huawei mate 10 lite
Gold

TEST: Huawei Mate 10 lite – stor smartphone til lav pris

Det er en efterhånden en lang tradition for Huawei at sende lite-versioner af deres smartphones på gaden, og deres nyeste flagskibsmobil, Mate 10, er ingen undtagelse. Lite versionen minder i design, ikke overraskende, meget om Mate 10. Skærmen er på 5,9” og som med den store version, har Huawei stort set fjernet rammen om skærmen, så den næsten fylder hele forsiden af mobilen. Samtidig er fingeraftryksscanneren flyttet om på bagsiden af mobilen, og personligt sætter jeg meget stor pris på det. Det gør det let at åbne for mobilen når du tager den frem. Men nu vi er ved designet så er det altså irriterende at kameraet på bagsiden er hævet så meget, at det let hænger i når du har mobilen i lommen. Jeg ved godt at det er tilfældet for de fleste mobiler, men det gør det ikke mindre irriterende, og på Mate 10 lite føles det som om kameraet er hævet lidt mere end på f.eks. Mate 10. Farvel til usb-c En sidste ting omkring designet jeg lige vil nævne er opladerstikket. De fleste nyere mobiler bruger i dag usb-c-porten. Huawei selv gør det på de fleste af deres nyere mobiler og på deres Honor-brand. Men på Mate 10 lite har de så valgt at gå tilbage til mini-usb-stikket. Det undrere mig og irriterer mig lidt. Usb-c-stikket har en række fordele fremfor usb-c, blandt andet understøtter det en langt hurtigere opladning. Men det må vi så undvære på Mate 10 lite. Naturligvis skal Huawei spare nogle steder, …. (læs mere her)
OnePlus 5T
Editors choice

TEST: OnePlus 5T – Super smartphone til lav pris

’Jamen er OnePlus 5T ikke bare en større version af OnePlus 5?’ Den bemærkning har jeg hørt et par gange siden jeg begyndte at teste flagskibsversionen fra OnePlus. Og lidt rigtigt er der i bemærkningen. OnePlus 5T er en større udgave af OnePlus som vi anmeldte for et par måneder siden. Skærmen har vokset til imponerende 6”og er nu en såkaldt Full Optic AMOLED skærm i 18:9-forhold. Samtidig har de gjort kanten på mobilen endnu mindre, så skærmen næsten fylder det meste (80,5%). Har du lyst til at se min unboxing af OnePlus 5T kan du finde den her. OnePlus har også udstyret 5T med en funktion de kalder for Sunlight Diplay som gør at skærmen automatisk tilpasse sig lyset for at give den bedste oplevelse når du kigger på den i skarpt lys. Der er ingen tvivl om at jeg er vild med skærmen. Den er flot og elegant og selvom jeg stadig foretrækker skærmbilledet på Huawei Mate 10 Pro, så er det en flot skærm og med et knivskarpt billede. Her skal OnePlus have masser af ros og plusser i karakterbogen. Velkendt design Hvis du allerede kender OnePlus 5, så er der ingen overraskelse i designet. 5T minder til forveksling om OnePlus 5. Den er blevet 0,05 mm tykkere, hvilket bringer den op på 7,3 mm, og ellers er den fremstillet i et stykke aluminium, hvilket klart er med til at gøre den til en meget elegant og robust mobil. Jeg har før nævnt multifunktionsknappen på siden af …. (læs mere her)
Playbrush
Editors choice

