Gadgets

TEST: Fitness tracker – flot, men alt for dyr

Jeg kan godt lide at have styr på min daglige aktivitet. Både når det kommer til, hvor mange skridt jeg får flyttet fusserne, men også hvor meget jeg slider i fitness centret, hvordan mit hjerte håndterer det og meget mere. Det kræver en tracker, og heldigvis kan de fleste smarte ure klar den sag, mere eller mindre godt. Men en god fitness tracker, eller aktivitetstracker kan ofte klare den opgave bedre, eller måle på flere parametre. Fitbit har i mange år været blandt de førende indenfor denne kategori, og var en af de allerførste på markedet der leverede pålidelige og præcise trackere. Jeg har testet Fitbit Luxe, en af deres trackere, der i lige så høj grad er et smykke, som en egentlig aktivitetstracker, og klart langt mere feminin end hvad jeg normalt vil gå med. Men mange vil klart foretrække den fremfor et stort klodset smartwatch eller ditto aktivitetstracker, og der er ingen tvivl om at den er pynter langt mere end mange af de større kolleger. Let at komme igang Det er dejlig let at komme i gang med en Fibit tracker, og det gælder også for Luxe. Tænd for den, åben app’en og så er den hurtigt aktiveret. Jeg oplevede dog at den ikke kunne finde trackeren første gang jeg forsøgte, og det krævede en genstart af Luxe – en opgaver der krævede at jeg tilsluttede trackeren til opladeren og trykkede tre gange på en knap der er gemt på usb-stikket på opladeren. Nuvel – herefter var …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Et underligt headset

Hvis du gerne vil ligne en læge på vej til stuegang, så kan det godt være at du skal kigge nærmere på RS 5200 fra Sennheiser. Men hvis du gerne vil have et godt og komfortabelt headset du kan bruge når du skal sidde hjemme og se tv i ro og mag, så er jeg ikke helt så sikker længere. Det nye headset fra Sennheiser er lavet specielt til os der nyder at se tv, og gerne vil have optimeret lyd, og måske endda høj lyd, uden at forstyrre hele huset. Hvor RS 5200 klarer lyddelen fortrinligt, så kan jeg bare ikke få mig selv til at sige at det er behageligt at have på, ej heller at det er specielt kønt. Som antydet så ligner det et stetoskop når du har det på. Du åbner, og tænder, det ved at trække to bøjer fra hinanden, og for enden af dem er der de ørepropper du skal have ind i øret – præcist som et stetoskop. Men hvor stetoskopet ender i den, iskolde, dims der skal lytte til hjerte og lunger, så ender RS 5200 i en kontrolboks, hvorfra du kan skrue op og ned for lyden, samt slå en speciel funktion til, der fremhæver talen i filmen. Det samlede udtryk er bare dårligt, det ligner et billigt legetøj til børn, og når du har det i øret, så er det ikke behageligt på nogen måde. Drej hovedet og det hiver i øregangen, og selvom det ikke går langt ind …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Lækker lille speakerphone fra Poly

Jeg taler rigtig meget i telefon, og selvom pandemien stort set er overstået i Danmark, så bruger jeg også stadig en del tid i Teams-møder. Jeg bruger også meget tid i min bil – en bil der er så gammel, at der ikke er bluetooth i den, og dermed heller ikke mulighed for at lade min mobil koble sig på bilens højttalersystem, så jeg kan føre samtaler når jeg er ude og køre bil. En lille gadget der kan løse de fleste af disse problemer for mig, er Sync 20 fra Poly, en smart speakerphone der både kan kobles til min computer og min smartphone på samme tid. Rent designmæssigt så er Sync 20 en rigtig flot lille dims til skrivebordet. Den har flotte kurvede linjer og et pænt gråt stof der dækker selve højttaleren, og alt i alt giver det et godt eksklusivt look. Der er en række touch-knapper på den, som den betjenes med, og de er diskrete og lette at bruge. Let at komme i gang Der var ikke de store ben i at få Sync 20 sluttet til hverken iPhone eller computer. Et indbygget usb-kabel blev sluttet til min computer, og et tryk på bluetooth-knappen forbandt den til min computer smartphone. Da jeg sluttede den til min computer, lyste der automatisk en knap op på Sync 20, som viste at den var koblet sammen med Teams. Et klik på den var nok til enten at besvare et opkald på Teams, eller aktivere programmet. Der er ikke …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt spændende og innovativt headset fra Skullcandy

Der er kommet rigtig mange af de såkaldte True Wireless-headsets på markedet gennem det sidste år, headsets der mere eller mindre er bygget over samme læst. Men nu kommer Skullcandy med et headset i denne gruppe, der har noget jeg ikke har set i andre – endnu altså. Skullcandy kalder det for Skull-iQ, og dækker over to ting. Dels kan du nu styre headsettet ved at tale til det, dels lover Skullcandy at headsettet løbende vil blive smartere, efterhånden som de sender opdateringer ud til det. Hele funktionen med at tale til headsettet og styre det via verbale kommandoer virker, rent teknisk, ganske fortrinligt. Headsettet forstår alle kommandoer uden problemer, og gør pænt hvad det bliver bedt om. Nu er der ikke frit valg på hylde 1 når det kommer til kommandoer, der er en række indbygget som Push Active forstår, og de skal alle gives på engelsk. Kommandoerne er blandt andet at pause eller genstarte musikken, springe frem og tilbage i numre og skrue op og ned for lyden. Du kan også besvare og afslutte opkald ved en talekommando, og det hele virker problemfrit. Endelig har Skullcandy, sammen med Spotify, integreret muligheden for at starte Spotify-app’en med stemmen. Det virker også uden problemer, og jeg har ikke noget at udsætte på den del af denne funktion. Men – jeg er ikke en fan af at tale til mit headset. Det føles underligt og folk glor godt nok efter dig når du render rundt og snakke med dit headset. Så …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fed lyd i nyt headset fra Creative

Der er sket rigtig meget med de såkaldte “true wireless” headsets, dem helt uden ledninger. Alle der laver headsets har efterhånden et i deres sortiment, og Creative har lige sendt deres nyeste på gaden, Outlier Air V3, på gade. Jeg har brugt et godt stykke tid med dem i mine øre, og jeg er virkelig positivt overraskede over kvaliteten af dem. For det første er det virkelig komfortabelt at have i øret. Det er muligvis ikke det mindste jeg har testet, men det sidder virkelig godt i øret og selv efter flere timers brug, var det stadig rigtig behageligt i mit øre. Så langt så godt. Som jeg nævnte, så er det ikke det mindste jeg har set, det samme gælder for etuiet. Det er så stort at jeg ikke kan have det i min lomme, og det er irriterende. For etuiet er nødvendigt for at levere den ekstra strøm til headsettet. Nu jeg er der, så er der omkring 10 timers spilletid indbygget i selve ørepropperne og yderligere 30 timers spilletid i etuiet – hvis du altså kan finde et sted at anbringe det. Så er der lydkvaliteten der også er ret fed. Musikbilledet var bredt og fyldigt, bassen var dyb og klar, der var en virkelig god mellemtone og flotte og klar diskanter. Jeg nød i høj grad at lytte til headsettet. Men det bringer mig til et lille problem med headsettet, nemlig den app der følger med. Jeg fik den nemlig aldrig rigtig til at fungere efter …. (læs mere her)