Nyheder fra gl. site

Mobile World Congress aflyst på grund af Coronavirus

Så sent som i går lød det fra GSMA, der står bag Mobile World Congress, at de ville gennemføre verdens største mobiletelefoni, Mobile World Congress. Det selvom flere af de store udstillere, Nvidia, Ericsson, Amazon og Sony have meldt afbud. Men i dag forlød det så, at GSMA aflyser Mobile World Congress 2020 af hensyn til sikkerheden, både for beboerne i Barcelona og for de udstillere og gæster der måtte besøge udstillingen. Aflysningen kommer kun 2 uger før messen skulle løbe af staben, og kan få store konsekvenser for såvel udstilling, som de mange udstillere der nu ikke kommer afsted til Barcelona i år. Der er spekulationer om, hvorvidt messen kan overleve denne aflysning, og rent økonomisk er der ingen tvivl om, at GSMA kommer til at tage en gigantisk lussing. Men også de mange udstillere kommer til at få økonomiske tæsk. De har brugt rigtig mange penge på at gøre klar til udstillingen, penge som de ikke får noget retur for nu. Ingen nye distributører, ingen nye kunder, ingen platform til at fremvise deres nye produkter, tjenester eller ydelser. Her på redaktionen betragter vi det som en fornuftig foranstaltning, omend vi havde glædet os til den årlige dosis mobilgadgets. Coronavirussen har i øjeblikket kostet over 1.000 mennesker livet, og den må og skal stoppes. Vores sympati og kondolencer går til alle dem der er berørt af Coronavirussen, og vi håber at Kina hurtigt får stoppet udbredelsen af denne nye virus.
Business

VMware vil fremme Kubernetes

VMworld 2019, Barcelona, Spanien På deres årlige brugerkonference, VMworld i Barcelona, kunne VMwares øverste chef, Pat Gelsinger, på hans keynote, fortælle at de vil fremskynde udbredelsen af VMware Tanzu, en ny portefølje af produkter og tjenester, der er designet til at gøre det let for virksomheder at bygge, drive og administrere software med Kubernetes. Det var ved samme lejlighed, at Pat Gelsinger kunne fortælle om et nye betaprogram, Project Pacific og om deres nye VMware Tanzu Mission Control. Hele Tanzu-porteføljen er stadig relativ ny for VMware, det er kun ganske få måneder siden de offentliggjorde den. Tanken bag er, at den skal give et enkelt kontrolpunkt, hvorfra kunder kan styre alle deres Kubernetes-klynger, uanset hvor de måtte køre – helt i den tankegang som VMware er talsmænd for, nemlig at alt skal kunne styres fra et sted, uanset hvor de fysiske installationer måtte befinde sig. Project Pacific er et andet projekt, der har til opgave at omdanne VMware vSphere til en Kubernetes-native platform. På konferencen kunne Ray O’Farrell, der er koncerndirektør i VMware, fortælle at deres kunder har reageret positivt på deres holistiske vision for VMware Tanzu og Project Pacific. ”Der er efterspørgsel efter løsninger, tjenester, uddannelse og træning til at hjælpe kunderne med at udnytte det fulde potentiale i Kubernetes og bygge, køre og styre deres applikationer og multi-cloud Kubernetes-klynger med gode resultater. Denne efterspørgsel har resulteret i en overvældende kunderespons for at deltage i betaprogrammer til både Project Pacific og VMware Tanzu Mission Control.”
Nyheder fra gl. site

MWC19: Nu kan du selv programmere din robotplæneklipper

Det handler om Automower 435X AWD, som virkelig virker til at være en fed og imponerende robotplæneklipper. Et stykke hen ad vejen er den dog helt som de tidligere modeller, forstået på den måde, at den stadig bruger en kanttråd der fortæller den hvor den må, og ikke mindst ikke må, køre. Den har også en basestation der næsten er helt magen til forgængeren – dog er selve pladen den står på lidt længere – naturligvis fordi Automower 435X AWD er blevet lidt længere. Men stopper de ydre ligheder også. For den nye plæneklipper har fået et helt nyt udseende. Nu er den nemlig blevet todelt, så fronten kan dreje uafhængig af bagerste del. Det gør at den kan navigere meget præcist. Det hjælper den også når den kører på meget stejle stigninger (som du kan se i videoen her i artiklen), for hvis den begynder at skride lidt, så kan den hurtigt dreje ind, så den stopper udskridningen igen. Det hjælper da også at den har fået firhjulstræk, så den har et markant bedre vejgreb. Væk er de to baghjul og det ene sølle næsehjul – nu er der fire gode store hjul til at klare arbejdet. Og det er det næste – for Automower 435X AWD kan nu klippe græs på stigninger på hele 70%, hvilket blev demonstreret her i Barcelona. Hvem der så lige har en have med så stor stigning ved jeg ikke lige – men muligheden er der da. Styr selv robotten Husqvarna har også …. (læs mere her)