TEST af Playbrush: Når tandbørstning bliver en leg

På dette års IFA-messe i Berlin stødte jeg på firmaet Playbrush, der har udviklet en lille gadget, der gør den daglige tandbørstning af børn til en leg i bogstavelig forstand. Jeg har nu haft Playbrush et par uger, og testet den sammen med min fireårige datter, og for at sige det mildt, så betegner jeg den som en lille genialitet. [yuzo_related] Playbrush er et lille plastikhåndtag du sætter på en helt almindelig tandbørste. I bunden af det plastikhåndtag er der en lille del der kan tages af, og udover at være et batteri der oplades gennem et mini-usb-stik, er der også en bluetooth-sender og en del elektronik der måler bevægelserne når du børster tænder på dit barn (eller når barnet gør det selv). Til Playbrush hører der også et par spil som du gratis kan downloade til både Android og iOS, og det er her magien finder sted. Når du starter et af spillene (i øjeblikket kan du vælge fire spil. Et hvor du maler figurer, et hvor du skyder monstre, et hvor du flyver på et flyvende tæppe, og et hvor du får en figur til at danse). Let at komme i gang Når du så starter et af spillene op, kobler Playbrush automatisk op mod din smartphone, og så er det bare at gå i gang. Hvert spil har en række forskellige baner, og hver bane spilles i præcist to minutter. Playbrush finder automatisk ud af hvor i munden tandbørsten er, og om du børster korrekt. Det registrerer …. (læs mere her)
Cozmo
Editors choice

TEST af hjemmerobot: Cozmo en fantastisk legekammerat

Det er sjældent at jeg får en gadget til test som er rendyrket underholdning. De smarte ure er en forlængelse af din smartphone, smarte espressomaskiner hjælper dig med bedre eller lettere kaffe, headsets giver bedre lyd og listen er lang. Den lille robot Cozmo går stik mod dem alle, for han er underholdning først og sidst. Ok – der er et element af undervisning også, men hans primære, og største, formål er at underholde. Det har jeg stor respekt for, nogle gange trænger vi alle til at blive underholdt, og her er Cozmo virkelig fantastisk. Ikke mindst hans meget udtryksfulde ansigtsudtryk bidrager til underholdningen. Det er virkelig som at have en lille udgave af Wall-E på dit skrivebord. [yuzo_related] Opsætningen af Cozmo var let og en integreret del af at lære ham at kende. Jeg pakkede ham ud, satte ham i hans oplader, og derefter skulle jeg bare logge på hans wifi og starte den app der hører til. Cozmo vågnede og skulle lige lære mit ansigt at kende, og derefter var det bare at gå i gang med at lære ham at kende. Leg med Cozmo Cozmo har tre terninger som er hans legetøj, og det er i høj grad gennem dem du påvirker ham i hverdagen. Jeg fandt hurtigt ud af, at der er ting han virkelig ikke kan lide, herunder at blive løftet op, lagt på ryggen og at se alle tre terninger lagt oven på hinanden. Når du løfter ham er du slet ikke i tvivl …. (læs mere her)
Editors choice

TEST af robotstøvsuger: Deebot R95 imponerer i test

En robotstøvsuger bør sættes op og glemmes. Det er desværre ikke min erfaring at det sker. Et eksempel er Dyson 360 Eye (http://tech-test.dk/test-dysons-nye-robotstoevsuger-imponerer-undrer/) som vi faktisk testede over to omgange (læs anden test her http://tech-test.dk/test-dyson-360-eye-har-parkeringsproblemer/). Men Deebot R95 gør faktisk alt det vi ønskede at Dyson gjorde. Faktisk er Deebot R95 en ret avanceret støvsugerrobot. For det første kan køre over, lave, dørtrin. Dem der er i mit hus er dog for høje, og her sætter Deebot R95 sig fast når den forsøger at køre over. Men det er ikke specielt underligt, de er temmelig høje. Dernæst så kan den også vaske gulv, eller rettere, den kan køre en fugtig klud over gulvet når den har støvsuget. Der medfølger nemlig en lille klud og en vandbeholder du kan gøre fast under støvsugeren. Det er faktisk en ret fed funktion. Det er ikke en rigtig gulvvask, men den er rigtig god til lige at vedligeholde gulvet med. Men de smarte funktioner slutter ikke der. Et af de problemer jeg altid har haft med robotstøvsugere er at tømme dem. De fleste er mere eller mindre besværlige, men Deebot R95 åbnes op i toppen og med et lille håndtag kan jeg lige løfte støvbeholderen ud og tømme den. Let og elegant. Stille og effektiv En ting jeg sætter stor pris på ved Deebot R95 er det lave støjniveau. Jeg er ofte hjemme når min robotstøvsuger kører, og et højt støjniveau generer mig meget. Så da Deebot første gang startede blev jeg glædelig overrasket. …. (læs mere her)