YouSee går ind på streamingmarkedet

Danskerne er et af verdens mest streamende folkefærd, og YouSee vil have en bid af den kage. Derfor lancerer de nu en digital streamingtjeneste

Umiddelbart efter sommerferien lancerer YouSee en helt ny streamingtjeneste, YouTv, hvor man i en enkel app nemt kan samle og blande ens fortrukne tv-kanaler og streamingtjenester.

I dag foretrækker mange danskere at se deres underholdning via forskellige streaming-apps i stedet for en traditionel tv-pakke. Derfor har vi designet en fleksibel tv- og streamingtjeneste, YouTv, til netop disse brugere, som vi glæder os til at lancere efter sommeren.

Jacob Mortensen, direktør for YouSee

I YouTv vil man kunne vælge mellem stort set de samme tv-kanaler og streamingtjenester, som YouSee tilbyder i Bland Selv, og løbende skifte dem ud efter behov. YouTv vil dog tilbyde brugerne en endnu større grad af valgfrihed, og man vil kunne købe YouTv, uanset hvilken bredbåndsforbindelse man har.

Det er første gang, det bliver muligt i Danmark, at man, lige meget hvor man bor eller opholder sig, blot skal downloade en app og herefter med det samme frit kan vælge mellem de mest foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester samlet på en helt enkel og fleksibel måde.

Jacob Mortensen

Selvom færre danskere vælger traditionelle tv-pakker, ser vi bestemt ikke mindre underholdning. Tværtimod er andelen af den tid, vi bruger på at se tv-indhold på mobiler, bærbare computere, tablets og tv-skærme stigende.

Danskerne er førende i verden, når det gælder digital adfærd og streaming. Derfor er YouTv udviklet som en særskilt streamingtjeneste til de forbrugere, der ikke ønsker en traditionel tv-pakke, men gerne vil have let og fleksibel adgang til den samme underholdning udelukkende via mobiltelefon, smart-tv, chromecast eller lignende.

Jacob Mortensen

Lanceres i betaversion

YouSee lancerer efter sommerferien første version af YouTv. Man kan allerede nu skrive sig op på youtv.dk og blive en af de første til at prøve YouTv.

Vi lancerer YouTv i en betaversion, fordi vi gerne vil inddrage brugerne så hurtigt som mulig. Vi har brug for brugernes feedback løbende og gerne tidligt i processen, så vi i samspil med dem kan tilpasse YouTv til deres behov.

Henrik Harder, direktør for YouTv

Når YouTv lanceres, kan indholdet ses via chromecast, computer, smartphone og tablet og på længere sigt også på smart-tv samt Apple TV. Både køb af YouTv og efterfølgende kundeservice vil udelukkende foregå online.

Du kan læse mere om streamingtjenesten her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2778 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart