Anden generation af ægte trådløst headset fra Sennheiser klar

Så kom det – Momentum True Wireless 2. Første version af headsettet fra Sennheiser fik mange roser fra anmelderne, og nu har de så sendt version 2 på gaden. Løfte er bedre pasform, bedre lyd og bedre batterilevetid

Så for at starte et sted, nemlig lyden. Her lover Sennheiser en forbedret lydkvalitet, blandt andet takke være en forbedret lydteknologi i form af 7mm dynamiske drivere, der skulle give en dyb bas, naturlig mellemtone og detaljeret diskant.

Samtidig så skulle du kunne tilpasse lyden til præcist dine ønsker, via Sennheisers app Sennheiser Smart Control, der har indbygget equalizer. Jeg kender godt den funktion fra andre af Sennheisers headset, og må sige at jeg er ret glad for den – den virker virkelig godt.

En anden ting der er kommet i det nye headset, er en ny aktiv støjreduceringsfunktion, også kaldet for active noise cancellation. Den skulle være endnu bedre til at dæmpe for udefrakommende lyde, og det er noget jeg personligt sætter stor pris på.

En anden funktion der nu er kommet til headsettet er ”Transparent Hearing”, en funktion der lukker lyd udefra ind, fx trafikken, så du kan høre, hvad der sker i dine omgivelser. Smart når du fx kører rundt i storbyen. En funktion vi har set før i andre headsets, men som virkelig kan være god at have.

Headsettet benytter for resten en speciel kegleformet mikrofonteknologi med to mikrofoner til at reducere støjen og give en god stemmegengivelse.

Som flere andre af disse ægte trådløse headsets, så bruger Momentum også berøringer til at styre headsettet med. Men her kan du nu også selv bestemmet, hvad berøringerne gør – det synes jeg er ret fedt, så kan jeg selv bestemme.

Sennheiser har, trods en bedre batterilevetid, formået at gøre headsettet mindre. Faktisk har Sennheiser gjort det 2mm mindre. Det virker måske ikke som så meget, men det er faktisk ret meget på så lille en dims.

Og som nævnt, er det ikke gået ud over batterilevetiden, tværtimod. Nu er der 7 timers spilletid, og det kan komme helt op på 28 timer, ved at oplade i det medfølgende etui.

Headsettet er gjort vandsikkert med en IPX4-certificering, så hvis du gerne vil ud og svømme med det, så har du muligheden. Selvom jeg personligt aldrig ville bruge så dyrt et headset i vand. Her til april dukker det op i forretningerne, i sort altså. Hvis du vil have det i hvid skal du vente til senere på året. Sennheiser oplyser at prisen bliver på omkring 2.399 kroner.

Flere produkter af samme type

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?