men nu manglede jeg lidt og den sidste indstilling, Clear, mudrede bare musikbilledet.

Hvis jeg så bare havde kunne justere lyden selv, men den mulighed var ikke til stedet.

App’en var generelt ret simpel. Jeg kunne slå ANC til og fra, og tænde for ‘hear-through’ og slå low latency til og fra. Intet forbedrede dog lyden.

Bedømmelse

Samlet vurdering: 65%

Jeg ville bare så gerne kunne lide ATH-CKS30TW+, det er lille og er fremstillet i et fedt materiale, og det kommer fra en af mine favoritproducenter, Audio-Technica.

Men når jeg så alligevel ikke er en fan, er det fordi lyden bare ikke lever op til mine forventninger og fordi komforten bare er alt for dårlig. Når jeg ikke kan have det i ørerne mere end 20-30 minutter ad gangen, er den bare ikke optimal.

Du kan læse mere om ATH-CKS30TW+ her.

Det koster ATH-CKS30TW+ lige nu

Del artiklen på