Business

Alvorligt sikkerhedshul fundet i Windows Servere

Analytikere hos Check Point har identificeret et alvorligt sikkerhedshul, i Windows’ DNS-servere, der findes i samtlige versioner af Windows Server-operativsystemet fra 2003 til 2019. Hvis hackeren benytter sig af sikkerhedshullet, kan de anskaffe sig domæneadministrator-rettigheder, hvilket kan give dem fuld kontrol over virksomheder og organisationers it-systemer. Sikkerhedshullet, der har fået navnet SIGRed, opstår, hvis hackere sender ondsindede opslag til DNS-serveren, der kan give dem mulighed for at overtage hele virksomhedens DNS-infrastruktur. På den måde har de cyberkriminelle mulighed for at læse og manipulere brugernes e-mails og adfærd på internettet, fjerne tjenester, opfange brugerrettigheder og meget mere. Desuden anses sikkerhedshullet for at have en orme-effekt, hvilket betyder, at det spredes fra computer til computer, hvis hullet bliver udnyttet. Dermed kan én inficeret computer hurtigt blive til en superspreder, der inficerer resten af virksomhedens computere på få minutter. DNS, der ofte beskrives som internettets telefonbog, er en netværksprotokol, der oversætter domæner – som f.eks. www.checkpoint.com til ip-adresser. På den måde er DNS en stor del af de it-systemer, vi kender og bruger i dag. Efter Check Point har informeret Microsoft om dette sikkerhedshul, har Microsoft arbejdet på at lave et sikkerhedspatch, der netop er blevet frigivet. Microsoft har givet dette sikkerhedshul den højeste klassificering, CVSS:10.0, hvilket dækker over de mest alvorlige former for sikkerhedshuller. Et sikkerhedshul i en DNS-server skal tages meget alvorligt, for ofte betyder det, at de cyberkriminelle er meget tæt på at kunne trænge ind i en hel virksomheds it-systemer. Alle virksomheder – lige meget om de er store …. (læs mere her)
Business

Joker-malware downloadet over 500.000 gange fra Google Play Store

Den ondsindede Joker-malware fortsætter med at blive spredt via apps på Google Play Store, hvor Check Point har opdaget en ny metode, der betyder, at malwaren kan undgå Googles sikkerhedsforanstaltninger. Malwaren, der første gang så dagens lys tilbage i 2017, er en spyware, som kan tilgå brugernes notifikationer og læse og sende SMS’er. Det giver cyberkriminelle mulighed for at tilmelde brugeren dyre abonnementer – helt uden dens viden. Ifølge Check Point har Joker-malwaren været en del af 11 apps på Google Play Store, der og det anslås, at disse apps er blevet downloadet over 500.000 gange, før de blev fjernet i slutningen af april. Joker-malwaren går under Googles sikkerhedsradar ved at gemme ondsindet kode i det ”Android Manifest”, som alle apps skal have tilknyttet for at blive udbudt på Googles app-distributionskanal, Google Play Store. Manifest-filen indeholder informationer om appen, f.eks. navn, ikon og tilladelser, som Android-systemet har brug for, før appen virker på en Android-telefon. Vi oplever at Joker-malwaren tilpasser sig, når nye huller i sikkerheden bliver lukket. Vores seneste kortlægning viser, at Google Play Stores sikkerhedsforanstaltninger ikke har været tilstrækkelige, og derfor har vi opdaget en lang række uploads af apps med Joker-malware på ugentlig basis. Disse apps er derefter blevet downloadet af intetanende brugere. Niels Poulsen, chef for security engineering hos Check Point i Danmark Selvom Google har fjernet de inficerede apps fra deres distributionskanal og lukket hullet, vil vi helt sikkert opleve, at Joker-malwaren finder et nyt sikkerhedshul – derfor er det også vigtigt, at man er …. (læs mere her)
Ingen billede
Business

