Headsets og højttalere

Samsung lancerer nye Galaxy Buds3 FE

Samsung har netop præsenteret Galaxy Buds3 FE, det nyeste skud på stammen i deres Galaxy Buds-serie. De nye trådløse ørepropper er skabt med et såkaldt ‘bladdesign’, og de indeholder forbedret lydkvalitet samt Galaxy AI. Lanceringen skal ifølge Samsung give flere adgang til premium-funktioner til en overkommelig pris. Galaxy Buds3 FE er udstyret med Active Noise Cancelling (ANC), forbedret opkaldskvalitet og en forlænget batterilevetid. De nye ørepropper har en større højttaler, som leverer en rigere og mere kraftfuld lyd. Derudover anvender de Crystal Clear Call-teknologi, som bruger en avanceret maskinlæringsmodel til at isolere stemmer i støjende omgivelser. Mikrofonerne er desuden optimeret til stemmegenkendelse. Brugere kan betjene Galaxy Buds3 FE via et enkelt ‘klem’ på øreproppernes stilk. En ‘swipe’-funktion kan også bruges til at justere lydstyrken. Galaxy Buds3 FE har desuden funktioner som Auto Switch, der automatisk skifter forbindelse mellem Galaxy-enheder. Med Galaxy AI-integration kan brugerne oversætte samtaler via Galaxy AI Interpreter-appen. Samsung Galaxy Buds3 FE vil være tilgængelige fra den 25. august i farverne sort og grå. Den vejledende pris er 1.199 kr.
Headsets og højttalere

Nye headsets skal give gamere lydfordele

Den tyske lydproducent beyerdynamic præsenterer to nye trådløse gaming-headsets, MMX 150 wireless og MMX 230 wireless, på gamescom 2025 i Köln. Headsetsene er designet til gamere, der vil have hurtig reaktionstid og en detaljeret lydoplevelse. MMX 150 wireless er udstyret med en 40 mm premium driver og en forsinkelse på kun 30 millisekunder med den medfølgende dongle. Headsettet vejer 336 gram og har udskiftelige ørepuder. Batteritiden er op til 50 timer takket være Bluetooth 5.3 og LC3-codecs. Den aftagelige mikrofon gør, at headsettet også kan bruges som almindelige over-ear-hovedtelefoner. MMX 230 wireless, der er målrettet ambitiøse gamere, vejer 320 gram og har en 40 mm premium driver, som sammen med aktiv støjreduktion (ANC) ifølge producenten skaber en fuldt omsluttende lydoplevelse. Headsettet har et udskifteligt batteri med en batteritid på op til 60 timer. En META VOICE-mikrofon med Environmental Noise Cancellation (ENC) skal sikre klar kommunikation i støjende omgivelser. Med MMX 150 wireless og MMX 230 wireless udvider vi vores portefølje med to produkter, der henvender sig til forskellige typer gamere, men som deler det samme mål: at kombinere performance og livsstil i ét. Jan Salau, Product Manager hos beyerdynamic. Begge modeller forventes at blive lanceret i fjerde kvartal 2025 i sort og arktisk hvid. MMX 150 wireless får en vejledende udsalgspris på 1.399 kr., mens MMX 230 wireless koster 1.999 kr.
Gadgets til hjemmet

Dreame lancerer ny generation af robotstøvsugere

Dreame Technology, en kendt producent af husholdningsapparater, har netop lanceret en række nye rengøringsrobotter. De nye modeller, Z30 Ultra, R20 Ultra, R20 Ultra AquaCycle og H12 Pro FlexReach, er designet til at gøre rengøringen lettere for forbrugerne. Z30 Ultra er ifølge producenten udstyret med automatisk justering af sugestyrke og har en maksimal sugeeffekt på 330 airwatt. Modellen har et HEPA H14-filtreringssystem og en batterilevetid på op til 90 minutter. R20 Ultra-serien er et lettere alternativ med en sugeevne på 200 AW og en motor, der arbejder ved op til 120.000 omdrejninger i minuttet. Denne serie er udstyret med LED-lys og et filtreringssystem, der fanger 99,99 % af partikler ned til 0,3 mikrometer. Modellen R20 Ultra AquaCycle inkluderer desuden en separat gulvvasker. For dem, der prioriterer gulvvask, er H12 Pro FlexReach en kombineret støvsuger og gulvvasker. Den har en sugekraft på 18.000 Pa og kan rense sit moppehoved ved 85 °C. De vejledende priser for de nye modeller er:
Gadgets

Swappie udvider sortimentet med istandsatte iPads

Swappie, der er en platform for køb og salg af istandsatte iPhones, har lanceret salget af istandsatte iPads. Målet er at gøre genbrug af teknologi mere udbredt. Ifølge virksomheden er dette et skridt for at bidrage til den cirkulære økonomi. Vi ved, at danskerne er vilde med deres devices – men også at prisen ofte er en barriere. Med vores istandsatte iPads gør vi det nemmere at vælge en løsning, der er mere overkommelig for pengepungen og samtidig bedre for klimaet. Jeppe Olsen, Country Manager for Swappie i Danmark Tekniske specifikationer og garanti Istandsættelsen foregår på Swappies egne faciliteter i Estland. Her gennemgår alle iPads en 52-trins kvalitetskontrol, der blandt andet tester, renser og reparerer produkterne. Der lanceres fem modeller: Priserne ligger mellem 1.699 og 2.999 kr., afhængigt af model og lagerplads. Alle iPads sælges med 24 måneders garanti, 14 dages gratis returret og lokal kundeservice. De istandsatte iPads kan købes på Swappies hjemmeside.
Nyheder

Jabra lancerer 180° videobar til små møderum

Jabra PanaCast 40 VBS er en alt-i-en-løsning, der henvender sig til små mødelokaler. Produktet tilbyder et 180° synsfelt, som sikres af to kameraer, samt seks mikrofoner med adaptiv beamforming og en indbygget højttaler. Ifølge Jabra er lydalgoritmer indbygget for at forbedre stemmeklarheden. Videobaren er designet med henblik på hurtig og nem installation, og ny emballage muliggør opsætning, uden at produktet tages ud af kassen. PanaCast 40 VBS kan benyttes i Microsoft Teams og Zoom, og den kan også anvendes i BYOD-opsætninger (Bring Your Own Device). Ved at udnytte styrken i Microsoft Teams, giver PanaCast 40 VBS en oplevelse, der er nem at installere, reducerer IT-kompleksiteten og forbedrer produktiviteten. Albert Kooiman, Senior Director hos Microsoft PanaCast 40 VBS er skabt for at gøre integrationen nem og levere en høj ydeevne. John Stearns, Head of Zoom Spaces Jabra oplyser, at PanaCast 40 VBS er en MDEP-baseret løsning (Microsoft Device Ecosystem Platform). Yderligere kan videobaren administreres via softwaren Jabra+, som ifølge Jabra sikrer løbende opdateringer. Den vejledende udsalgspris for Jabra PanaCast 40 VBS er kr. 10.043, så det er næppe en ting til hjemmekontoret.