Editors choice

TEST: Suveræn trådløst mikrofonsæt til kamera og smartphone

Når der skal skydes videoer er det vigtigt med en god mikrofon, noget som jeg ofte ser folk glemmer. Men det behøver ikke være så svært, uanset om du bruger et kamera eller en smartphone når din video til YouTube, TikTok eller andre sociale medier skal skydes. Jeg har testet det nye trådløse mikrofonsæt, DJI Mic (1TX + 1RX) fra DJI – som vi ellers bedst kender fra droner – og jeg er vild med det. Ikke alene fordi det er let at bruge, men også fordi det fungerer til både iOS- og Android-baserede smartphone samt traditionelle kameraer. Sættet består af en sender og en modtager. Senderen er den enhed der sættes på den person der skal tale, mens modtageren sættes fast på din smartphone eller kamera. Selve opsætningen var let da jeg først lige kom forbi en vejledning der var alt andet end brugervenlig. Den var klart inspireret fra Ikeas velfungerende ikon-baserede vejledninger. Men den var trykt med meget små – og detaljerede – ikoner der var svære at tyde, og den var meget svær at forstå. Det tog langt længere tid for mig at forstå den vejledning end jeg havde forventet, og flere ting måtte jeg slå op på nettet inden jeg kom helt i mål. Sender og modtager er parret fra fabrikkens side, så da jeg først havde gennemskuet hvordan de forskellige stykker tilbehør passede sammen og med mikrofonerne, så var det let at se, hvor smarte de faktisk er. Senderen har indbygget en mikrofon der i …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fedt smart lysbånd fra TP-Link

Lys er ikke bare lys, og stadig flere lyskilder bliver smarte. TP-Link kendes nok bedst fra deres routere og netværksprodukter, men de har en række smarte produkter til hjemmet – deres Tapo-serie – og jeg har testet deres Tapo L920-5, et smart lysbånd, der både kan lyse op i mange forskellige farver og mønstre/effekter. Det gik let at få installeret Tapo L920-5, dog var der en en enkelt ting der irriterede mig, hvilket jeg kommer tilbage til om lidt. Alt jeg skulle gøre var hente Tapo-app’en, tænde lysbåndet og følge vejledningen i app’en. Som udgangspunkt er det let og problemfrit. Men – og der er et lille men – du skal også lige registrere dig, og have en konto (gratis) hos TP-Link. Den udvikling med, at du ikke kan have en gadget af nogen slags, uden også at have en konto hos producenten, irriterer mig virkelig meget. De funktioner som en gadget har, i dette tilfælde lysbåndet, bliver ikke påvirket af, hvorvidt jeg har en konto hos dem eller ej. Men naturligvis – alle vil have vores data og forbrugsmønstre. Masser af muligheder Med lysbåndet fundet af app’en, blev firmwaren lige opdateret, og så var jeg reelt i gang. Hele processen tog måske omkring 15 minutter fra udpakning til jeg kunne sætte båndet op. Båndet monteres via en selvklæbende beklædning på bagsiden, hvilket også går let. Her kommer jeg så lige med et pro-tip. Planlæg opsætningen på forhånd – test om båndet kan være der hvor du gerne vil have …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Fedt lys til streaming

Det er blevet utrolig populært at streame. Om det er på YouTube, TikTok, SnapChat, Facebook eller et af de mange andre sociale medier, så er video blevet populært. Vi ser da også mange sætte sig foran kameraet og lave videoer, om det er kommentarer til andre videoer, originalt indhold, holdninger eller lignende, så er video nærmest eksploderet. Desværre så er det langt fra alle der har godt lys, og det ses i videoerne. Ansigtsfarverne er underlige, skygger falder på uheldige steder eller der er en voldsom overbelysning. Det kan da også være en dyr affære at købe godt lyd, og de såkaldte, og meget populære ring lights er ikke alle af lige god kvalitet. Ind på scenen kommer Litra Glow fra Logitech. En led-lampe der kan sættes på toppen af skærmen, og være med til at sikre belysning. Inden jeg kommer nærmere ind på selve lampens lys, så skla jeg lige nævne de monteringsmuligheder der er med skærmen. Den sidder på en slags stand der kan forlænges, så når lampen er sat på skærmen, på samme måde som vi ser mange eksterne webcams monteres, så kan den forlænges så du får lyset i den højde du gerne vil have. Herudover kan du vinkel lampehovedet, så du får lyset til at skinne i den vinkel du har brug for. Her skal jeg så lige komme med et dybfølt suk. For hvis din skærm er en buet skærm, kan du godt komme ud i problemer. Min skærm, der er buet, bliver så …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Masser af muligheder i lille webcam – hvis du har Windows altså

Det kan godt være at Corona-pandemien er væk (selvom der er snak om at den måske er på vej tilbage), men onlinemøder er ikke forsvundet, hvilket hjemmekontoret heller ikke just er. Det betyder også at webcams er stadig mere populære. Jeg har testet det nye webcam, Live! Cam Sync V3 fra Creative, og selvom det langt hen ad vejen er rigtig godt, så er der også et par områder hvor kameraet både skuffer og undrer. Men lad mig starte i den positive ende af spektret. For selvom kameraet er billigt, lige omkring 400 kroner, så filmer der i 2K QHD, har 4K digitalt zoom og det virker til både Windows- og Mac-computere (til dels altså). Alt der skal til for at få kameraet til at fungere er at slutte det til computeren via usb-porten. Jeg er dog ikke helt tilfreds med at det usb-kabel der er med, skal sluttes til en af de gamle usb-porte. De fleste laptops i dag har usb-c-porte, så hvorfor man bruger den gamle standard undrer mig. Kameraet er udviklet til at blive brugt med Zoom, Teams, Skype og så videre, hvilket gik uden problemer. Jeg testede det også sammen med QuickTime, og her kunne jeg uden problemer få det til at fungere. Det er tydeligt at billedkvaliteten er ganske fin – jeg fik nogle flotte videoer med kameraet, både under onlinemøder og de videoer jeg optog i QuickTime. Men det digitale 4K zoom var dog ikke noget at råbe hurra for. Når jeg brugte den …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Skuffende mus og tastatur fra Trust

Vi bruger tastaturet mere end nogle andre enheder når vi benytter vores computer. Om det er når vi skriver dokumenter, arbejder i regneark, gamer eller bare surfer lidt rundt på internettet, så er tastaturet den enhed der benyttes mest. Musen er, næsten, lige så vigtigt i vores daglige computerbrug – ja måske endda mere hvis du gamer. Derfor er det også yderst vigtigt at såvel tastatur som mus er af høj kvalitet og behagelige at bruge. Men det nye sæt, Trezo fra Trust, er dog ikke specielt godt at bruge. Men lad mig lige starte med en af de ting jeg virkelig sætter stor pris på. Trust har nemlig fremstille tastatur og mus af 85% genanvendt plast, hvilket er godt. Bæredygtighed er stadig vigtigere i vores it-verden, og jeg sætter stor pris på, at der er gjort meget for at nedbringe CO2-aftrykket. Samtidig lover Trust at såvel tastatur som mus er stille i brugen, og så koster de ikke specielt meget. Med en pris på omkring 350 kroner, er der ingen tvivl om, at Trust lever op til den del, og efter at have brugt produkterne er jeg heller ikke uenig i, at de er meget stille når du bruger dem. Så langt så godt. Dårlig tastatur Det var let at komme i gang med tastatur og mus. En usb-dongle, der følger med, sluttes til computeren, Mac eller pc, og så kan du med det samme bruge dem. Men så stoppede min begejstring også, og blev erstattet af irritation. For …. (læs mere her)