Er der behov for gadgets på en vandreferie? Del 3: Erkendelsen

Spænding, højt humør og komplet forglemmelse af den nådeløse nordspanske natur venter forude, da Tech-Tests udsendte tager det første skridt på vejen mod Santiago de Compostela. Allerede de første dage byder på erkendelser og en tur på det lokale posthus med bøjet hoved

Camino
Camino

Vandringen fra vores startsted, Logrono i Rioja-delstaten, starter tidligt om morgenen med et brat opvækning af Suunto Traverse Sapphire GPS-uret, der bipper, så halvdelen af den 20 mand store sovesal vågner. Jeg kæmper febrilsk i min søvntåge med at slukke urets alarm, men det lykkkes først i sjette forsøg – havde jeg læst manualen lidt grundigere, ville jeg vide, at alarmfunktionen ikke kun har vibratorfunktion.

Klokken er godt otte, da Sally og jeg trasker ud af vandrehjemmet med rygsække og gadgets på slæb. Camino’ens første etape foreviges med Panasonic Lumix FZ300, som Sally har bakset med at få styr på, qua Panasonic har ændret en række standardfunktioner i deres kamera, hvilket kan forvirre en professionel fotograf, der er vant til universelle standardfunktioner.

Panasonic Lumix FZ300

Samtidig bakser vi med at få overført billederne fra kameraet til min tablet, da Lumix FZ300 efterspørger en firecifret pinkode for at aktivere wi-fi forbindelsen – en kode Panasonic ikke har udstyret os med, hvormed de kommende dage bliver udfordrende, hvad angår billedoverførelse.

Dårlig skiltning? Fat telefonen!

Camino de Santiago er ikke altid lige venlig overfor pilgrimmene, der søger vejen mod den hellige by i vest qua mangelfuld skiltning. Heldigvis er jeg udstyret med Suunto Traverse Sapphire, som jeg så småt er begyndt at blive familær med – GPS-uret skal nok hjælpe mig med at finde vej! Men nej, sådan kommer det ikke til at gå – i hvert fald ikke i det første dages tid.

Suunto Traverse Sapphire

Suunto Traverse har rigtig mange gode funktioner, som hjælper mig, men tålmodigheden udfordres, fordi jeg er under det indtryk, at kompasset er kalibreret, og der er etablet satellitforbindelse, hvilket dog ikke er tilfældet. Vi skal vandre et par dage, før novicen her indenfor GPS-ure har fået indstillet herligheden rigtig. Samtidig rækker tålmodigheden ikke foreløbigt til at indtaste vores ruter i uret, så jeg kan monitorere vores fremskridt undervejs – min trofaste smartphone med GPS og kort er nemmere at anvende.

Abonnementet, der er tilknyttet min telefon, gør, at vi kan vandre rundt i Nordspanien og bruge data, som var det derhjemme. En lille sidenote, her i Spanien kører både min tablet og smartphone på 3G-netværk, hvilket er betydeligt hurtigere end 3s 4G-netværk derhjemme i København – kløen i baghovedet opstår.

Kort-app’en i min telefon bruger vi flittigt. Tanken om at vi er på rette vej er en ting, men når man vandrer rundt i 30 graders varme på vejen op ad et bjerg i bagende solskin og oppakning, er det skønt at kunne aflæse på kortet, hvor langt der er til næste landsby, hvor vi kan smide vandrestøvlerne og rygsækkene. Motivationen stiger, når vi kan se, at der er mindre end et par kilometer.

Camino

Betyder det så, at Suunto Traverse-uret er ubrugeligt? På det bestemteste nej! På Camino’ens tredje dag bliver jeg faktisk rigtig glad for uret, da det monitorerer mine fremskridt og aktiviteter på de forskellige dagsture. Uret viser på de overskyede strækninger, hvilken vej vi skal gå ved skillevejene, da vi skal mod vest i stedet for sydvest. Holder jeg Suunto Traverse ud foran mig, viser displayet, hvilken vej er vest – og den vej følger vi.

Polar A360

Kalorietælling og dværgskridt

Sally udstyret med Polar A360, der monitorerer hendes kalorieforbrænding samt antal skridt, hun har taget – det samme gør Suunto Traverse. Vi oplever dog en uoverensstemmelse mellem antallet af skridt, vi har taget.

Jeg har angiveligt taget flere skridt end Sally, hvilket jeg mener skyldes, at mine ben er mere aktive end hendes. Hun mener, at uoverensstemmelsen skyldes dværgben skal tage flere skridt end normale mennesker for at nå samme destination – der sendes en klagemail til chefredaktøren over fotografens adfærd.

Mit delmål er at tabe mig 6-8 kilo under vandringen, og det er enormt motiverende at kunne aflæse, hvor mange skridt jeg har taget i løbet af dagen, mens estimatet af forbrændte kalorier ligeledes er opløftende, når tallet er højere end 4.000. Bukser fra 2013, vi ses, når jeg atter er hjemme!

Kilo er dog også et nøgleord, når det kommer til erkendelsen af, at gadgets vejer og fylder. Med powerbank, kamera, hovedtelefoner, tablet, bøger og ekstra sko i rygsækken kan både Sally og jeg mærke, at der er visse ting, som er mindre vigtige end andre. Hjemme i Danmark kan vi mærke, at optimismen er høj, når vi vurderer antallet af kilo, vi kan slæbe rundt på i den spanske hede og terræn. På tredje dagen går vi bodsgang ned til det lokale posthus og sender en større papkasse frem til hotellet i Santiago de Compostela med bøger, sko og tøj. Vores gadgets føler vi ikke, vi kan skille os af med – lidt nørd er vi vel.

Kommentar til artiklen?