Editors choice

TEST: Herd Mentality

Vi er ikke alle flokdyr, men i Herd Mentality er det lige en fordel, hvis man kan være netop det. For selvom det er en form for paratvidenspil, så handler det mere om at have styr på, hvad andre i gruppen vil vælge. I alt sin enkelthed går spillet ud på at en i gruppen trækker et spørgsmål, og det kan f.eks. være “hvad er din livret”. Nu kommer problemet så – for man får kun point, hvis man er enig med hovedparten af de andre spillere. Så selvom du måske ikke er til sushi, så kan det være en god ide at vælge det, hvis du ved, at 2 af de andre spillere er vild med den ret. Omvendt, kan det måske være en ide at skrive noget helt femte, hvis du på den måde kan sikre, at de andre ikke får point. Alle der har svaret det samme får et ‘ko-point’ og den der er udenfor modtager en lille ko-figur. Og den der har ko-figuren når spillet slutter, har også tabt – så det handler om at undgå at få den eller hurtigt at komme af med den igen. Så der er en del strategi i dette sjove spil. Vi har i den grad grinet og hygget med Herd Mentality. Det er fuldstændigt ligegyldigt hvor meget paratviden man har, man skal først og fremmest have styr på hvad flokken tænker – og det kan være svært. Det er også et spil der er oplagt at hive frem når …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sony MDR-M1 er et superfedt over-ear-headset

Når vi snakker om headsets er det ofte in-ear-headset vi tænker på, og i enkelte tilfælde så falder tankerne også hen på et over-ear-headset. Men jeg tænker at det fleste af os, også tænker på et trådløst headset. Men der findes stadig kablede headsets, og vi er nogle der foretrækker kablet når den gode lyd skal nydes. Til os er Sony nu kommet med et nyt headset, nemlig MDR-M1, som faktisk er fremstillet som et monitor-headset – altså et headset der er rettet mod dem der producerer lyd, og som gerne vil have den mest naturlige lyd, eller i dette tilfælde som lover at gengive lyden, præcist som skaberen havde tiltænkt det. Naturligvis er det et over-ear-headset, som et ægte musik-headset bør være, og så er det kablet, men det havde du sikkert allerede læst ud af teksten. Noget af det første jeg studsede over var vægten. MDR-M1 er virkelig et letvægter-headset, og jeg var en anelse bekymret over hvor løst headsettet føltes. Men det viste sig hurtigt at det ikke betød noget som helst. Headsettet var solidt nok, og det sidder rigtig godt på hovedet, og ‘løsheden’ til trods, så sidder det fast og godt. Men samtidig kan man let have briller på, og stadig formår de at lukke en imponerende stor mængde lyd ude. Det er vigtigt at huske, at fordi det et monitor-headset, så er der ikke nogen aktiv støjreduktion, lyden skal være som lyden er, så alt støjreduktion er passiv og ligger i den skum som …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Elgrill leverer ægte BBQ-oplevelse i haven

Jeg elsker at grille, året rundt har jeg gang i min store gasgrill i haven. Men det er også en stor dims at have stående, og den kræver at jeg har husket at købe gas, og rengøringsprocessen kan være omfattende. Så da jeg fik muligheden for at teste den lille Woodfire Pro XL fra Ninja greb jeg med det samme chancen. Woodfire Pro XL er en lille elektrisk grill, der bryster sig af at være en BBQ-grill med et smart-tilberedningssystem og indbygget smoker. First thing first – grillen kommer i en kæmpe stor indpakning, men efter et omfattende udpakningsforløb fik jeg pakket grillen ud, og med i pakken var der alt jeg skulle bruge for at komme i gang. Udover grillpladen var der også en netkurv, en bakke til opsamling af fedt og andre væsker fra det man tilbereder og så var der også en probe til det indbyggede termometer træpiller til smoker-funktionen og en skål til at måle den rigtige portion træpiller af med. Med grillen sat op – og renset – gik jeg så i gang med at teste den. Og har blev jeg med det samme ret begejstret for de mange funktioner. Man kan vælge at indstille grillen til smoker-funktion, hvis du f.eks. bare vil have røget en laks eller lignende. Du kan også indstille den til airfryer, grill og ‘roast’. Hver funktion har sine egne faste indstillinger og muligheder. Personligt er jeg ret vild med, at man kan lave airfry-mad på en grill. Jeg bruger ofte …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Smart og billig robot støvsuger og vasker dine gulve

Jeg har efterhånden testet en række forskellige støvsugerrobotter fra Roborock, og jeg er faktisk ret glade for dem. Men prisen kan godt være lidt prohibitiv, hvilket den nye Qrevo S nu gerne vil gøre noget ved, og jeg har haft den til test her på kontoret. Umiddelbart minder den rigtig meget om den oprindelige Qrevo, men ved nærmere tjek så er tårnet der indeholder vand, både det rene og det beskidte, noget mindre – hvilket faktisk er ret fedt når det kommer til placering, for pludselig kan robotten står flere steder i huset. Det betyder dog også, at du oftere skal skifte vand, men det lever jeg nu fint med. Robotten har to roterende mopper der vasker gulvet, hvis du vælger den funktion, og så har den et lille støvkammer der bruges til at opsamle snavs med når den støvsuger. Her er så en af de ting jeg virkelig godt kan lide ved Roborocks robotter – de tømmer automatisk støvbeholderen når de kommer tilbage til tårnet. Det betyder ikke at du aldrig skal interagere med støvbeholderen, blot at du ikke skal gøre det så ofte. Fra tid til anden skal du stadig rense, eller skifte, filtret i støvbeholderen. Let betjening Det er let at komme i gang med at bruge robotten, den findes hurtigt i app’en og herfra kan du så styre den, eller justere det kort den arbejder efter, sætte usynlige barrierer op og så videre – helt som du kender fra mange andre støvsugerrobotter. Qrevo S her udstyret …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let at lave mad med dobbelt Air Fryer fra Ninja

Air Fryer har længe været en fast bestanddel af mit køkken, og for nyligt fik jeg mulighed for at teste den nye Double Stack XL 2-skuffer Airfryer fra Ninja. Navnet siger, næsten, det hele. Der er nemlig to skuffer, stakket oven på hinanden, hvilket betyder at du kan lave to forskellige madtyper ad gangen. Jeg kommer tilbage til det lige om lidt. Først vil jeg godt rose designet. For Ninja har nemlig lavet et rigtig fedt design på deres Air Fryer. Den er blevet ret slank, men naturligvis er den blevet en del højere – hvilket giver sig selv, der skal jo være plads til to skuffer oven på hinanden. Så har Ninja forsynet deres airfryer med et kontrolpanel på siden, hvorfra man tilgår programmeringen af ovnene, og det panel er både flot designet og let at bruge. Men jeg har dog en enkelt anke. Hvis der ikke er lyst der hvor airfryeren står, så kan det være svært at læse nogle af knapperne, og det var lidt irriterende. Det bringer mig tilbage til de to skuffer. For Ninja har nemlig lavet et lille smart trick her. Med til enheden følger der nemlig en rist til hver skuffe der kan sættes ned i dem, og på måde få to lag i hver skuffe der kan indeholde mad. Men… den rist er også en udfordring. For hvis når den skal tages op, f.eks. når maden er færdig og de to lag skal serveres, så dukker der et lille problem op. For …. (læs mere her)