Editors choice

TEST: Fedt lille soundbar med flot lyd

Jeg er rigtig glad for mit store flotte OLED-tv, godt billede og ganske tyndt. Men det har en pris, nemlig lyden. For mange gode ting kan man sige om de flade tv-skærmen, men god lyd er ikke en af dem. En soundbar kan være vejen frem, og jeg har testet Beam (Gen 2) fra Sonos, og den har virkelig løftet oplevelsen af film og ikke mindst musik på mit tv. Opsætningen var rigtig let, så snart Beam var sluttet til strøm, så kunne jeg finde den i Sonos app’en, og herfra blev jeg så guidet igennem resten af opsætningen. Jeg skulle blandt andet slutte HDMI-kablet til mit tv’s eARC-port og derefter bede app’en om at gøre Beam klar til at fungere som tv-højttaler. Selve højttaleren er lille nok til at ligge foran mit tv uden at forstyrre billedet, men mit tv har en lille sjov detalje her. For Beam skygger tydeligvis for den modtager der skal se min fjernbetjening – men kun når jeg skal tænde og slukke for tv’et. For jeg kan sagtens skifte kanal, bruge smart-tv-funktionerne samt skrue op og ned for lyden. Det er dog ikke noget jeg bebrejder Beam, men det betyder at du skal være opmærksom på, hvordan du placerer en soundbar i forhold til dit tv. Med Beam sluttet til tv’et som højttaler skulle jeg så igennem en sidste øvelsen, nemlig at justere lyden til min stue – en funktion Sonos har i deres iPhone-app. Det tager et par minutter og du skal lige …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: DeLonghi La Specialista

Det er fedt at kunne lave sin egen espresso, næsten, som du dem du får på din favorit café. Det er hvad La Specialista fra DeLonghi lover, og det er hvad den leverer. Men tjek selv videotesten, og lad mig gerne høre, hvad du synes om den. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Gadgets

TEST: Ny pen til din Samsung-enhed

Hvis du har en smartphone eller tablet fra Samsung, så kender du sikkert også deres S Pen, den stylus du kan bruge til at tegne, notere eller skrive direkte på skærmen med. Den har nu fået en opgradering til en Pro-version, der dog langt hen ad vejen mindre om forgængeren. S Pen virker rigtig godt sammen med Samsungs enheder – altså dem der har understøttelse for S Pen, og med Pro-versionen er der kommet et par markante forbedringer. For det første er pennen blevet mere følsom. Det betyder at du får en langt mere præcis pen når du tegner på din smartphone eller tablet. For det andet har den fået ændret designet en anelse, hvilket gør den ligger virkelig godt i hånden. Men det er nu specielt på to punkter at denne lille pen gør væsen af sig. Dels er det nu blevet muligt at markere et element på f.eks. din smartphone, kopiere det med pennen, og så bruge pennen på f.eks. din tablet og så sætte det ind der. Det virker faktisk vildt godt – og er en fed funktion som jeg let kunne komme til at vænne mig til. Herudover er batterilevetiden blevet hævet, så der nu er op til 16 dages brug uden du behøver lade den op. Mit største problem er, at du skal huske at pennen ikke har en naturlig placering på hverken tablet eller smartphone, så du er nødt til at tage den med i lommen eller i din taske, og det er lidt …. (læs mere her)
Gold

TEST: Beoplay HX er et vildt fedt headset

Når jeg skal lytte til musik, så griber jeg ofte til et over-ear-headset. Selvom de små in-ear-headsets er blevet fantastiske, så er der ingen tvivl om, at musikken ofte bliver bedre i over-ear-modellerne, og ikke mindst så er komforten altid bedre, uanset hvor god den er i in-ear-modellerne. Derfor var jeg da også ret spændt på at teste det nye Beoplay HX fra danske Bang & Olufsen. Jeg har altid været glad for deres design, men dog ikke altid lydkvaliteten – her har de svinget en del de sidste par år. Designet i Beoplay HX er virkelig fedt – det er tydeligt at Bang & Olufsen er gået tilbage til gamle designdyder, og fremstillet et headset der både er elegant og flot, samtidig med at det er dejlig robust. Der er brugt lammelæder til ørepuder og bøjlen over hovedet, og indersiden af ørepuderne har også memory foam, hvilket er med til at øge komforten i headsettet markant. Der er ingen tvivl om at jeg er begejstret for designet i dette headset, det kan man altid være bekendt at have på. Lækker komfort, fed lyd Da jeg først gik i gang med at bruge headsettet, var der heller ingen tvivl om, at det virkelig er et komfortabelt headset. Det sad utrolig behageligt på mit hoved, og jeg glemte hurtigt at jeg havde det på. Det skal kombineres med, at Bang & Olufsen virkelig har fået styr på lyden igen. For hvor jeg ofte har brokket mig over netop den, så er …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Så godt kan dit webcam blive

I tider hvor onlinemøder og -konferencer bliver stadig mere almindelige, stiger kravene til et godt webcam også. Jeg har gennem længere tid testet Logitech Brio 4K Pro Webcam, også kendt som Logitech Brio, og jeg er imponeret på alle fronter. Fantastisk videokvalitet og lyd, fede betjeninger og ikke mindst en meget attraktiv pris. Jeg kender ikke nogen der ikke har deltaget i et hav af onlinemøder i disse Corona-tider, og selvom restriktionerne er ved at blive hævet, så er der meget der tyder på, at vi kommer til at holde rigtig mange møder online fremover. Men det sætter altså krav til videokameraet, og personligt har jeg deltaget i alt for mange møder, hvor videosignalet fra dem jeg holder møde med, er dårligt, kornet, uskarpt og ikke mindst optaget fra meget lidt flatterende vinkler. Samtidig har lyden ofte været af tvivlsom kvalitet, og man bliver altså ret træt af konstant at sige ’hvad?’. Logitech Brio er et webcam du kan hænge på din skærm, og derved bliver vinklen langt bedre. Herudover er videobilledet bare virkelig godt – klare farver, selv når lyset ikke er det optimale, og når man installerer den medfølgende LogiTune-software, så kan man justere rigtig mange ting på videoen. Du kan ændre billedvinklen så du får mere eller mindre med på billedet. Du kan zoome, du kan sætte autofokus på, og ikke mindst så kan du justere farverne, hvis du stadig oplever at du ikke optræder bedst muligt. Du kan tydeligt se at kameraet optager i 4K og …. (læs mere her)