B&O lancerer eksklusivt vinylsystem Beosystem 3000c

Bang & Olufsen præsenterer Beosystem 3000c: et håndsamlet lydsystem, der forener den klassiske Beogram 3000-pladespiller med moderne Beolab 8-højttalere. Systemet udkommer i et begrænset oplag på 100 nummererede sæt

Foto: Bang & Olufsen

Beosystem 3000c er tredje del i Bang & Olufsens Recreated Classics-serie. Systemet kombinerer re-anodiseret aluminium og håndlavet valnøddetræ.

Med vores Recreated Classics-serie hylder vi den kulturelle betydning af vinyllytning og viser samtidig den langtidsholdbare værdi i Bang & Olufsens produkter – også efter deres første livscyklus.

Beosystem 3000c inviterer vores kunder til at genopdage deres vinylsamlinger og nyde musikkens følelsesmæssige dybde, som den var tænkt – samtidig med at systemet integreres ubesværet i nutidens lyttevaner.

Mads Kogsgaard Hansen, Head of Product Circularity & Portfolio Planning

Den oprindelige Beogram 3000 fra 1985 er blevet restaureret. Pladespilleren har opgraderet mekanik, nyt aluminiumsbetjeningspanel, massivt valnøddetræ, støvlåg og specialdesignede stofkabler. Den tangeniale sporingsteknologi er bevaret, og komponenter er renset og præcisionsbearbejdet.

Beolab 8-stereohøjttalerne komplementerer pladespilleren med matchende valnøddelameller og perleblæste aluminiumsskaller. Systemet understøtter både vinyl og streaming.

Beosystem 3000c koster 200.000 DKK. Systemet fremstilles på bestilling og kan købes i udvalgte Bang & Olufsen-butikker samt på bang-olufsen.com fra den 27. maj 2025.

Tekniske specifikationer (udvalg):

  • Produkt: Beosystem 3000c
  • Består af: Restaureret Beogram 3000 pladespiller og nye Beolab 8 højttalere
  • Materialer: Re-anodiseret aluminium, håndlavet valnøddetræ
  • Pladespiller teknologi: Tangential sporing
  • Højttaler finish: Matchende valnøddelameller og perleblæste aluminiumsskaller
  • Begrænset oplag: 100 individuelt nummererede sæt
  • Pris: 200.000 kroner
  • Tilgængelighed: Fra 27. maj 2025 i udvalgte butikker og online.