Editors choice

TEST: HDB 630 – headsettet der bliver ved med at give

Jeg er vild med at lytte til musik, og om jeg træner, kører bil eller arbejder med min computer, så er der (næsten) altid musik i baggrunden. Men musikken bliver bare langt bedre når den kommer ud af gode højttalere, eller et godt headset. Og HDB 630 hører til i toppen af denne kategori, når vi altså snakker om over-ear headsets til omkring 4.000 kroner. Håndtering af headsettet, lige fra at tage det ud af det flotte etui, til at tilpasse det og tage det på, er en fornøjelse. Det er bygget af super solide og robuste materialer der giver headsettet en følelse af eksklusivitet. Jeg ved ikke om der er metal i nogle af delene, det føles som hård plast. Men det ligner aluminium og sort plast og det ser virkelig fedt ud. Øredutterne er beklædt med kunstlæder og det samme gælder hovedbøjlen og det er med til at give det en lækker følelse når du har det på, og den memory-foam som øredutterne er lavet af, er ligeledes super lækre. Så når jeg har det på, har jeg hverken følelsen af at headsettet presser for meget, eller at det bliver for varmt under øredutterne. Og jeg brugte headsettet i timevis, og til tider glemte jeg næsten at jeg havde det på – fed følelse. Der er ingen tvivl for mig om, at dette headset hører til blandt de mest komfortable over-ear-headsets jeg har prøvet i denne prisklasse. Når det kommer til støjreduktion klarer headsettet sig også rigtig godt. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Google Pixel 10 Pro Fold: Bedste foldbare smartphone til dato

Jeg er ikke til foldbare mobiler generelt, de er ofte langt tykkere end ikke-foldbare mobiler, vejer meget og den foldbare skærm føles som det den er – nemlig ikke-glas. Men den nyeste foldbare smartphone fra Google, Pixel 10 Pro Fold, får mig næsten til at skifte mening. For det første er den langt tyndere end jeg har oplevet ved andre foldbare smartphones, også den forgående version af Pixel Fold. Hængslet fungerer virkelig godt, mobilen er en fornøjelse at åbne og lukke og knapperne sidder placeret rigtig godt. Jeg har dog stadig et par anker ved designet – dels har 6,4″-skærmen på forsiden en virkelig stor sort kant, en bezel om du vil. Det giver skærmen et lidt ‘billigt’ udseende, for det er typisk på de billigere mobiler vi ser de store sorte kanter. Når du folder mobilen op får du også samme sorte kant på indersiden, og det synes jeg altså er en skam. Et ellers pænt design bliver forstyrret af den store bezel. Det bringer mig så til folden i skærmen, for naturligvis er der en sådan. Den er stort set usynlig, hvilket er fedt, men du kan mærke den når du betjener mobilen. Det kan jeg dog godt leve med, ikke mindst fordi skærmens overflade ikke er helt så slem at mærke som jeg har oplevet på mange andre foldbare mobiler. Om det er bare er mig der er blevet mere tolerant, eller om Google har brugt et andet polymer til den foldbare skærm ved jeg ikke. Men …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: eufy overvåger hjemmet helt uden abonnement

Overvågning er efterhånden blevet en integreret del af mange danske hjem, men desværre så kræver mange overvågningsløsninger enten dyrt abonnement, kompliceret opsætning og brug eller en kombination af alle tre. Det er dog ikke tilfældet med eufy’s produkter, der alle har indbygget et rimeligt stort internt lager – der kan udbygges med et microSD-kort i baseenheden (der er den der holder styr på alle dine kameraer og dørklokker). Men indrømmet – med omkring 10GB lagerplads i et kamera, er der mere end rigeligt med lagerplads. Og man kan jo altid slette gamle videoklip. Jeg har tidligere testet eufyCam S3 Pro, et system i den professionelle ende fra eufy, men denne gang var tiden så kommet til at teste eufyCam E40-2-Cam Kit + HomeBase S280 samt Video Doorbell E340 og Video Doorbell C30. eufyCam E40 2-Cam Kit + HomeBase S280 På langt de fleste områder er dette overvågningssystem og det jeg tidligere testede, S3 Pro, ens, både designmæssigt og funktionelt. Men naturligvis er der forskelle, hvor det første system er et 4K-system, så er dette et 2K-system, hvilket så ikke gjorde den store forskel i praksis. Men lad mig lige starte med opsætningen, for eufy har virkelig styr på at sikre brugerne en god oplevelse når systemet sættes op. Først skal basen sættes op, og det handler faktisk mest af alt om at sætte strøm til den, tilslutte den til routeren med det medfølgende netkabel og så finde den i eufy’s app. Herefter er den klar til at få tilsluttet flere …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Px8 S2 – Sådan forbedrer man det bedste…

