Editors choice

TEST: Pixel Watch 3 – spændende smartwatch, specielt for Pixel-brugere

Jeg har testet det nye Pixel Watch 3, og på rigtig mange områder er uret bare et vildt fedt ur. Det er elegant på en meget diskret måde, og fordi det har en fortid som et Fitbit-smartwatch, har det rigtig mange funktioner for folk der gerne vil tracke deres træning, søvn og sundhed generelt. Jeg havde, heldigvis, adgang til en Pixel-smartphone under min test, så jeg kunne få adgang til alle de spændende funktioner som dette smartwatch har. Pixel Watch 3 kom på markedet i september 2024, og selvom uret har ligget på kontoret lige siden, er det først nu at jeg tester det – det beklager jeg. Men bedre sent end aldrig. Det betød også at installationen gik utrolig let og hurtigt. Den nyeste version af Google Watch-app’en blev hentet og vupti så var uret parret med mobilen. Jeg skulle lige fortælle hvilket håndled jeg ville bruge uret på, og et par småting omkring indstillinger, så som lysstyrke, hvor hurtigt urskiven skal skrue ned for samme, hvor ofte jeg vil forstyrres af notifikationer osv. Det var dog en ret hurtig proces, og snart var uret klar til brug. Jeg kunne så koble uret til min Fitbit-konto, hvilket blev foreslået automatisk, og da det var gjort var uret ellers klar til at tracke stort set alle aspekter af min hverdag. Rigtig mange af de ting uret tracker, gør det helt automatisk så som den daglige aktivitet, søvn og den slags. Man kan så også indstille den daglige ‘gå i seng …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: DJI Mic Mini er et spændende og lækkert mikrofonsæt

Jeg bør starte med at pointere at DJI Mic Mini kommer i to forskellige sæt, et der består af to mikrofoner (TX), en modtager (RX) og en oplader kasse – det sæt jeg har testet – og så er der et sæt der består af en mikrofon (TX) og en modtager (RX). For alle der skaber indhold på den ene eller anden måde, er det førstnævnte sæt klart det bedste. Ikke alene giver det mulighed for at have en mikrofon på både dig selv og en person mere, kassen er også en batteriæske, eller power bank om du vil, som oplader mikrofoner og modtager når de placeres i den. Umiddelbart var Mini-betegnelsen en anelse vildledende, for selve æsken er faktisk temmelig stor. Men da jeg åbnede æsken gav ‘mini’ langt mere mening, for både mikrofoner og modtager var små. DJI skriver selv, at mikrofonen kun vejer omkring 10 gram, hvilket ikke er ret meget. En af de store fordele her er, at den ikke hiver ret meget i folks tøj, når du sætter den fast på dem. Æsken indeholder også en adapter, så du kan slutte modtageren til din smartphone via usb-c, og den har en klips der også kan bruges i et kameras cold shoe, hvis du vælger at optage med et sådan. Her skal du så lige bruge det medfølgende audio-kabel, så lyden kommer med på dine optagelser. Mikrofonerne kobler sig automatisk til modtageren når du åbner æsken og så er du ellers klar. En ting mere jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: 5 Second Rule Stafet

Jeg er vild med at spille brætspil, og gør det så ofte som muligt. Men det nye spil fra Danspil, 5 Second Rule Stafet, har alligevel udfordret mig på en måde jeg ikke troede et brætspil kunne. Ganske kort foregår spillet med at man udpeger en person til at starte med have stafetten, og så vælger man et kort med en kategori, det kan f.eks. være “Ting der er blå”. Stafetten tændes og så har personen der sidder med den ellers kun 5 sekunder til at nævne en ting der passer i kategorien. Herefter giver man stafetten videre, og nedtællingen starter i samme øjeblik den næste person modtager stafetten (det sker automatisk), og næste person skal så komme med yderligere en ting der passer i kategorien. Det lyder let, ikke? Men når ikke må gentage tidligere svar, og i øvrigt er presset af stafetten der med lys og lyd fortæller at tiden går, så bliver det hurtigt svært og stressende – på den fede måde. Alle spillere får et antal ‘liv’ og ‘pas’. De første mister man hvis tiden løber ud, og de sidste kan man bruge hvis man går totalt i sort. 5 Second Rule Stafet kan spille af alle fra 8 år og op, siger Danspil, og her i huset har vi spillet det med vores 11 årige datter, og det har været vildt sjovt. En af de fede ting er, at det ikke kræver viden, og det er let at sortere i kategorierne så man kan vælge …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Bastard

Jeg er god til at genkende dyr, men jeg er tydeligvis ikke specielt god til at gennemskue, hvilke to dyrearter der er sat sammen til et fantasidyr. Det er ellers lige hvad der meningen i Bastard. Her får hver spiller – op til 4 – en plade med billeder af eksisterende dyreracer på og to brikker der kan bruges til at markere ens gæt med. Så bliver der ellers vendt et kort der viser et fantasidyr, der er sammensat af 2 dyr, og nu skal man så skynde sig, for den der først gætter hvilke 2 dyr der er brugt til at fremstille fantasidyret af, sætter fingere på kortet og hvis svaret er rigtigt, så har man vundet. Det er overraskende så svært det spil er. Ikke fordi det nødvendigvis er svært at gætte at det er en elefant og en giraf der er brugt, men lige at finde de to dyr på ens plade før ens modspillere gætter det. Det er værd lige at være opmærksom på, at selvom man har de samme dyr på ens plader, så er de placeret forskelligt, så kan kan ikke (og skal naturligvis heller ikke), se hvad de andre har valgt ved at se positionen på pladen. Spillet kan være stressende men også rigtig sjovt, og alle kan være med. Danspil selv siger fra 6 år og op, og det passer nok ganske fint. Der er dog en ting jeg savner i spillet, og det er flere ‘svar-plader’. For specielt børn husker hurtigt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Ubongo 3D

Jeg er ikke god til at se rumlige figurer eller mønstre, men det er min datter og min kone, og i Ubongo 3D har jeg fået så mange læstelige bank jeg ikke før kan huske at have tabt så mange gange i et spil. Men det gør ikke spillet mindre sjovt, for det har virkelig været det fedeste familiespil jeg længe har prøvet. Spillet, der kan spilles fra 1 til fire spillere, er både simpelt og kompliceret på samme tid. Hver spiller får en række kort, og på hvert kort er der trykt en figur. Den figur skal så dækkes helt af et udvalg af rumlige figurer – minder mest af alt om 3D-Tetrisfigurer – uden at gå over en højde på 2, og der er intet der må stikke udenfor. Virker det let? Det er det absolut ikke. Men skulle det alligevel være let, så fortvivl ikke, for spillet kommer med fire forskellige sværhedsgrader. Og det fede her er at hver spiller kan have sin egen sværhedsgrad. Personligt spiller jeg på letteste niveau, mens min kone og datter skal udfordres lidt mere. Hvert kort har kun en figur, men alt efter sværhedsgraden, op til 6 forskellige kombinationer af brikker man skal bruge til at dække figuren med (det slår man om med en terning i starten af spillet). Spillet er på tid, den der først får lavet sin figur har vundet omgangen, og det gør det ikke mindre stressende. Netop den finte med at man kan vælge forskellige sværhedsgrader …. (læs mere her)