Editors choice

TEST: Fedeste lyd i Monitor III A.N.C

Når jeg hører navnet Marshall, så tænker jeg med det samme på guitarer. Men det er langt fra den eneste type produkter der kommer fra Marshall, og jeg har lige testet deres nyeste over-ear-headset, Monitor III A.N.C. Lad mig bare med det samme sige, at jeg blev en smule imponeret allerede da jeg pakkede det ud. For etuiet er lille og kompakt, og en anelse buttet. Ydersiden ligner det læderlook du måske kender fra de guitar-cases som Marshall også producerer, og den lighed fortsætter inde i etuiet, hvor et rødt stofindtræk også leder tankerne hen på samme guitar-case. Som sagt er selve headsettet et over-ear-headset, og så er det foldet sammen inde i etuiet. Når et headset foldes sammen, introducerer det også en potentiel ustabilitet og dermed en vis degradering af støjreduktionen og lydkvaliteten. Men det er bare ikke tilfældet her. I min test af Monitor III A.N.C var der ingen følelse af, at den passive støjreduktion blev forringet, og komforten var virkelig god. Selv ikke når jeg havde briller på, blev det ubehageligt at have det på. Det pressede ikke for hårdt på hovedet, eller sad så løst at det rokkede frem og tilbage. Jeg kunne have dette headset på i timevis, og stadig nyde at bruge det. For de ørepuder headsettet har, er meget lækre og komfortable. Stor ros til Marshall herfra. Lidt forvirrende betjening Headsettet kan betjenes via app’en, hvad jeg foretrækker, eller fra de tre kontroller der sidder på headsettet. Der er en joystik der kan …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: AirPods 4 – fed lyd, god komfort, skøn ANC

Støjreduktion i AirPods er ikke noget vi normalt ser, det første gang introduceret i Apples Pro-serie, men nu er den funktion også kommet til de ‘almindelige’ AirPods – sammen med AirPods 4. Jeg kommer tilbage til støjreduktionen om lidt, først skal jeg lige dvæle lidt ved størrelsen. For Apple har tydeligvis gået efter at krympe headsettet. AirPods har aldrig været et stort headset, men AirPods 4 er blevet endnu mindre – både når det kommer til selve headsettet og etuiet. Det er både godt og dårligt. Godt fordi det er skønt at det ikke fylder så meget i lommen. Dårligt fordi det er blevet sværere at tage ørepropperne ud af etuiet. Jeg ved godt at jeg ikke just har små hænder, eller fingre, men det bør stadig ikke være så svært at få ørepropperne ud af etuiet. De sidder fast med magneter, og jeg er nødt til at vende etuiet på hovedet og ryste ørepropperne ud, og det er bare ikke ok. Etuiet kan lades op via usb-c, eller via trådløs opladning. Min erfaring er, at hvis den sidste bruges, så bliver etuiet – og headsettet – overraskende varmt. Når det kommer til designet af headsettet, så er jeg vild med det åbne design, det såkaldte open-ear-design. Ørepropperne nærmest hænger i øret, og der er ikke noget der går ind i øregangen og presser der. Samtidig giver dette design mulighed for at høre hvad der sker omkring en, langt tydeligere en ellers, og det har sine klare fordele. Stor lyd …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Pixel 9 Pro XL – årets bedste kameramobil

