Editors choice

TEST: DJI Osmo Pocket 3 er intet mindre end et lille mirakel

Af Henrik Malmgreen Jeg har et par kinesere liggende på hylden her på kontoret. Der ligger de bare og samler støv, ganske enkelt fordi jeg aldrig er blevet helt gode venner med dem. Der er tale om to gimbals til smartphone, men det der med at spænde telefonen på sådan en fætter har bare aldrig rigtig fungeret for mig. Jeg synes det er bøvlet og besværligt. Jeg ved godt, at løse gimbals sikkert er blevet bedre, siden jeg gjorde mine første, spæde forsøg, men for det første oplevede jeg, at samspillet mellem gimbal og smartphone ikke fungerede optimalt – telefonen fik lige som sit eget liv og dinglede, som den havde lyst til i ophænget – for det andet glemmer man ofte at slukke for telefonen, som så måske pludselig ringer, mens man står og filmer. Tog mig med storm Nu har jeg så i en periode prøvet kræfter med en tredje kineser, nemlig DJI Osmo Pocket 3, og lige så snart jeg pakkede den ud, kom lysten til at arbejde med gimbals tilbage. Jeg er godt klar over, at der ikke som sådan er tale om en nyhed, men det er et produkt, der fuldstændig har taget mig med storm. Så en anmeldelse skal det altså bare have. For det første er videokvaliteten forrygende i DJI Osmo Pocket 3, for det andet er enheden meget nem at arbejde med, men for det tredje elimineres et stort irritationsmoment ved at skulle montere sin smartphone i en separat gimbal. Et koncept, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Robotstøvsugeren Saros Z70 vasker, støvsuger og samler affald op

Jeg er vildt med robotstøvsugere. At kunne forlade huset og få støvsuget og vasket gulve mens man er væk er fedt, ikke mindst fordi man ikke en gang behøver få fremmede ind i huset. Jeg kastede mig da også over Saros Z70 med stor spænding, ikke mindst fordi den har en indbygget robotarm der lover at kunne samle småting op fra gulvet, og endda sortere sko den måtte finde på gulvet. Her kan du se en lille video af robotten, og selve testen fortsætter under billedet. Robotten er let at sætte op, noget der har kendetegnet de sidste par robotstøvsugere jeg har testet. Basestationen sættes op, robotten påmonteres mopperne og vandbeholderen i basen fyldes op med vand. Der var med det samme en ting der var anderledes end tidligere robotter. Basestationen til Z70 har nemlig en separat beholder til vaskemiddel, hvor man tidligere skulle tilsætte vaskemidlet direkte til vandbeholderen. Det synes jeg er fedt, så doserer den automatisk mængden af vaskemiddel, og jeg skal ikke spekulere på noget her. En ting jeg dog savnede allerede under udpakningen var at der ikke følger hverken ekstra moppepuder med eller noget af det vaskemiddel der skal bruges. For Roborock advarer nemlig mod at bruge andre end deres egne produkter, for de kan ikke garantere at robotten kan tåle dem. Det er forståeligt nok, men så skal der følge noget med så robotten kan bruges med det samme. Derudover så er det altså ikke let at finde et sted hvor det vaskemiddel kan købes, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: MX Creative Console – fedt kreativt værktøj

