Business

Netværket bliver stadig vigtigere for forretningen

NetEvents, Californien, USA Der findes snart sagt ikke den ting der ikke er på nettet, og det er ikke kun private brugere der kobler alt på nettet. Virksomheder gør i stigende grad brug af forbundne enheder, IoT-enheder, og det gør netværket til en forretningskritisk enhed. Men det sætter også krav til netværket, og det fortalte Ravi Chandrasekaran, Senior VP, Enterprise Networking Business hos Cisco, mere om til Tech-Test, under den årlige NetEvents konference i Californien. Han kunne blandt andet fortælle, at der lige nu er en netværksudfordring, for globalt set vokser den mobile datatrafik vokse med en faktor syv i 2021. ”I øjeblikket ser vi at 127 nye enheder forbindes til nettet hvert sekund, og det sætter tingene lidt i perspektiv, ikke mindst fordi eksisterende netværksteknologi og mange enheder på det er gamle, og det betyder at der bruges alt for meget tid på at drive og vedligeholde netværket,” siger Ravi Chandrasekaran til Tech-Test. Nye udfordringer Samtidig sker der det, at i trit med at netværket spiller en stadig større rolle for virksomhedens drift, er det også nødvendigt at være ekstra opmærksom på sikkerheden. ”Der dukker en masse nye trusler op som virksomhederne skal være opmærksom på, ikke mindst trusler der retter sig direkte mod enheder uden nogen form for sikkerhed,” pointerer Ravi Chandrasekaran. Han fortæller at for at gøre det lettere for virksomhederne at få styr på sikkerheden i den nye verden, er det en klar fordel at automatisere så meget af netværket som muligt, på den måde skal …. (læs mere her)
Business

Tre ud af fire danske virksomheder har været udsat for cyberangreb i løbet af det sidste år

It-sikkerhedsfirmaet Sophos har taget pulsen på it-sikkerheden blandt danske it- og it-sikkerhedsansvarlige hos private og offentlige organisationer med mindst 150 ansatte. De professionelle sikkerhedsansvarlige blev bl.a. spurgt om, hvilke it-sikkerhedsangreb de har været udsat for i årets løb. Det viser sig, at næsten tre ud af fire (73 pct.) har været ofre for cyberangreb, selvom de har benyttet den seneste, opdaterede it-sikkerhedsbeskyttelse. Og over halvdelen af de adspurgte har været udsat for to eller flere angreb. “De adspurgte skriger på, at der skal gøres mere ved sikkerheden på deres arbejdsplads. For 61 pct. af de sikkerhedsansvarlige ønsker langt flere investeringer i teknologi, som kan beskytte virksomhedens data mod cyberangreb,” siger Allan Widell, der er dansk landechef hos Sophos, som står bag undersøgelsen blandt 123 danske private og offentlige organisationer med mindst 150 ansatte. Det store ransomware-spøgelse Skrækhistorier fra Mærsk og William Demant om ransomware-angreb vækker bekymring i hele landet og er også den type sikkerhedsangreb, som flest (33 pct.) er bekymret for. “Bagmændene bag ransomware har temmelig meget styr på, hvordan sikkerhedssoftware virker og tilpasser deres angreb ud fra det. De designer angrebet, så de undgår at blive opdaget og sørger for at kryptere så mange dokumenter som muligt og gøre det svært – ja, ligefrem umuligt – at gendanne den krypterede data, uden at de får penge for at udlevere krypteringsnøglen,” forklarer Allan Widell og tilføjer: ”Nogle gange foregår hovedangrebet om natten, når virksomhedens it-sikkerhedseksperter er gået hjem. Når virksomheden, der er under angreb, opdager, hvad der er gået …. (læs mere her)
Business

Datalækage: Over 267 millioner Facebook-brugere har fået lækket deres personlige detaljer