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg er vild med Bowers & Wilkins headsets, og glædede mig rigtig meget til at teste det nyeste over-ear-headset, Px8 S2 fra dem. Gang på gang har producenten vist, at de ikke alene har fuldkommen styr på, hvordan et headset skal lyde og se ud, men også at de løbende kan forbedre deres produkter. Rent designmæssigt har Bowers & Wilkins gjort det langt bedre end forventet. De har taget udgangspunkt i det kendte design, men formået at gøre det langt mere elegant og eksklusivt, mindre og lettere, mens de samtidig har sikret at det er robust og virkelig føles solidt. Det er små detaljer der gør headsettet så elegant. Hovedbøjlen går ned mod ørekopperne, og svinger sig elegant rundt til bagsiden, og kablerne der løber ud fra hovedbøjlen bliver en naturlig del af designet og er med til at gøre headsettet elegant. Ørekopperne er blevet mindre, men stadig store nok til at går rundt om ørerne. Formen er blevet mere aflang, og det ser superflot ud. Det nappelæder der dækker alle primære overflader er både lækkert ved berøring og i udseende. Samtidig er det memory-foam der bruges i hovedbøjlen og selve ørekopperne er super behageligt, og kan ifølge producenten udskiftes, skulle det blive nødvendigt. Ørekopperne kan svinge omkring 180 grader rundt, og det er med til at gøre komforten høj når man bruger headsettet, for du vil altid kunne finde en behagelig position. Uovertruffen lyd Men det der virkelig betyder noget i et headset …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Pixel 10 Pro XL – imponerer på alle punkter

Den nyeste smartphone fra Google, Pixel 10 kommer som vanligt i en række forskellige konfigurationer, og jeg har haft mulighed for at teste topmodellen, Pixel 10 Pro XL, og jeg skal da ellers lige love for at den har formået at imponere mig. Jeg vil godt starte der hvor jeg ellers normalt slutter, nemlig med prisen. Topmodellen er nemlig langt billigere end jeg havde forventet med 256GB intern lagerplads kan du købe den for omkring 10.200 kroner, og hvis du gerne vil have 1TB lagerplads skal du kun af med omkring 13.200 kroner. Jo – det er stadig mange penge, men når jeg kigger på hvad topmodeller af smartphones ellers koster, så er det faktisk en relativ lav pris. Så allerede her får Pixel 10 Pro XL point fra mig. Når jeg så kigger på designet, så er der ikke den stor forskel på årets model og sidste års Pixel 9 Pro XL. Det er jo en ret stor smartphone – skærmen er på hele 6,8″ – med Super Actua Display. Hvilket er Googles high-end skærmteknologi, der leverer hele 3.300 Nits i topopløsning. Glasset er Goriall Glass Victur 2 og der er en skærmopdatering der kan varierer fra 1-120Hz alt efter, hvad smartphonen laver. Samtidig er skærmen næsten helt til kant, hvilket gør det superfedt at arbejde på skærmen. Som hovedparten af alle nyere smartphones, så har skærmen både fingeraftrykssensor og ansigtsgenkendelse når du skal låse mobilen op, og så har Google udstyret mobilen med ret fede højttalere der leverer …. (læs mere her)