Med Pixel 9-serien har Google valgt at satse stort på AI i deres mobiler, og de har også ændret en smule på designet af bagsidekameraet. Samtidig har de valgt at holde fast i, at gøre mobilen til en eksklusiv smartphone, både omkring materialevalg og pris, og materialevalget mærkes tydeligt i den daglige brug af mobilen. På designsiden er jeg både glad og en anelse skuffet. Glad fordi Pixel 9 Pro XL med sin 6,8″ store skærm, ser super flot ud. Oled-skærmen har en opløsning på 1.280 x 2.856 og en adaptiv opdateringshastighed på 1-120Hz. Selve skærmen er fremstillet i Corning Gorilla Glass Victus 2, og alle disse ting sammen giver en virkelig fed skærm. Det er en fornøjelse at arbejde på skærmen, se film og game på den. Alt kører super smooth og fordi kanten er minimal, får man et virkelig flot look når man bruger Pixel 9 Pro XL. Samtidig er mobilen fremstillet med en aluminiumsramme – der forresten er lavet af 100% genanvendt aluminium. Kanterne er afrundede og det giver en fed følelse når man arbejder med mobilen. Men det bringer mig så til der hvor jeg synes at Google har lavet en designfejl. På tidligere modeller var der en fin afrundet indramning af kameraet, men nu har Google så gået over til en fornøjet indrammet af objektiverne, og det virker nu som en stor klods på bagsiden. Jeg bryder mig ikke om det nye design – jeg kunne meget bedre lide det gamle. Google selv fortæller at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sennheiser HD 620S er et suverænt over-ear-headset

Jeg skal være den første til at indrømme at jeg normalt altid griber ud efter et trådløst headset – og derfor var jeg da også en anelse skeptisk da jeg skulle teste Sennheiser HD 620S. Ikke at jeg forventede en dårlig lyd – for Sennheiser har normalt rigtig godt styr på lyden i deres over-ear-headsets. Men det var netop kablet jeg var lidt bekymret for – ville det ændre på min oplevelse når jeg brugte headsettet? Da jeg pakkede headsettet ud var det tydeligt at Sennheiser har designet et lidt andet headset end tidligere. Ørekopperne er meget store og det samme gælder den bøjle der går hen over hovedet. Samtidig er ørekopperne vinklet en anelse, og jeg fik lidt en retrofølelse da jeg så det. Sennheiser fortæller selv at de vil lave et lukket headset der giver en åben lyd, hvilket naturligvis kræver et ændret design. De har da også vinklet transducerne ind i headsettet for at sikre at lyden får den rigtige vinkel i forhold til øregange, og dermed giver en mere åben lyd. Så jeg hopper direkte ud i lyden – der var imponerende god forresten. Sennheiser formår at skabe et lydrum der er stort og nærmest virker som om man sidder uden headset på, men med et band omkring dig. Når Sennheiser skriver at de forsøger at skabe en åben lyd i et lukket headset, så er det præcist det de gør. Jeg er vild med lyden, hvor bassen er fyldig og flot – lægger en skøn …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Kæmpe buet skærm giver fede oplevelser i hverdagen

Opdatering: Oprindeligt skrev jeg at det indbyggede kamera ikke virkede på en Mac. Efterfølgende har jeg dog fået kameraet til at virke, ligesom jeg fra producenten har fået bekræftet at kameraet er plug-and-play og virker på alle OS’er. Jeg beklager at jeg ikke oprindeligt fik det til at virke – men er glad for at det virker nu. Skærmarbejde er hverdag for mig, og jo mere plads jeg har på skærmen, desto bedre. Jeg nyder at kunne have masser af dokumenter åbne på samme tid, eller flere forskellige programmer liggende ved siden af hinanden. Derfor glædede jeg mig også til at teste den nye skærm, Philips 49B2U6900CH, der med 49″ netop giver masser af plads til dokumenter og programmer. Skærmen har en række spændende funktioner indbygget, men desværre er nogle af dem kun tilgængelig for Windows-brugere – hvilket som Mac-bruger kan være lidt irriterende. Det kommer jeg tilbage til i løbet af denne test. Det første jeg skal nævne er, at skærmen er let at sætte op, og den fod den sidder på er fremstillet så du både kan justere skærmen i højden og vinkle den så du kan få den optimale arbejdsstilling, og med en skærm af denne størrelse er det virkelig vigtigt. Med en opløsning på 5.120 x 1.440 er skærmen stor, og det stiller store krav til lysstyrke og klarhed af billedet. Den opgave løser Philips 49B2U6900CH rigtig godt. Den er VESA-certificeret displayHDR 400, og det giver en god lysstyrke og flotte kontraster. Skærmen har indbygget KVM, hvilket betyder …. (læs mere her)