Beoplay H5: Nyeste medlem i B&O PLAY-familien af trådløse headsets

Det nye headset fra B&O PLAY lover at levere en smart og trådløs lydoplevelse, og udnytter blandt andet en app der tilpasser lyden i hovedtelefonerne til aktiviteten

Beoplay H5 er det første trådløse in-ear headset fra B&O PLAY. Det er designet til folk der sætter pris på musik i høj kvalitet og som har en aktiv livsstil. Designeren er, som tidligere, Jacob Wagner så herfra er der høje forventninger til designet.

For at sikre at Beoplay H5 passer ind i en aktiv hverdag kan brugeren vælge en række forhåndsindstillede lydprofiler, som optimerer lydoplevelsen. Man vælger blot en af de forudindstillede lydprofiler i Beoplay app’en på sin smartphone eller sit Apple Watch, f.eks. træning, transport eller afslapning, og lyden tilpasses situationen.

– Læs også: TEST: Beoplay H2

Beoplay H5 er også udstyret med en indbygget magnet i hvert ørestykke, så de kan klikkes sammen om halsen. Samtidig slukkes der for headsettet når de klikkes sammen, hvilket sparer på batteriet.

Særligt udvalgte materialer

Kablet, som forbinder de to ørestykker, har en overflade i flettet tekstil, så det føles behageligt mod huden, og under den en gummioverflade, som forhindrer snavs og sved i at ødelægge den delikate elektronik. Hovedtelefonernes kabinet er fremstillet i struktureret gummi og polymer for at kunne modstå sved og fugt, og for at komplementere det flettede tekstilkabel er der monteret en diamantslebet og radialt poleret aluminiumsplade oven på hvert ørestykke.

Beoplay H5 har en 6,4 mm dynamisk højttaler, en lille elektromagnetisk transducer og en Bluetooth 4.2-chip med digital lydbehandling, som giver mulighed for dynamisk indstilling. Hovedtelefonerne er tunet af Bang & Olufsens anerkendte akustikere, så man får den bedste allround profil, som forhindrer lyttetræthed, og endvidere kan du bruge Beoplay App til Android, iPhone og Apple Watch til at styre Beoplay H5 på flere måder:

  • Bang & Olufsens akustikere har skabt en række lydprofiler specifikt til Beoplay H5, så den passer til forskellige aktiviteter såsom træning, transport eller podcasts. Lydprofilerne er forhåndsindstillet til Beoplay H5.
  • Med den intuitive B&O PLAY ToneTouch kan brugerne selv justere tonaliteten og lydbilledet. Brugerfladen gør det muligt for brugerne at prøve sig frem gennem forskellige lydindstillinger og finde den, der passer bedst til situationen. Når den er færdigindstillet, gemmer Beoplay H5 indstillingen, indtil man igen bruger ToneTouch.
  • Når Beoplay App er forbundet med Beoplay H5, er det let at overvåge hovedtelefonernes batteristatus.
  • Brugerne kan styre musikken (afspilning, pause, fremad, tilbage), og de kan tilpasse hovedtelefonerne ved at give dem en specifik farve og et specifikt navn i appen.
  • Ved at forbinde Beoplay H5 med Beoplay App modtager brugerne også automatisk softwareopdateringer over internettet (OTA).

– Læs også: TEST: Beoplay H6 Special Edition

Simpel opladning

Beoplay H5 leveres med et genopladeligt batteri med en samlet kapacitet på 100 mAh, som giver op til fem timer mellem hver opladning. Nok til at gennemføre et maraton og stadigvæk have batterikapacitet i overskud. Beoplay H5 kommer med en simpel og nyskabende oplader, hvor man ikke behøver at indsætte mikro-USB-kabler i hovedtelefonerne. Brugeren sætter ganske simpelt hovedtelefonerne ind i opladeren, hvor de to magneter holder ørestykkerne på plads, mens de oplader. Opladeren fås også som tilbehør, så brugerne kan have en lader derhjemme og en til livet på farten.

Beoplay H5 er på gaden nu og prisen ligger på 1.999 kroner.

Læs mere om headsettet her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?