I går kunne sikkerhedsforskere fortælle at mere end 267 millioner Facebook-brugere har fået lækket deres data til en offentlig tilgængelig database, hvor deres navne, Facebook ID og telefonnumre stod. Ikke alene var databasen offentlig tilgængelig, den var også helt åben, så der skulle ikke en gang et kodeord til for at se indholdet af den. Og for at gøre ting værre, så har den været tilgængelig i omkring to uger. Det er sikkerhedssitet Comparitech og sikkerhedsforskeren Bob Diachenko der har oplyst det til Business Insider. For ikke-amerikanere er der dog lidt godt nyt, for ifølge Bob Diachenko er det mest folk der bor i USA der har fået deres data offentliggjort. Men der er altså en del der kommer fra andre steder i verden, men det præciserer Bob Diachenko dog ikke. Sikkerhedsbristen betyder at folk kan rammes af spam og scam, fordi der har været stort set fri adgang til deres data. Men hvis du husker Cambridge Analytica-skandalen i 2018, så ved du måske også at Facebook fjernede telefonnumre fra deres API lige derefter. Så de telefonnumre der står i databasen er mere end 18 måneder gammel. Men så er spørgsmålet bare – har du skiftet password til Facebook inden for de sidste 18 måneder? Databasen er ikke længere online, men det har den været i over to uger, og der er gode chancer for, at databasen er blevet kopieret. Så hvis du vil være helt sikker, og hvis du ikke har skiftet dit kodeord for nyligt, så er det …. (læs mere her)
Business

Facebook på vej med eget OS

Hvad gør en gigant som Facebook, når de ikke ønsker at være afhængige af deres konkurrents operativsystem? Tja – hvis man er Mark Zuckerberg og Facebook, så hyrer man bare en af de folk der var med til at udvikle Windows NT, nemlig Mark Lucovsky. Det betyder dog ikke at Facebook-app’en forsvinder fra Android-smartphones, det ville være decideret dumt, og dum kan man ikke kalde folkene der styrer verdens største sociale medie. Men udover at gøre sig fri fra afhængigheden af Google og deres udvikling af Android, så får Facebook også en anden fordel. De kan nemlig integrere social interaktion dybere ned i deres enheder. Ifølge Techcrunch vil det også give Facebook den fordel, at det vil blive sværere at tvinge dem til at skille sig af med nogle af deres opkøb – specielt hvis Facebook vælger at benytte Instagram branding til deres kommende AR-briller.
Business

Tech trends for 2020

Snitfladerne mellem vores fysiske verden og den digitale verden bliver stadig mere udvaskede, hvilket maner til øget refleksion over vores digitale liv. En af de tendenser Telenor Research peger på er, at den øgede digitalisering skaber en ny opmærksomhed og nysgerrighed omkring, hvordan teknologier som AI, Machine Learning, IoT og netværksteknologier bedst og mest sikkert kan bruges til at forbinde mennesker, maskiner og ting, så det giver samfundsmæssig størst værdi. De 20 trends, der tegner stregerne for et spændende og komplekst 2020: En grønnere fremtid I 2020 vil ingen være tilfredse med tomme løfter og greenwashing. Vi vil derfor se grønne innovationer, som bruger kombinationer af IoT, big data og kunstig intelligens til at måle forbrug, reducere efterspørgslen og til markant at reducere kulstofaftrykket, samtidig med at omkostningerne nedskæres og nye indtægtskilder skabes. ”Internet of Bodies” Internet of Things (IoT) har fået meget opmærksomhed de senere år. I 2020 vil IoT blive bragt endnu tættere på os som individer. Fremadrettet vil vi kunne forbinde vores kroppe gennem et væld af monitorer, som vil kunne måle vores blodtryk, iltindhold, aktivitet, puls, arytmi og sågar, om vi snorker. I 2020 vil vi se de første applikationer, som ikke bare overvåger, men som automatisk griber ind fx insulinpumper. Tech-partnerskaber 5G, IoT og kunstig intelligens giver anledning til nye branchesamarbejder med fokus på kompetence-deling og samarbejde om verdensomspændende platforme. Mobiludbydere vil sætte 5G’s hastighed og kapacitet i centrum, men de virkelige innovationer, som vil medføre samfundsmæssige ændringer sker bag kulisserne. Disse innovationer inkluderer netværk-slicing, …. (læs mere her)