Headsets og højttalere

PM: Sony lancerer WF-C710N in-ear hovedtelefoner med støjreduktion og introducerer friske farver til gamle favoritter

Pressemeddelelse fra Sony Sony udvider sortimentet af trådløse in-ear hovedtelefoner med lanceringen af WF-C710N Truly Wireless hovedtelefoner med støjreduktion, krystalklar lyd oglang batterilevetid. Hovedtelefonerne er spækket med fantastisk lyd, stilrene farver og et alsidigt design med en række brugervenlige funktioner – alt sammen i et kompakt og prisvenligt design.  Dyk ned i lyden med støjreduktion WF-C710N er udstyret med Sonys Dual Noise Sensor-teknologi, der benytter to mikrofoner til at opfange omgivende støj og giver forbedret støjreduktion sammenlignet med forgængeren, så du kan fordybe dig i musikken uden forstyrrelser.  Hovedtelefonerne understøtter desuden Ambient Sound-tilstand, som opfanger lydene omkring dig og giver en mere naturlig lytteoplevelse, samtidig med du forbliver opmærksom på dine omgivelser. Med Sony│Headphones Connect-appen kan du justere lyden omkring dig med 20 forskellige lydniveauer eller anvende Voice passthrough-funktionen, der gør det muligt at føre en samtale uden at tage hovedtelefonerne ud. Den intelligente Adaptive Sound Control-funktion registrerer, hvor du befinder dig, og hvad du laver, og tilpasser herefter lydindstillingerne automatisk for at give dig den bedst mulige lytteoplevelse. Den kan endda genkende steder, du ofte besøger – som hjemmet, arbejdspladsen eller træningscentret – og skifte til den lydtilstand, der passer bedst til situationen.  Længere batterilevetid og krystalklar lyd WF-C710N er designet til heldagsbrug og leverer op til 30 timers afspilningstid med det medfølgende opladningsetui, når det er fuldt opladet. Med hurtigopladning får man desuden op til 60 minutters ekstra spilletid på kun 5 minutters opladning.  Ved opkald sikrer Sonys Precise Voice Pickup-teknologi, udviklet med AI-maskinlæring baseret på over 500 millioner stemmeprøver, at …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

PM: Tabsfri lyd og ultrakort latenstid kommer til AirPods Max

Pressemeddelelse fra Apple I næste måned udstyrer en ny softwareopdatering AirPods Max med tabsfri lyd og lyd med ultrakort latenstid, som sikrer den ultimative lytteoplevelse og endnu bedre ydeevne til musikproduktion. Med det medfølgende USB-C-kabel kan brugere få glæde af den højeste lydkvalitet på tværs af musik, film og spil, mens musikskabere kan opleve markante forbedringer i forbindelse med sangskrivning, rytmeproduktion, mixning og produktion. Højeste lydkvalitet Med denne opdatering giver AirPods Max adgang til tabsfri lyd på 24-bit/48 kHz, som bevarer integriteten i originaloptagelser og sørger for, at lytterne kan opleve musikken, præcis som kunstneren indspillede den i studiet. Optimeret musikproduktion Med tabsfri lyd og lyd med ultrakort latenstid kan musikskabere få fuldt udbytte af AirPods Max i alle aspekter af deres professionelle arbejdsgange i Logic Pro og andre apps til musikproduktion. Ved hjælp af USB-C-kablet bliver AirPods Max de eneste hovedtelefoner, der giver musikere mulighed for både at lave og mixe musik med Tilpasset rumlig lyd med registrering af hovedbevægelser. Takket være tabsfri, digital lyd i høj opløsning med kort latenstid kan kunstnere nemt indspille og mixe musik med AirPods Max uden at gå på kompromis med lydgengivelsen. Medrivende spiloplevelser og livestreaming Gamere og livestreamere kan også drage fordel af lyd med ultrakort latenstid, der reducerer forsinkelser betydeligt, og som er på niveau med lyden fra de indbyggede højttalere på Mac, iPad og iPhone. Med en responstid uden forsinkelser afvikles spil og livestreaming sikkert og stabilt, hvilket giver brugerne en endnu mere medrivende oplevelse. Priser og tilgængelighed
Headsets og højttalere

