Anonym surf på nettet er ikke sikker surf

En tredjedel af danskerne bruger flittigt internetbrowsernes mulighed for at være på nettet uden at efterlade sig digitale spor, når de ønsker at surfe privat. Men det gør det ikke sikkert at surfe – ransomware og hackere kan stadig ramme dem

Der kan være mange årsaget til at surfe anonymt, som når man besøger en webside man ikke ønsker andre i husstanden skal vide at man besøger …, men en undersøgelse fra YouGov, på vegne af Stofa, viser også at mange bruger private-tilstanden i browseren, fordi den forventer at den også beskytter dem mod online trusler.

Undersøgelsen viser nemlig, at knap en fjerdedel af dem, som jævnligt benytter privattilstanden, tror, at det er mere sikkert at surfe på nettet på den måde. Ifølge Stofa, der står bag undersøgelsen, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis det betyder, at man er mere lempelig med sine sikkerhedsforanstaltninger:

”Vores undersøgelse viser, at mange danskere bruger browserens privattilstand, når de besøger websites, de ikke vurderer som sikre. Men man er ligeså udsat for online trusler såsom malwareangreb og andre former for hacking, når man surfer inkognito. Derfor er det stadig vigtigt, at man har et godt sikkerhedsprogram med antivirus,” advarer Dennis Gade fra Stofa.

Din arbejdsgiver kan stadig kigge med

Det er især mændene, der bruger browsernes privattilstand, når de surfer på nettet: 45 procent af mændene svarer i undersøgelsen ja til, at de nogle gange surfer anonymt, mens det samme kun gør sig gældende for 26 procent af kvinderne.

Den private tilstand benyttes især ved besøg på pornografiske hjemmesider. For mænd (41 procent) og unge mellem 18-29 år (56 procent) er det den primære årsag til, at de nogle gange anvender privattilstanden. Det samme gælder kun for 21 procent af kvinderne, som primært benytter sig af muligheden til at undgå, at søgehistorikken påvirker billetpriser på rejsesites.

Men den private tilstand er måske ikke så privat, som du tror. Fx kan din arbejdsgiver stadig se, hvad du foretager dig, selvom du benytter dig af indstillingen, siger Søren Debois, der er lektor og forsker i it-sikkerhed ved IT-universitet i København:

”Hvis man forestiller sig internettet som et slags postvæsen, der sender breve fra en computer til en anden, når du besøger websites, så kan postvæsenet altså stadig se, hvem du sender breve til, selvom du er på nettet i privat tilstand. Det samme gælder for din arbejdsgiver, for det kan ses på netværket, hvilke sider du besøger, selvom du er i privat tilstand. Det eneste, privattilstanden sikrer, er, at den hjemmeside, du besøger, har svært ved at genkende dig. Helt anonym er du altså ikke, selvom du bruger browserens privattilstand,” advarer han.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2.006 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 4.-8. juni 2018.

Data fra undersøgelsen

  • 35 pct. af danskerne bruger nogle gange “Inkognito tilstand” eller “Privat tilstand”, når de er på internettet. Blandt danske mænd er det 45 pct., mens det er 26 pct. for kvinder.
  • De, der bruger internettet i inkognito tilstand, svarer, at de gør det af følgende årsager:
    • For at undgå, at tredjeparter kan se hvilke websites, de er inde på, og derved målrette annoncer: 64 pct.
    • For at undgå, at andre i husstanden kan se, hvilke sider de har været inde på: 24 pct.
    • Fordi det er mere sikkert at gå på internettet i inkognito tilstand: 23 pct.
  • De, der går på internettet i inkognito tilstand, gør det i følgende situationer:
    • Søgning efter rejser for at sikre sig, at søgehistorik ikke påvirker priser: 37 pct.
    • Besøg på websites med pornografisk indhold: 34 pct.
    • Ved besøg på websites, som jeg ikke vurderer som sikre: 29 pct.
    • Ved brug af internet fra lånt computer: 25 pct.
    • Søgning efter gave til partner eller andre i husstanden: 21 pct.
    • Læsning af artikler bag betalingsmur: 8 pct.
    • Andre situationer: 20 pct.
About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?