Jeg synes det er spændende at arbejde med kreative programmer som Photoshop, Premiere Pro, Final Cut og mange flere. Men det kan også nogle gange været lidt intimiderende at finde rundt i kommandoer, justere små værdier og så videre. Så da jeg fik muligheden for at teste MX Creative Console var jeg ret spændt på, hvad den kunne hjælpe med. MX Creative Console består af to enheder. Dels en lille knap-kontrolboks der kobles direkte til computeren via et usb-kabel, dels en trådløs boks. Inden jeg går videre skal jeg lige forklare hvad de to enheder bruges til. Den lille knap-kontrolboks skifte konstant funktioner på knapperne. Når du arbejder med din computer har den, typisk, de funktioner du oftes bruges, f.eks. afspille næste nummer, pause musikken, sætte computeren på mute, åbne Finder eller Stifinder, tage et skærmbillede. Du kan tilføje flere sider, så du f.eks. kan starte bestemte programmer med, eller du kan justere standardindstillingen, så det passer til dit behov. Den trådløse enhed har også et par faste indtillinger, så det store drejehjul f.eks. skruer op og ned forlyden, og det lille drejehjul bruges til at scrolle op og ned på sider. Der er også knapper til f.eks. at vise en ‘action ring’, hvor du kan starte bestemte funktioner. En der fungerer som undo og en der fingere som redo. Igen her kan knapperne tilpasses, så de gør præcist det du gerne vil have de skal gøre. Alle disse indstillinger sker direkte i den medfølgende software, Logitech Options+. Det er …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Enkl Sound ES2 – Fed dansk højttaler med skøn lyd og skønt design

Danmark har en lang tradition for at udvikle og fremstille virkelig gode lydprodukter, men Enkl Sound har undgået min radar. Så jeg var virkelig spændt på at teste deres ES2, en bærbar bluetooth-højttaler, med en lang batterilevetid. Da jeg modtog højttalerne og pakkede den ud, var der to ting der med det samme stod klart. Indpakningen var ren pap, og jeg sætter virkelig stor pris på når mængden af plast nedbringes i indpakningen. Dernæst var der designet. ES2 har et trekantet design, hvor der er to store højttalere på forsiden og et lille hul der lader bas-lyden passere ud på forsiden. Jeg må indrømme at jeg vild med designet. Det er fedt at se en højttaler med et nyt og anderledes design. Ikke det traditionelle firkantede design vi kender fra stort set alle andre højttalere. På bagsiden har Enkl Sound gjort plads til en lille hank du kan bære højttaleren rundt i, og der er fire store knapper der bruges til at skrue op og ned for lyden, tænde for højttaleren og tjekke batteriniveauet – der vises på en lille led-strip. Nå ja – der er også plads til et usb-c-stik så du kan lade højttaleren op, og et jack-stik til indgang så du kan koble andre lydkilder til højttaleren. Enkl Sound er udført i et robust plast-materiale, og den har en god vægt, hvilket er med til at give en følelse af robusthed og soliditet. Jeg har kun ros til overs for design og udførsel af ES2. Den pynter …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Headsettet Stealth 700 giver fede gamingoplevelser

Jeg bruger ikke så ofte headsets når jeg gamer, og slet ikke når jeg gamer på min PlayStation. Men jeg fik muligheden med Stealth 700 fra Turtle Beach. Headsettet findes i flere versioner, herunder en der fungerer til PlayStation og pc, og naturligvis også en der passer til Xbox og pc – begge virker forresten også til Bluetooth-enheder som fx. din smartphone. Som sagt har testet versionen der virker til PlayStation og pc, men testede den kun sammen med min PlayStation 5. En af de fede ting ved at teste en headset som Stealth 700 til PlayStation er, at det kun kræver at der bliver sat en dongle ind i PS5, så virker headsettet med det samme. Stealth 700 har en række fede specifikationer, blandt andet er det udstyret med 60mm Eclipse dobbeltdrivere. Det er med til at give en super fed dybde i lyden og ikke mindst en imponerende god bas når man gamer. Jeg fyrede op under forskellige spil på min PS5, ikke mindst et par stykker, hvor det var essentielt at jeg kunne fornemme hvorfra lyden kom. Stealth 700 leverede en imponerende fed og stemningsfyldt lyd. Jeg følte mig som en del af spillet, og der var en virkelig god fornemmelse af hvorfra lyden kom. Jeg må indrømme at det ikke er så tit, at jeg skruer op for både musik og lydeffekter når jeg gamer – men det gjorde jeg i flere tilfælde her. Stealth 700 har et par tricks mere oppe i ærmet, blandt andet …. (læs mere her)