TEST: Avanceret og effektiv støvsuger

Cinetic Big Ball AnimalPro fra Dyson er ikke bare en nye og kraftigere støvsuger fra Dyson. Den er et lille teknologisk vidunder, der blandt andet rejser sig selv op, skulle den vælte – aldrig har vores kontor været så rent som under testen

Dyson er kendt for deres støvsugere, og her på redaktionen har vi tidligere testet Dyson V6 AnimalPro, en håndholdt og ledningsløs støvsuger, som imponerede os ret meget, faktisk nok til at få Gold i vores test.

Men denne gang var vi kommet til en mere traditionel støvsuger, om end vi benytter ordet ’traditionel’ med en vis forsigtighed. For Dyson Cinetic Big Ball AnimalPro er langt fra traditionel når det kommer til støvsugere.

For det første er den, som alle andre Dyson støvsugere, poseløs og baseret på Dysons patenterede cyklon-teknologi. Sidstnævnte skulle give en højere centrifugalkraft, og derved opsamle flere mikroskopiske støvpartikler end andre støvsugere – det lover Dyson, og vores test viser klart, at Dyson lever op til deres løfte.

– Læs også: TEST: Effektiv og elegant støvsuger fra Dyson

Herudover har Dysons teknikere leget ned kinetik, for de lover at Big Ball selv rejser sig op, skulle den vælte når du bruger den.

Så vi gik i gang med at støvsuge, og sommeren over har Big Ball fået lov til at vise præcist hvad den duer til.

Masser af tilbehør

Den version af Big Ball som redaktionen havde fået tilsendt, var igen en AnimalPro, hvilket betød at der var en imponerende masse forskellige mundstykker med. Her var vi specielt glade for at se, at der var roterende børster i både et lille og et stort børstehoved. Derudover var der en mængde forskellige hoveder til alle mulige forskellige formål – så langt var vi ret begejstrede.

Vi fik samlet støvsugeren, og her var der så en ting der undrede os lidt – for på støvsugerrøret skulle der monteres en lille holder, hvorpå to af dem mange stykker tilbehør kunne placeres. Det virkede lidt malplaceret, og under vores brug af Big Ball var det da også lige, hvad vi oplevede. Det var irriterende at den sad der, og den drejede hele tiden rundt om røret, så mundstykkerne aldrig rigtig var det sted vi havde brug for at de var. Vi endte med at fjerne den under brugen, det var langt mere behageligt.

Men nu vi er ved støvsugerrøret, så skal det roses. For det kan nemlig trækkes ud til 1.250mm, hvilket er imponerende langt og nok til at redaktørens lange ryg ikke behøvede at skulle gå og bukke sig hele tiden.

– Læs også: TEST: Moto G4 Plus en stor og billig smartphone

På støvsugerrøret er der et håndtag som er meget fleksibelt. Det gør det let at holder på støvsugerrøret og lufte mundstykket i de mest vanskelige vinkler.

På dette håndtag er også en lille ring, som din finger kan gå ind i. Umiddelbart troede vi, at den skulle bruges til at tænde og slukke for støvsugeren, men nej – den bruges til at åbne for luften, så du på den måde kan mindske sugestyrken. Det viste sig at være nødvendigt fra tid til anden – for pokker tage mig, den har en imponerende stor sugestyrke.

Ikke desto mindre ville det have været fantastisk hvis man havde kunne tænde og slukke for støvsugeren på håndtaget, for den tænd/sluk-knap der findes, er latterlig lille. Den er placeret bag på støvsugeren, den er lille og personligt er jeg hver gang nervøs for at den knækker. Den sidder så det er naturligt at bruge fødderne til at tænde og slukke, men den virker forskrækkende lille og alt andet end robust.

Søm ud af brædderne

Vores små anmærkninger er dog virkelig små, for når først Big Ball går i gang med at arbejde, så er den imponerende. Sugestyrken er så stor, at vi meget ofte var nødt til at åbne for luftindtaget på glatte gulve, og når vi kom over tæpper, så var det helt sikkert nødvendigt.

En af de ting som fik os til at nikke anderkendende var, at når vi støvsugede områder der allerede havde været en støvsuger henover, så kom der stadig snavs op. Skræmmende, for det betød at der ikke var rent efter en normal rengøring, fedt fordi det virkelig viste hvor god Big Ball er.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Efter støvsugningen, var det så tid til at kigge på en anden lille finesse som Dyson har indført, nemlig let tømning af Big Ball.

Som nævnt så bruger Big Ball ikke poser, så alt snavset samles i støvbeholderen.

Hele toppen tages af Big Ball med et lille tryk på en knap.

Denne holder du så over en skraldespand og trykker på en anden knap. Bunden åbnes og beholderen tømmes – let og elegant.

De sidste bemærkninger

Vi var noget skeptiske for, om støvsugeren nu også rejste sig op når den væltede – men den påstand viste sig at være fuldkommen korrekt. Big Ball rejste sig pænt op når den væltede, f.eks. når vi trak den hen over dørtrin. Det er en fed lille detalje som Dyson virkelig skal have ros for.

– Læs også: TEST: Fitbit Alta, lille elegant aktivitetstracker

Det er også roser for et lille adapter-stykke som følger med støvsugeren. Det gør, at du kan bruge mundstykker fra tidligere versioner af Dyson støvsugere, så hvis du har en favorit her, behøver du ikke købe en ny, eller smide den gamle ud. Den kan nemlig genbruges ved hjælp af adapter-stykket.

Vi havde lidt problemer med ledningsoprullet, men kun en enkelt gang. Pludselig rullede ledningen op og vi kunne ikke få bremsen til at holde ledningen. Men næste gang vi forsøgt kunne vi ikke genskabe problemet. Ikke desto mindre var det noget vi oplevede, og noget som sikkert kan ske igen.

Endelig er der størrelsen. Big Ball er stor og den er svær at placere i et skab. Støvsugerrøret kan gøres fast på selve støvsugeren, men det gør ikke sagen bedre – den fylder vildt meget, og udformningen og de mange stykker tilbehør gør, at du kommer til at kæmpe med af finde en måde at opbevare den på.

Men det ændrer ikke en tøddel ved, at det klart er den bedste støvsuger vi endnu har prøvet.

Produktinformation

  • Produktnavn: Dyson Cinetic Big Ball AnimalPro
  • Producent: Dyson
  • Sugekraft: 180 AW
  • Størrelse på støvbeholder: 2,15 liter
  • Filter: Vaskbart – holder i hele støvsugerens levetid
  • Vægt: 8.71 kg
  • Mål: 110 x 34 x 43,7 cm
  • Set til: 4.599 kroner
  • Mere information hos Dyson

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

gold_choice_new

 

 

 

 

 

Big Ball er stor og med en imponerende sugestyrke. Den rejser sig selv op når den vælter, den er let at tømme og den har en imponerende stor mængde tilbehør. Big Ball er blevet redaktionens favoritstøvsuger og uden sammenligning den bedste støvsuger vi endnu har testet.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?