PM: Vink farvel til stilhed og tomt batteri: HMD Amped Buds holder musikken kørende

Pressemeddelelse fra HMD Human Mobile Devices (HMD) har lige præsenteret HMD Amped Buds – verdens første trådløse øretelefoner med et Qi2-kompatibelt 1600mAh etui, der både holder liv i dine øretelefoner men også kan give din smartphone et energiboost via magnetisk opladning. Det ultratynde og elegante etui understøtter trådløs opladning til Qi2-kompatible enheder, herunder HMD Skyline (en af de eneste Qi2-kompatible Android-telefoner) og udvalgte Apple iPhone-modeller. Optimal opladning på farten Med magnetisk opladning kan du trådløst give din smartphone et energiboost, mens det medfølgende dobbelte USB-C kabel sikrer hurtig opladning via kabel, når du har brug for det. Trænger etuiet selv til en opladning, kan du enten tilslutte det med kabel eller lægge det på en trådløs oplader. Det kraftige 1600mAh batteri i Amped Buds-etuiet er tre gange større end de fleste andre trådløse øretelefoners og kan give din iPhone 16 op til 20% ekstra strøm med trådløs opladning og 24% med kabel. Dette er tilstrækkeligt til at redde dig fra at løbe tør for batteri midt i en fremmed by, sikre at du har strøm nok til næste kapitel i din lydbog eller give dig mulighed for at kunne betale trådløst for din to-go-kaffe. Det ultrakompakte etui vejer kun 80 gram og er kun 14 mm tyndt, hvilket gør det nemt at have med overalt. Med etuiets IPX4-stænkbeskyttelse og imponerende IP54 på øretelefonerne er Amped Buds skabt til at klare både intense træningssessioner og uventede regnbyger. Lækker lyd uden forstyrrelser Når du åbner etuiet og tager dine Amped Buds i …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

PM: Nye høretelefoner til børn fra JBL

Pressemeddelelse fra JBL JBL præsenterer tre nye høretelefoner til børn med den næste generation af JBL Safe Sound. Med begrænsninger på både volumen og lyttetid, aktivitetsrapporter og en personlig nedtællingspåmindelse, kan børn nu nyde JBL’s lydunivers med de trådløse JBL Junior 470NC og JBL Junior 320BT. Hørelsen er i centrum i JBL’s nye junior-serie, som med forbedrede kontrolfunktioner til forældre i JBL’s app, går længere end blot at begrænse lyden til 85 dB. Høretelefonerne fås i livlige og farverige designs, og de er udstyret med større, børnevenlige knapper. Produkterne tilbyder en kombination af klar, sikker lyd og komfort, der holder hele dagen. Sikker lyd til børn – godkendt af forældre JBL Junior 470NC og JBL Junior 320BT giver forældre mulighed for at styre lydniveau og lyttetid via JBL Headphones-appen. Her kan man sætte en maksimal lydstyrke og bestemme, hvor længe børnene må lytte ad gangen. Derudover kan forældre indtale deres egen stemme til at give en påmindelse, når lyttetiden er slut. Det har aldrig været lettere at følge med i børns lyttevaner. Appen viser både volumen og lyttetid i realtid og giver daglige eller ugentlige rapporter om lyttevaner, så man kan sikre, at barnet holder sig til sunde lydniveauer. Med JBL Safe Sound får man høj lydkvalitet uden at gå på kompromis med sikkerheden. JBL Junior 470NC har aktiv støjreduktion, der skaber en personlig lydboble, så børnene kan fokusere på musik eller videoer med en endnu lavere volumen. Hos JBL er vi altid på udkig efter nye måder at skabe innovative løsninger, og med vores nye JBL junior-høretelefoner gør vi det …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Beyerdynamic klar med professionelt in-ear-headset

Det er endnu ikke meget vi ved om den nye DT-serie fra Beyerdynamics. Serien af in-ear-headsets, eller monitorer om du vil, er ifølge producenten selv udviklet til musikere og har fået en applikation-specifik lydsignatur. Serien består af fire headsets: Disse headsets er udstyret med et TESLA.11 driver-system, der lover at lever en meget lav forvrængning, og en markant lyd i et kompakt design. Serien er håndlavet i Tyskland, og får sin præmiere i NAMM-udstillingen i Anaheim i marts.