Robotplæneklippere får AI-vision: Kan se og undgå forhindringer

Husqvarna lancerer fire nye robotplæneklippere med AI-baseret Vision-teknologi, der gør dem i stand til at registrere og navigere uden om forhindringer

Foto: Husqvarna

Husqvarna, der beskriver sig selv som en frontløber inden for robotplænepleje, lancerer fire nye robotplæneklippere til husejere: Automower 405VE, 410VE, 430V og 450V NERA. Modellerne henvender sig til haver fra mellemstørrelse til stor.

Som en nyhed er de nye robotplæneklippere udstyret med indbygget AI-baseret Vision-teknologi. Denne teknologi gør ifølge Husqvarna robotten i stand til automatisk at registrere og navigere uden om forhindringer, og teknologien skulle betyde, at robotten kan “se, forstå og handle ud fra omgivelserne – og tilpasse sig i realtid.”

I mere end 30 år har Husqvarna været frontløber inden for robotklipning. De nye Automower NERA-modeller markerer begyndelsen på en ny æra i Automower-plænepleje. En æra drevet af AI-visionsteknologi, der ser, handler og tilpasser sig i realtid.

Jonas Elderstjern, Product Manager hos Husqvarna

AI Vision-teknologien skal hjælpe robotten med at undgå genstande på plænen, hvilket skal mindske risikoen for uplanlagte stop. Robotten benytter et IR-kamera, som sikrer, at teknologien også fungerer i mørke, og dermed tager hensyn til dyreliv, som for eksempel pindsvin.

Husqvarna oplyser, at selvom robotten “ser” plænen, behandles billeder udelukkende lokalt i robotten og gemmes eller deles aldrig. Mennesker beskrives i denne sammenhæng som “blot baggrund” for robotplæneklipperen. Data, der forlader robotten, lagres i Europa i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Kabelfri installation og klippemønstre

Installationen kan foregå kabelfrit ved brug af Husqvarna EPOS-navigationen, som gennem Husqvarna Cloud muliggør definition af virtuelle grænser. Ifølge Husqvarna er der ikke behov for en lokal referencestation eller meromkostning for denne funktion.

EPOS kombineret med AI Vision-teknologien skal give et ensartet klipperesultat og “sikre problemfrit drift, selv på områder med dårlig dækning.”

Via Automower Connect-appen kan brugere tilpasse klipningen for forskellige områder, oprette midlertidige stay-out-zoner og vælge mellem forskellige klippemønstre: tilfældigt, striber, skakternet og trekanter.

Modeller og tekniske specifikationer

De nye robotplæneklippere er opdelt i to serier:

  • 405VE og 410VE NERA: Erstatte 405XE NERA og 410XE NERA. Anbefales til plæner på 900 m² (405VE) og 1.500 m² (410VE). Disse modeller inkluderer EdgeCut for at minimere behovet for efterfølgende kanttrimning.
  • 430V og 450V NERA: Erstatte 430X NERA og 450X NERA. Er beregnet til større og mere komplekse plæner på op til 4.800 m² (430V) og 7.500 m² (450V).

Fælles for alle modeller er objektundgåelse med AI-visionsteknologi, zonekontrol samt forbindelsesmuligheder via mobilnet, Wi-Fi og Bluetooth.

Funktioner405VE og 410VE NERA430V og 450V NERA
Plænestørrelse900 m² (405VE) / 1.500 m² (410VE)4.800 m² (430V) / 7.500 m² (450V)
EdgeCutJa
Objektundgåelse m. AI-visionsteknologiJaJa
KlippemønstreTilfældigt, striber, skakternet og trekanterTilfældigt, striber, skakternet og trekanter
ZonekontrolJaJa
ForbindelseMobilnet, Wi-Fi og Bluetooth®Mobilnet, Wi-Fi og Bluetooth®
HældningsevneOp til 30 %Op til 50 %
Klippehøjde20–55 mm20–60 mm

Vejledende priser starter fra 19.999 kr inkl. moms. Yderligere information kan findes på Husqvarnas hjemmeside.