YouSee går ind på streamingmarkedet

Umiddelbart efter sommerferien lancerer YouSee en helt ny streamingtjeneste, YouTv, hvor man i en enkel app nemt kan samle og blande ens fortrukne tv-kanaler og streamingtjenester. I dag foretrækker mange danskere at se deres underholdning via forskellige streaming-apps i stedet for en traditionel tv-pakke. Derfor har vi designet en fleksibel tv- og streamingtjeneste, YouTv, til netop disse brugere, som vi glæder os til at lancere efter sommeren. Jacob Mortensen, direktør for YouSee I YouTv vil man kunne vælge mellem stort set de samme tv-kanaler og streamingtjenester, som YouSee tilbyder i Bland Selv, og løbende skifte dem ud efter behov. YouTv vil dog tilbyde brugerne en endnu større grad af valgfrihed, og man vil kunne købe YouTv, uanset hvilken bredbåndsforbindelse man har. Det er første gang, det bliver muligt i Danmark, at man, lige meget hvor man bor eller opholder sig, blot skal downloade en app og herefter med det samme frit kan vælge mellem de mest foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester samlet på en helt enkel og fleksibel måde. Jacob Mortensen Selvom færre danskere vælger traditionelle tv-pakker, ser vi bestemt ikke mindre underholdning. Tværtimod er andelen af den tid, vi bruger på at se tv-indhold på mobiler, bærbare computere, tablets og tv-skærme stigende. Danskerne er førende i verden, når det gælder digital adfærd og streaming. Derfor er YouTv udviklet som en særskilt streamingtjeneste til de forbrugere, der ikke ønsker en traditionel tv-pakke, men gerne vil have let og fleksibel adgang til den samme underholdning udelukkende via mobiltelefon, smart-tv, chromecast eller lignende. …. (læs mere her)
Business

Kun fem procent af virksomheder høster fordelene ved cloud

64 procent af virksomhederne planlagde i 2019 at bruge flere penge på public cloud-løsninger, men til trods for den øgede investering, viser en ny undersøgelse fra Dell Technologies og Intel, at kun fem procent af virksomhederne har opnået en værdifuld sammenhæng på tværs af deres spredte it-infrastrukturer. Undersøgelsen viser, at mange virksomheder fortsætter med at bygge videre på deres on-premise it-miljøer samtidig med, at de flytter flere arbejdsmængder op i skyen. Det fragmenterer it-infrastrukturen, så virksomhederne ender med at kæmpe med alt for komplekse multi-cloud-miljøer. Således svarer 73 procent af de it-ansvarlige, at der tilføres stigende kompleksitet til it-driften, når man bruger public eller multi cloud-løsninger sammen med on-premise it-infrastruktur. Paradoksalt nok investerer flere virksomheder i cloud-løsninger for at få en simplere it-infrastruktur og dermed minimere driftsomkostningerne, men de ender i stedet med at opnå det modsatte. Noget tyder altså på, at virksomheder bør lægge en strategi for, hvordan de opnår en simplere håndtering og større sammenhæng på tværs af hybride miljøer, hvis de for alvor vil høste fordelene ved multi-cloud og forblive konkurrencedygtige. Poul Kjeldgaard, Field CTO i Dell Technologies Danmark. Sammenhængende håndtering skaber værdi Til trods for, at det langt fra er alle virksomheder, der høster frugterne af en cloud-strategi, har de store forventningerne til, at den kan skabe værdi for virksomheden i fremtiden. Dell Technologies’ undersøgelse viser nemlig, at næsten 7 ud af 10 af de adspurgte it-ansvarlige forventer at kunne nedbringe de samlede omkostninger i it-afdelingen med et gennemsnit på 19 procent, hvis de lykkes med …. (læs mere her)
Business

IKEA lancerer ny app med bæredygtige hverdagsråd til danskerne

Den danske klimaindsats har længe været øverst på dagsordenen i samfundet, og flere og flere danskere har de senere år gjort en indsats for at leve mere bæredygtigt. Men hvilke vaner og rutiner har en effekt, og hvordan motiveres man som privatperson til selv at gøre en forskel i hverdagen? De spørgsmål kommer IKEA nu med svar på i en helt ny app, der skal gøre det nemmere for danskerne at træffe mere bæredygtige valg i hverdagen. IKEAs nye app, der er lanceret under navnet Better Living, skal gøre det nemt og sjovt for danskerne at nedbringe deres klimaaftryk, fortæller Country Sustainability Manager i IKEA Monica Keaney. Hver eneste dag træffer danskerne nogle valg, der har betydning for, hvilket aftryk de sætter på klimaet. Med Better Living app’en forsøger vi gennem nogle håndgribelige råd at gøre det nemmere for de mange mennesker at træffe mere bæredygtige valg. Vi vil gerne hjælpe den enkelte til at løfte opgaven med at nedbringe Danmarks klimaaftryk og vise, at det ikke kun er ved at skifte sin benzinbil ud med el, at man gør en forskel. Mindre kan også gør det. Monica Keaney, Country Sustainability Manager i IKEA Vi har foretaget en undersøgelse, der viser, at danskernes største motivation for at træffe bæredygtige valg er, at de kan se, hvilken effekt de valg, som de træffer, har på klimaet. Når man registrerer bæredygtige handlinger i app’en, får man derfor et overblik over sine handlinger og kan samtidig se, hvilken positiv forskel ens handlinger gør …. (læs mere her)