TEST: Pixel Watch 3 – spændende smartwatch, specielt for Pixel-brugere

Googles nyeste smartwatch, Pixel Watch 3, er spændende men bærer også tydelig præg af Fitbit-tiden og at det hører til i Pixel-økosystemet

Pixel Watch 3. Foto: Google

Jeg har testet det nye Pixel Watch 3, og på rigtig mange områder er uret bare et vildt fedt ur. Det er elegant på en meget diskret måde, og fordi det har en fortid som et Fitbit-smartwatch, har det rigtig mange funktioner for folk der gerne vil tracke deres træning, søvn og sundhed generelt.

Jeg havde, heldigvis, adgang til en Pixel-smartphone under min test, så jeg kunne få adgang til alle de spændende funktioner som dette smartwatch har.

Pixel Watch 3 kom på markedet i september 2024, og selvom uret har ligget på kontoret lige siden, er det først nu at jeg tester det – det beklager jeg. Men bedre sent end aldrig.

Det betød også at installationen gik utrolig let og hurtigt. Den nyeste version af Google Watch-app’en blev hentet og vupti så var uret parret med mobilen. Jeg skulle lige fortælle hvilket håndled jeg ville bruge uret på, og et par småting omkring indstillinger, så som lysstyrke, hvor hurtigt urskiven skal skrue ned for samme, hvor ofte jeg vil forstyrres af notifikationer osv.

Det var dog en ret hurtig proces, og snart var uret klar til brug. Jeg kunne så koble uret til min Fitbit-konto, hvilket blev foreslået automatisk, og da det var gjort var uret ellers klar til at tracke stort set alle aspekter af min hverdag.

Rigtig mange af de ting uret tracker, gør det helt automatisk så som den daglige aktivitet, søvn og den slags. Man kan så også indstille den daglige ‘gå i seng tid’, så urets skræm slukker og notifikationer slås fra, så du ikke bliver forstyrret når du sover. Den funktion kan jeg godt lide, for at blive vækket af en notifikation fra Facebook om, at der er et sjovt kattebillede online, er bare ikke hamrende fedt.

Herudover er Pixel Watch 3 en avanceret fitness tracker, ikke underligt – Google købte jo Fitbit for nogle år siden, og de er stadig godt forankret i sportsverdenen når det kommer til sporing af aktiviteter.

Uret har den største mængde træningsformer du kan tænke dig, og i app’en kan du vælge hvilke der skal være hurtig adgang til, så du ikke hver gang skal lede i uret efter netop den træningsform du gerne vil have gang i.

Men udover at tracke din træningsaktivitet, så kan Pixel Watch 3 også guide dig under træningen, specielt hvis du løbetræner. Her kan uret holde styr på dine intervaller, pace dig, og fortælle dig om du ligger lige i smørhullet mht. din puls.

En ting er dog, at uret i høj grad er godt til løbere når det kommer til denne form for tracking og guiding, og der er også en AI der kommer med forslag til den daglige løbetur – hvis du altså er til løb.

Hvis du vælger at betale for Fitbit Premium, så kan du også får seks daglige personlige træningsvideoer til f.eks vægttræning osv. Den del testede jeg dog ikke, men det er da en spændende mulighed.

En af de ting jeg godt kunne lide i uret var, at Pixel Watch holder øje med din cardio load, og fortæller dig om du ligger ved det personlige mål, og tjekker hvornår du er klar til at tage næste sæt. Den funktion blev jeg hurtig glad for.

Helt generelt er eder så utrolig mange funktioner i Fitbit-delen af uret, at det er svært at komme ind på, og rundt om, dem alle. Men det er klart et af de mest avancerede smartwatches/fitness-trackere jeg har testet. Og til det bedste jeg kunne vurdere, så var det utrolig præcist og det er vigtigt når man bruger uret til at tracke din daglige træning.

Uret kan give dig en morgenhilsen, hvor det fortæller dig lidt om, hvordan du har sovet, hvor godt dine batterier er ladt op og hvad der ellers skal ske i løbet af dagen.

