Avanceret VR-headset til virksomheder og udviklere

Med et avanceret og topmoderne sensorsystem integreret i HP’s nye VR headset, Reverb G2 Omnicept Edition, udstyres VR-softwareudviklere med muligheden for at designe mere personlige, adaptive og indlevelsesrige VR-oplevelser, som virksomheder kan anvende til træning, samarbejde, læring og designprocesser

HP Inc. har lige lanceret et nyt VR-headset, der går under navnet HP Reverb G2 Omnicept Edition, der bygger videre på fundamentet fra HP Reverb G2.

Det nye VR-headset fra HP henvender sig til VR-softwareudviklere og udstyrer dem med muligheden for at designe mere personlige, adaptive og indlevelsesrige VR-oplevelser til virksomheder – takket være et nyt og avanceret sensorsystem, der måler kropssprog, ansigtsudtryk og puls.

Sensorerne muliggør menneskelig indsigt i realtid, der forbedrer trænings- og undervisningsmuligheder med henblik på at styrke samarbejde, læring og designprocesser.

Vi har designet en kraftfuld, adaptiv VR-løsning, der fremskynder mulighederne inden for VR markant, og som for alvor viser teknologiens potentiale til at transformere samfundet og den måde, vi interagerer med teknologi på. HP Omnicept-løsningen åbner nye døre for VR-udvikling og dens indvirkning på virksomhedstræning, fjernundervisning, samarbejde og forskning. Denne datadrevne tilgang er fundamental for at skabe endnu bedre brugercentrerede VR-oplevelser i fremtiden.

Jim Nottingham, general manager og global leder, Advanced Compute and Solutions, HP Inc.

Smart samarbejde

Folk udvikler og tilpasser sig hele tiden nye måder at interagere med hinanden på igennem teknologi – en udvikling som Covid-19 i høj grad har sat skub i. I 2021 estimeres det at 25-30 % af arbejdsstyrken vil arbejde mere hjemmefra, hvilket udløser et øget behov for nye og smartere måder at samarbejde på.

Det nye HP Reverb G2 Omnicept og Omnicept SDK er designet til at give en mere menneskelig og personlig VR-oplevelse, der understøtter samarbejde, træning og undervisning på tværs af brancher og platforme i verden, hvor hjemmearbejde i stigende grad er blevet en del af den nye normal.

HP Reverb Omnicept Solutions

Gennem avancerede og topmoderne sensorer integreret i HP Reverb G2 Omnicept Edition, er det muligt at fange fysiologiske reaktioner fra slutbrugeren ved at overvåge og måle øjne, puls, pupiller og ansigtstræk. Den integrerede Omnicept SDK, der drives af avancerede maskinindlæringsalgoritmer, fortolker herefter den indsamlede data og giver udviklere mulighed for at udvikle en mere brugercentreret VR-oplevelse.

Pris og tilgængelighed

HP Reverb G2 Omnicept Edition forventes at være tilgængelig i januar, prisen er endnu ikke fastsat.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2895 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart