Editors choice

TEST: Let og smart udendørs lys

Jeg kan rigtig godt lide Ledvances produkter, og nu har jeg haft mulighed for at lege med en af deres udendørslamper. Endura Style Solar Wall Sensor Double Circle er det mundrette navn på lampen, og det er muligvis den letteste test jeg længe har udført på et produkter her på Tech-Test. Lampen har et virkelig klassisk udseende, og som navnet antyder så har den to lysringe, begge er naturligvis LED, og den lyster med op til 400 lumen og en farvetemperatur på 3.000K, hvilket er en dejlig varm farve og som samtidig giver masser af lys der hvor du sætter den op. Lampen kræver ingen ledninger, den napper strømmen fra sollyset i løbet af dagen, så alt jeg skulle gøre var at montere den i min indkørsel og så fortælle den, hvilken tilstand den skulle arbejde i. Lampen har nemlig tre forskellige tilstande. Den første hvor den er tændt konstant med 200 lumen, og her lover Ledvance at den kan lyse i op til 2,5 timer ved en fuld opladning. Tilstand 2 giver et konstant lyd på 75 lumen, hvilket kun lige akkurat kan ses, men så skifter den op til 300 lumen når den indbyggede bevægelsesføler fornemmer bevægelse. Tilstand 3 er, for mig, den mest spændende for den holder lampen slukket indtil der er bevægelse, og så tænder lampen op til fulde 400 lumen indtil der ikke længere er bevægelse. Angiveligt skulle den tilstand holde i op til 100 timer, ifølge Ledvances hjemmeside, men det giver ikke rigtig meningen, …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Imponerende foldbar smartphone

Jeg har virkelig haft svært ved ikke at forelske mig i den nye foldbare smartphone fra Samsung, Galaxy Fold3 5G. Men det er primært de mange spændende muligheder som den fede skærm giver der gør mobilen interessant – for på mange andre områder er den absolut ikke helt oppe på det niveau jeg gerne så. Så lad mig starte med en disclaimer – jeg har ikke kørt benchmarks på denne mobil, jeg har konstateret om de apps der giver mening at køre på den, bliver afviklet fornuftigt og ikke tager en krig at loade. Min test har koncentreret sig om de muligheder skærmen giver, og så har jeg også lige luret lidt på, hvad kameraet kan. Skærm med masser af muligheder Det er naturligvis på skærmen at det største fokus helt naturligt ligger i denne test, for når det kommer til andre elementer som fx kamera, så er det ikke her den skiller sig ud fra flokken. Men det en helt anden sang vi skal synge når det kommer til skærmen, for den er godt nok fed – og her snakker jeg om den foldbare skærm. Skærmen på forsiden kommer jeg til om lidt. Galaxy Fold3 5G åbner op til en skærm på 7,6″, hvilket er tæt på at være sammen størrelse som mange af de mindre tablets er. Det vil sige at du effektivt set har både en tablet og en smartphone i lommen. Det er svært ikke at blive ret begejstret over det. For ikke alene kan jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Designbelysning der minder om træ – varmt og flot

Jeg har før testet produkter fra Nanoleaf. Deres lyspaneler er sekskantede, og kan sættes sammen i mange forskellige mønstre. Den nyeste version, Elements, er designet så panelerne ligner træ, hvilket er en fed lille detaljer, for de gamle var hvide, og når de var slukkede, havde du bare en stor hvid plamage på væggen. Med Elements har du et flot mønster på væggen, også når det er slukket. Det bringer mig til opsætningen af Elements, som er blevet markant lettere end ved tidligere versioner. De enkelte lyspaneler sidder på en lille plade der kommer med dobbeltklæbende tape. Derudover er der små connectorer med der forbinder de enkelte lyspaneler med hinanden. De connectorer skulle på de gamle versioner sættes ned i en lille tynd slids, hvilket var problematisk, hvis du skulle have panelerne af igen. Men på den nye udgave, klipser du connectorerne fast på bagsiden inden du klæber panelerne op, og så kan du klikke panelerne fast på hinanden, hvilket går let. Det fede er så, at panelerne kan klikkes af de plader den dobbeltklæbende tape sidder på, og det betyder at du altid kan tage dem af igen, og eventuelt dreje panelerne, hvis du gerne vil have at årene i træet løber en anden vej. Alt i alt var det super let at sætte panelerne op. Jeg valgte så at sætte dem op på en plade jeg kan flytte rundt, men de kan sagtens sættes på væggen også – en lille detalje – du kan ikke sætte dem på …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Vlog-kit med udfordringer

Sennheiser har lige sendt et kit på gade til vloggeren – det består af en Manfrotto Pixi Mini Tripod, et trådløst mikrofonsæt og holdere til den sender og modtager du bruger til den trådløse lyd. Helt generelt set er det et fedt sæt, for du får alt det du skal bruge for at forvandle din smartphone, eller dit kamera, til et komplet lille mobilt studie, og som samtidig sikrer dig en god lyd. Men jeg havde faktisk en del problemer under testen af dette sæt. Men lad mig starte med tripodden. For Manfrotto laver altså nogle fantastiske produkter, og denne tripod er ikke nogen undtagelse. Den er lille og meget stabil, og det er let at justere kamera eller smartphone så de står lige – alt det kræver er at du trykker på en lille rød knap. Der medfølger en holder til smartphone du kan skrue på, hvis det er dit foretrukne kamera, eller der er mulighed for at skrue et traditionelt kamera/videokamera direkte på. Så langt så godt, det fungerer rigtig godt. Der medfølger også en holder, en sko, du kan placere den trådløse modtager i, og en tilsvarende holder til senderen som du så kan gøre fast i fx dine bukser. Endelig er der så en Lavalier-mikrofon du så skal tilslutte senderen. Og det var så her mine problemer startede. For det første havde jeg svært ved at finde ud af, hvad der var sender og hvad der var modtager, for de er helt ens, og manualen er …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Transportabelt gaming-tastatur med udfordringer

Når der skal games, så er tastaturet et af de vigtigste elementer af din computer. Reaktionstiden er afgørende når du kastes ind i kampens hede, og følelsen af tastaturet er afgørende for, at du kan lave de rigtige manøvre. Personligt foretrække jeg altid et mekanisk tastatur, og det er lige hvad ROG Falchion er, og så er det endda transportabelt. Tastaturet har en superfed følelse når jeg gamer på det. God reaktionstid, rigtig god vandring, og tasterne har den helt rigtige følelse under spillet. Det er et RGB-tastatur og det betyder at det kan lyse op i alle de mønstre og farver du måtte ønske, og så er det semi-trådløst. Begge dele kræver en nærmere forklaring. For at benytte RGB-funktionerne i tastaturet skal du bruge et program fra Asus som du programmerer såvel farver og mønstre som makroer i. Men det kræver at du slutter tastaturet til både med kabel og med en lille dongle, og vupti så har du brugt to stk. usb-stik i din computer – og på min er der altså ikke for mange i forvejen. Du kan godt bruge tastaturet uden kabel, men så forsvinder RGB-mulighederne. Jeg synes at det var ret irriterende at begge forbindelser er nødvendige for at få den fulde udnyttelse. Herudover så havde jeg store problemer med at få softwaren til at snakke sammen med tastaturet. Ofte lykkedes det ikke, og når det endelig gjorde, så var der stadig problemer med at få det til at forstå at jeg godt ville programmere …. (læs mere her)