Pixel Watch 3 45mm. Foto: Google

Her har jeg så en lille anke – for nogle gange fortalte uret mig, at jeg ikke havde sovet godt, på trods af at jeg følte mig klar og frisk, og andre gange det modsatte. Det påvirkede mig en del… ‘uh, har jeg ikke sovet godt? Jamen så er jeg jo nok træt og laver fejl…’ Og modsat ‘hvorfor føler jeg mig så træt? Jeg har jo sovet godt, siger Pixel Watch 3 til mig…’.

Det er ikke kun Pixel Watch 3 der fortæller brugeren, hvordan han/hun har sovet om natten, men det ændrer absolut intet. Uret skal ikke fortælle mig, hvordan jeg har sovet – det kan jeg altså godt mærke selv, og hvis ikke, så er der helt andre ting i vejen med mig.

Et rigtig Google-ur

Når det så kommer til alt andet end fitness-tracking, så er det et rigtig Google ur. Det kan nemlig fungere som Google TV fjernbetjening, det kan kommunikere sammen med dine Nest-kameraer, integrerer sig dybt i dit Google Home-system, låse din Pixel-mobil op, fjern styre kameraet på din Pixel mobil og optage lyd, der så efterfølgende kan findes direkte på din Pixel-mobil.

Der er fedt at uret er så tæt integreret i Googles økosystem – hvis du altså er en del af de – for at slippe for at hive app’en frem hele tiden er bare fedt. Men hvis du ikke er en del af det økosystem, så er der mange funktioner du ikke får glæde af i uret.

Uret tjekker forresten også om der er puls, og det skal tages meget seriøst. Hvis uret ikke opfanger puls i et stykke tid, så kan det nemlig sættes op til automatisk at ringe til nødkontakt, eller til alarmcentralen (og ja – den funktion skulle fungere i Danmark), hvis du som bruger ikke reagerer på en advarsel på skærmen og bekræfter at du faktisk har det godt.

Lidt om hardware

jeg har testet 45mm-versionen, hvilket faktisk er et ret stort ud, men det passer fint på mit håndled. Uret har fået det, næsten, nye Actua-display hvilket er med til at gøre uret meget flot i den daglige brug, for skærmbilledet står rigtig flot.

Jeg er imponeret over batterilevetiden, jeg kunne godt have uret på i 2 dage uden at det skulle forbi en oplader, og det er altså fedt.

Det er holdbart, og jeg vil påstå at du ikke kommer til at ridse det ved almindelig daglig brug eller træning. Der skal meget til før det sker.

Uret tåler vand, sved og støv og det skal et smartwatch til træning også kunne – ellers er det bare ikke noget værd.

Det er et hav af urskiver med, og du kan tilpasse de fleste ret meget, så du kan få netop de notifikationer på skærmen som du gerne vil have.

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Jeg kan rigtig godt lide Pixel Watch 3, men jeg er ikke så begejstre for at det vil vurdere min søvn. Og selvom jeg godt kan forstå at uret er dybt integreret i Googles økosystem, så er jeg ikke så glad for, at uret primært er en fitness-tracker og sekundært et ur.

Jeg ved godt at det er fordi det i virkeligheden er et Fitbit-ur, men jeg ville hellere have et smartwatch der kunne tracke, end en fitness-tracker der også kan fungere som smartwatch. Det er vendt for meget på hovedet for mig.

Men der er ingen tvivl om, at uret er godt til at tracke din træning, og det har rigtig mange funktioner.

Jeg synes det er fedt at du kan styre så mange Google-produkter direkte på håndleddet, og jeg kan rigtig godt lide design.

Endelig skal jeg brokke mig over remmen. Det er en plastik-rem, der bare ikke føles rar at have på. Hvorfor der ikke ligger en lidt mere komfortabel rem med undrer mig.

Du kan læse mere om Pixel Watch 3 her.

Det koster Pixel Watch 3 45mm lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.