MWC19: Nu kan du selv programmere din robotplæneklipper

På Mobile World Congress viste Husqvarna deres nyeste robotplæneklipper frem, og ikke alene kan den slå græs på stigninger du kun finder i Alperne, den kan også programmeres og styres med din stemme

Husqvarna 435X AWD. Foto: Husqvarna

Det handler om Automower 435X AWD, som virkelig virker til at være en fed og imponerende robotplæneklipper.

Et stykke hen ad vejen er den dog helt som de tidligere modeller, forstået på den måde, at den stadig bruger en kanttråd der fortæller den hvor den må, og ikke mindst ikke må, køre. Den har også en basestation der næsten er helt magen til forgængeren – dog er selve pladen den står på lidt længere – naturligvis fordi Automower 435X AWD er blevet lidt længere.

Men stopper de ydre ligheder også. For den nye plæneklipper har fået et helt nyt udseende. Nu er den nemlig blevet todelt, så fronten kan dreje uafhængig af bagerste del. Det gør at den kan navigere meget præcist. Det hjælper den også når den kører på meget stejle stigninger (som du kan se i videoen her i artiklen), for hvis den begynder at skride lidt, så kan den hurtigt dreje ind, så den stopper udskridningen igen. Det hjælper da også at den har fået firhjulstræk, så den har et markant bedre vejgreb. Væk er de to baghjul og det ene sølle næsehjul – nu er der fire gode store hjul til at klare arbejdet.

Og det er det næste – for Automower 435X AWD kan nu klippe græs på stigninger på hele 70%, hvilket blev demonstreret her i Barcelona. Hvem der så lige har en have med så stor stigning ved jeg ikke lige – men muligheden er der da.

Styr selv robotten

Husqvarna har også indbygget muligheden for at styre 435X AWD med stemmen. Enten via Amazon Alexa eller Google Assistent. Så du kan nu i princippet tale til din højttaler i stuen og bede den om at sætte din robotplæneklipper til at slå græsset i baghaven. Lidt fikst altså.

Skulle du have lyst til at få 435X AWD til at slå græs på bestemte tider, så kan du programmere den via den åbne standard IFTTT.

Det foregår ved at oprette en række hændelser og handlinger. Fx kan du få den til at slå græs når du tager hjemme fra. Stoppe når du kommer hjem. Sende en mail hvis den sidder fast og meget mere. Du kan også lade den snakke med andre opkoblede enheder, så du fx kan få lyset i stuen til at blinke, hvis den er kørt fast – hvis dit lys altså understøtter IFTTT, hvilket fx Philips Hue gør.

Vi har ikke fået oplyst prisen endnu, men den bliver næppe billig. Den er da også mest rettet mod boligforeninger og virksomheder med større plæner der skal klippes. Men det er intet til hinder for at den kører i din private have.

Her kan du se vores video med robotten.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2585 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart