Den gamle it-gigant, HP, har for alvor slået sig ind på gaming-markedet. Deres Omen X-serie blev lanceret i maj, og nu kommer der flere nye produkter på gaden. Det vi snart kommer til at se fra HP er blandt andet Omen X-pc, laptoppen Omen 17-pc, en buet Omen X-skærm og Omen maskiner med SteelSeries-tilbehør.
Omen X-pc er udstyret med den nyeste grafikteknologi Nvidia GeForce GTX 1080, en 6. generations Intel Core i5/i7-processer, der naturligvis kan overclockes, og gpu’en er optimeret til virtual reality-spil.
HP har udviklet en kølemetode, der inkluderer et trekammerdesign, som adskiller komponenterne og optimerer nedkølingen via nedkøling i hver enkelt krammer. Omen X-pc understøtter op til 3 stk. 120mm radiatorer med flydende køling, topmonterede blæsere og et stativ, som løfter kabinettet fri fra underlaget og bidrager til, at køling luft kan trækkes ind.
Omen 17-pc er, som navnet antyder, en 17,3” laptop, og har fået det nyeste Nvidia GeForce GTX-grafikkort som motoren for grafikken. Størrelsen er kun 32,9mm tyk og vægten ligger på 3,2 kg, hvilket ikke er helt så galt for en gaming laptop, men det er absolut ikke nogen let laptop.
Den er også udstyret med G-Sync-skærmteknlogien, har fire højttalere fra Bang & Olufsen og et 95W polymerbatteri, som giver op til 7,25 timers batterilevetid under drift.
HP har også sendt deres nye Omen X-skærm på gaden. Det er en buet skærm og den første fra HP der anvender Nvidia G-Sync-teknologien.
Endelig fortæller HP i en pressemeddelelse, at der har indgået et samarbejdet med SteelSeries, og nu kan tilbyde tilbehør der er udviklet specielt til spilleoplevelsen.
De produkter vi kommer til at se er Omen-headset, Omen-tastaatur, Omen-mus og Omen-musemåtte – alle fra danske SteelSeries.
Omen X-pc kommer på markedet i september til en startpris på 4.460 kroner, Omen X-skærmen kommer på markedet i starten af 2017 og prisen kendes endnu ikke. Omen-pc 17,3” kommer her til september og startprisen bliver på 11.160 kroner, og de forskellige tilbehørsprodukter er på 595 kroner for headsettet, 740 kroner fra Omen-tastaturet, 595 kroner for Omen-musen og 150 kroner for Omen-musemåtten.