Det er yderst sjældent at Apple fortæller om deres planer for produkter inden de er klar med produkterne. Med mindre de altså har en grund til at ‘lække’ informationer om iPhones som de så elegant har gjort de sidste par år.
Men her i starten af april, har Apple alligevel gjort det – fortalt om deres planer for en ny Mac Pro – deres desktop-computer som de oprindelig blev ret så populære på.
Mødet fandt sted i Cuppertino, og selvom Tech-Test ikke var med, er der allerede rapporter ude om, hvad Phil Schiller og Craig Federighi, henholdsvis senior vice president of worldwide marketing og senior vide president of software enginering hos Apple, ønskede at fortælle de udvalgte journalister om.
En af de ting som Phil Schiller blandt andet fortalt var, at de var i gang med at genopfinde deres Mac Pro, og det kan betegnes som noget nær en verdenspremiere – at Apple fortæller om et nyt produkt uden de har et fysisk produkt at vise frem.
Det er omkring fire år siden, at Apple sendte deres cylindriske Mac Pro på gaden, og den blev aldrig rigtig en favorit hos kunderne. I følge Mashable.com var der to problemer med den. Den forsøgte at være en one-size-fits-all til deres pro-kunder, uanset deres behov, og den havde ikke den fornødne konfigurationsmuligheder der gjorde, at den faktisk kunne tilpasses til flere forskellige kundesegmenter.
Samtidig blev deres iMac utrolig populær, og dermed havde Mac Pro ikke mange chancer tilbage.
Men selvom Apple var klar til at snakke om deres Mac Pro, så løftede de ikke så mange detaljer. men den skulle tiltale flere pro-brugere og være lettere at konfigurere. Når det kommer til design var der ikke noget at hente fra Cuppertino-bosserne. Det forlød dog at vi kommer til at vente til 2018 med at se de nye Mac Pro-maskiner.
Ifølge Mashable.com blev det bekræftet at der var et nyt Pro-display på vej, men udover at det er et Apple-display der ikke bygges af LG, så var der ikke flere informationer at hente.
Men allerede i løbet af 2017 vil der dog komme en markant opdatering til iMac, dog ikke med touch-display. Her står Apple fast – touch hører til på en tablet, ikke en computer. Her på redaktionen må vi give dem helt ret.
Der er dog ikke kommet nogle informationer om, hvad vi kan forvente os af de nye Apple-produkter.
Men der kommer altså til at ske meget hos Apple det næste års tid. Vi ser snart en ny iPhone og mon ikke der også følger en ny iPad og Apple Watch? Derudover så kommer der så en Mac Pro, opdateret iMac og en skærm til Mac Pro. Det bliver et spændende år med masser af nye Apple-produkter.