Ingen billede
Gold

TEST af gaming-headsets: Billigt Atmos vs. dyr DTS

Normalt, når jeg anmelder gaming-headsets, udvælger jeg testemnerne ud fra pris. For ville det være fair at sætte et headset til kr. 899 op imod et headset til kr. 2.000? Normalt, nej. Men siden Plantronics trådte ind på markedet med Dolby Atmos i hånden, har der været tale om lidt af en game-changer efter min mening. Atmos-lydformatet gør noget ved lydoplevelsen, og dermed også spiloplevelsen, hvor mit ellers fortrukne format, DTS Headphone: X, går fra at være en brølende gorilla, der banker sig på brystkassen til at være lidt af en tandløs bavian, når de to formater tørner sammen. Så jeg tager Plantronics RIG 500 Pro Esport Edition med Atmos og sætter det op imod topmodellerne fra verdenskendte mærker som Turtle Beach, Logitech og SteelSeries. Selvom der ikke er tale om en 1:1 komparativ test, går jeg ind og sammenligner oplevelsen af lydbilledet i Call of Duty: Black Ops 4 og Resident Evil II (2019) med brugen af fire headsets. Jeg kommer naturligvis ind på komfort og funktioner, men det mest interessante er at undersøge, om et ”billigt” Plantronics-headset med Dolby Atmos går hen og reducerer alle tre gorillaer til bavianer på lydsiden. Når jeg anvender Black Ops 4, skyldes det, at skydespil stiller store krav til gaming-headsettets evne til at gengive lyddetaljer med en stor præcision. Du skal kunne høre, hvorfra der skydes, ligesom du skal kunne høre fjendens fodtrin i god tid, så du kan tage sigte, når han kommer rundt om hjørnet. Af disse årsager har gaming-headset …. (læs mere her)
Ingen billede
Gadgets

TEST: Hvilken juicer passer til dit behov og smag?

Skal du også med på juicebølgen? Fordelen ved at lave din egen juice er, at du selv kontrollerer, hvad der skal i den, og du slipper for en hærskare er E-numre og konserveringsmidler. Ønsker du en næringsrig appelsinjuice med ingefær og tang, kan du selv bestemme balancen mellem ingredienserne, hvilket ikke er tilfældet med juicen fra supermarkedet, der typisk er blottet for vitaminer for at forøge holdbarheden. I dag kan du vælge mellem et bredt udvalg af juicere, saftpressere, centrifugal juicere og måske den mest udbredte type, slowjuiceren. Går du i en elektronikforretning, vil det som regel være slowjuiceren, der dominerer hyldepladsen, hvorfor det også er slowjuicere, der dominerer denne test. Sparer du penge på at lave din egen juice? God juice er dyr, men lækker. Men det økonomiske aspekt bør ikke være motivationen for at anskaffe en juicer, eftersom der ikke er de helt store penge at spare – med mindre du ser anskaffelsen som en langsigtet investering. Når jeg har købt juice, er det som regel, når Innocent og Brämhult er på tilbud, hvor literprisen ligger omkring kr. 20-25. Skulle jeg købe samme mærker til normalpris, kommer literprisen op omkring kr. 33-35. Skal jeg ud og købe appelsiner, gerne økologiske, eller æbler, kommer jeg cirka af med kr. 25 for at få en liter friskpresset juice, men literprisen stiger til omtrent kr. 60, hvis der skal blåbær, hindbær og lignende i juicen. Her oplever jeg, at det er billigere at købe juicen i supermarkederne, hvis disse ingredienser skal …. (læs mere her)
Feature

