Vabler er djævlens værk mod pilgrimme; de gør pokkers ondt, mens de forhindrer mig i at vandre videre mod Santiago de Compostela.
Vi sidder i bussen på vej mod Leon for at købe bedre sko – tag ikke på vandreferie i relativt fladt terræn med lange strækninger i vandrestøvler designet til bjergvandring!
Glem rådene på vandreblogs eller guidebøger. Både Sally og jeg har erhvervet os vabler gennem brugen af vandrestøvler.
Efter fire dage i smertehelvede må jeg for en stund glemme alt om mandelig stolthed og tåbelig stædighed – bussen bløde sæder og hvile til fødderne bekræfter rigtigheden i valget.
På hotelværelset i Leon følger afklaringen af ubehagelighederne. Lægen aflægger sygebesøg, da mine fødder forhindrer mig i at tage flere skridt. Diagnosen lyder på infektion, mens Sally lider af hævede ankler som følge af overbelastning, fordi støvlerne er for tunge. Jeg er grounded på ubestemt tid, fortæller lægen.
Camino’en byder dog på små mirakler, da det opfølgende lægebesøg dagen efter bringer meldingen om, at jeg kan fortsætte pilgrimsfærden tre dage senere – en blanding mellem macho-dumdristighed og stædighed får mig dog på benene allerede to dage senere. Pausen bliver brugt til at bakse med det udlånte kamera.
Panasonic Lumix FZ300 byder på en række udfordringer for Tech-Tests fotograf, Sally Megyessi, som så småt har vænnet sig til anderledes indstillinger og Panasonics afvigelse fra standardmetoden, som andre kameraer anvender til at tage billeder med.
Vi har dog det gevaldige problem, at Panasonic ikke har udstyret os med Wi-Fi koden, som kameraet kræver for, at vi kan overføre billederne til vores tablet gennem en trådløs forbindelse.
Derfor kan vi ikke visualisere vores komparative analyse mellem smartphone kameraet og Lumix FZ300, før vi atter er tilbage på redaktionen og har adgang til en computer.
Sallys billeder med Lumix FZ300 er dog betydelig bedre end billederne, vi har taget med vores konventionelle smartphone. Udendørs billeder stiller større krav til kameraets evne til at opfange lys og skygger. Farverne er flottere, mens et dedikeret kamera med 24x optisk zoom er betydeligt bedre til nærbilleder af blomster og objekter i det fjerne.
Jeg tager selv billeder med telefonen, men jeg oplever nødvendigheden i at skulle helt tæt på personer og objekter for at få et tilfredsstillende billede. At Sally er professionel fotograf spiller selvfølgelig ind, men Lumix FZ300 giver fotografen de nødvendige redskaber til at tage væsentlig bedre billeder, hvilket forekommer evident, da vi gennemgår billederne på kameraets 3″ skærm.
Et konkret eksempel er billeder af motiver, vi begge har taget med hver vores enhed. Billeder taget ved daggry eller i skarpt sollys bliver mere slørede og uskarpe med et kamera i min high-end smartphone end med Lumix FZ300. Hvorvidt det er nødvendigt at slæbe et dedikeret kamera med en vægt på godt 670 gram med i rygsækken i forhold til telefon i lommen, er dog stadig for tidligt at konkludere.
Gadgets optager værdifuld plads i den forholdsvis lille rygsæk, og gadgets bruger strøm.
Her viser Xtorm Lava 2-powerbanken at være en yderst værdifuld gadget at have med på vandreferien, fordi der, som nævnt, er rift om kontakterne på de forskellige vandrehjem, og vores gadgets bliver ikke ligefrem opladet gennem ønsketænkning.
Problemet med Xtorm Lava 2 er dog, at den ikke ligefrem er hurtig til at oplade. På papiret er en powerbank med solcellepaneler en genial opfindelse, men jeg oplever, at begge paneler skal være eksponeret for kraftigt sollys i flere timer, end vi er på vejen om dagen.
I praksis oplever jeg, at det højst er halvdelen af powerbanken, som bliver opladet på en dagstur, hvor Lava 2 hænger bag på min rygsæk, så morgensolen i øst kan ramme solcellerne, mens vi vandrer mod vest. Solen i Nordspanien er barsk, og min nakke bliver branket hurtigere end powerbanken opnår fuld opladning, hvor mangel på kraftfulde solstråler ikke just er problemet.
Efter cirka to uger på farten indser jeg, at det er omsonst at oplade Lava 2 gennem solens stråler, hvormed kampen om den populære stikkontakt er min eneste udvej. Forestil dig, kære læser, den månedlige steakaftensbuffet på en slankelejrskole, og du har en fornemmelse af, hvilken presset situation, jeg troede, Lava 2 kunne redde mig fra. Til gengæld kan både Sally og jeg oplade vores telefoner, mens min tablet får en halv opladning på en fuld opladet powerbank, hvormed vores gadgetabstinenser afhjælpes betydeligt.
Pilgrimsfærden fortsætter ufortrødent fra Leon i nyindkøbet vandresko. Både Sallys og mine fødder er glade, mens min antibiotika-kur skal stå på i seks dage. Forbindingen og daglige rensning af sår på fødder og tæer er en del af oplevelsen, ligesom rygsækkens gnaven ind i hoften og skuldrene. Gadgets vejer ligesom tøj og ekstra tøj. Indtil videre er vi ikke villige til at give slip på yderligere bagage, men fortsætter skavankerne må vi fælde dertilhørende tårer, når yderligere udstyr sendes bort.
Et skridt ad gangen. En dag ad gangen. Camino de Santiago byder på denne ro, hvor tankerne ikke behøver at strække sig længere end, hvor vi skal sove i nat.
