Farligt botnet stormede frem i juni

Det seneste Global Threat Index fra Check Point Research viser, at det berygtede Phorpiex-botnet var på spil igen i juni, hvor det spredte en ny type Avaddon-ransomware via malspam

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index for juni 2020. Det viser, at virksomheder skal tage sig i agt for Phorpiex botnettet, der i løbet af den seneste måned med stor succes har spredt Avaddon ransomware – en ny Ransomware-as-a-Service (RaaS) – via malspam.

Resultatet af dens hærgen i juni har fået Phorpiex til at gå fra en 13. til en 2. plads over de største globale cybertrusler mod virksomheder i øjeblikket.

Check Point Research har tidligere advaret mod Phorpiex, der er kendt for at sprede sextortion-malspam til brugere over alt i verden. Den seneste bølge af malspam fra Phorpiex forsøger at lokke modtageren til at åbne en ZIP-fil ved at bruge en blinkende emoji i e-mailens emnefeltet.

Hvis filen åbnes, bliver Avaddon ramsomwaren aktiveret og samler data på brugerens computer. Efter data er blevet låst og krypteret, bliver offeret for ransomwaren afkrævet penge for at få låst computeren op.

I Danmark er Phorpiex botnet-truslen henvist til en 8. plads på listen, hvor førstepladsen indtages af Agent Tesla: En avanceret Remote Access Malware (RAT), der stjæler brugernes informationer og password via en keylogger.

About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?