Vejen til den gode kaffeoplevelse

Simon og Said er på en mission. Under hipster-overfladen banker hjerterne for kaffe – ikke blot kaffe, men den virkelig gode kaffeoplevelse. Simon har arbejdet for en lang række kaffeproducenter og risterier i Danmark gennem to årtier – herunder Kontra Kaffe, som er grundlæggende for ændringen af danskernes syn på kaffe. Said har arbejdet med kaffe i 13 år, hvoraf de sidste syv år har været som selvstændig indenfor kaffebranchen. For tre år siden falder Simon og Said i snak. De kender hinanden gennem Saids storebror, men det er først, da de får en lang snak om den gode kaffeoplevelse og påskønnelsen af råvarer, at de virkelig begynder at lære hinanden at kende. Snakken udvikler sig til seriøse overvejelser om at gå selvstændig. Begge herrer siger deres stillinger op, og de grundlægger Kaffedepartementet, der både er en café og risteri, i 2016.   Danskerne skal omvendes Da jeg møder Simon og Said i Kaffedepartementet i det københavnske nordvestkvarter, er det et par afslappede fyre, som er nemme at få i tale. Der går ikke mange sekunder, før det er evident, at de to forretningspartnere ikke kun brænder for god kaffe – de har gjort den sorte drik til en sort livsstil med nydelse og kvalitet. Deres mission er at åbne danskernes øjne for god kaffe. For kaffen er ikke blot noget, vi skal hælde i os i spandevis for at holde os vågne på arbejdet, eller når svigerforældrene er på besøg. Køber du den rigtige kaffe, vil du føle dig …. (læs mere her)
Guides

Tips til at andre måder at google på

Det kan godt være at du ikke er klar over det, men du bruger søgemaskinen Google langt oftere end du tror. Ofte bare når du skriver en adresse ind i din browser. Personligt bruger jeg Google dagligt til at finde information med, Google er klart det vigtigste værktøj jeg har adgang til. Men Google kan mere end bare finde ud af, hvad hovedstaden i Burkina Faso hedder (Ouagadougou), og Google har udgivet denne guide med otte tricks. Find begivenheder i dit nærområde: Hvis du gerne vil have overblik over, hvad der sker af spændende ting i en bestemt by i den kommende tid, kan du spørge Google. Skriv eksempelvis “Arrangementer i Sønderborg” i søgefeltet og du vil se en fortegnelse over lokale koncerter, teaterforestillinger og andre arrangementer direkte på søgesiden. Se sportsresultater i realtid: Google gør det nemt at holde sig opdateret på de seneste scoringer og kampresultater. Indtast navnet på dit yndlingshold eller liga fx “Manchester United” eller “Superligaen” og se stillinger, resultater og recaps fra de seneste kampe. Få hjælp til valutaomregning: Hvis du shopper i udenlandske webshops eller er på vej ud i verden, er denne service brugbar: Du kan få valutaomregninger i realtid direkte på søgesiden. Søg efter en konkret valutakonvertering fx. 30 Euro i DKK og frem kommer en boks med beløbet i danske kroner baseret på den aktuelle valutakurs. Bliv klogere på din mad: Du kan finde ernæringsmæssige oplysninger om de mest almindelige fødevarer uden at skulle spise dig igennem hele den store internet-buffet. …. (læs mere her)
Feature

Trådløse højttalere: Duer de til noget?

Tidligere har trådløs lyd været associeret med små højttalere uden aktiv bas og ordentlig lydkvalitet. Givet, der har været enkelte mærker, som har brilleret, men der var stadig lang vej op til hi-fi-niveauet. Vi begynder at se producenterne lancere de første trådløse, hi-fi-højttalere, hvilket er spændende, eftersom mere konservative lydeksperter stadig sværger til kablet, hvis der skal være god lyd. Personligt synes jeg ikke, at det er tilfældet længere, hvilket mine anmeldelser vil vise. Teknologien er ved at være på plads. Udviklingen bærer os hen mod et musikalsk univers, hvor sange ikke længere er noget, vi behøver at have stående som fysiske medier – hvornår har du sidst købt en cd? Streaming vinder indpas – nu er det ikke længere forbeholdt unge mennesker. Du kan i dag streame Ariana Grande som Alice in Chains. De trådløse højttalere gør det nemmere at streame lyd direkte fra din telefon eller tablet. Du slipper for at skulle tænde dit anlæg, sætte cd’en i skuffen og trykke play. I dag kan du gå ind i dit musikbibliotek på din enhed og sammensætte en playliste med lige præcis de numre, du er i humør til at lytte til, hvorefter du streamer til højttalerne. Lydkvaliteten behøver ikke være elendig, fordi du streamer med 128 kbps. Du kan faktisk streame med helt op til 320 kbps, så du får bedre fylde og flere nuancer med i musikken. Du kan sagtens streame klassiske koncerter i høj kvalitet, og i sidste ende handler det om, hvad du er villig …. (læs mere her)