Mobile World Congress aflyst på grund af Coronavirus

Den frygtede Coronavirus har kostet verdens største messe for mobiltelefoni livet - i år altså. Folkene bag messen har besluttet af aflyse den gigantiske messe 2 uger før den skal afvikles

Så sent som i går lød det fra GSMA, der står bag Mobile World Congress, at de ville gennemføre verdens største mobiletelefoni, Mobile World Congress. Det selvom flere af de store udstillere, Nvidia, Ericsson, Amazon og Sony have meldt afbud.

Men i dag forlød det så, at GSMA aflyser Mobile World Congress 2020 af hensyn til sikkerheden, både for beboerne i Barcelona og for de udstillere og gæster der måtte besøge udstillingen.

Aflysningen kommer kun 2 uger før messen skulle løbe af staben, og kan få store konsekvenser for såvel udstilling, som de mange udstillere der nu ikke kommer afsted til Barcelona i år.

Der er spekulationer om, hvorvidt messen kan overleve denne aflysning, og rent økonomisk er der ingen tvivl om, at GSMA kommer til at tage en gigantisk lussing.

Men også de mange udstillere kommer til at få økonomiske tæsk. De har brugt rigtig mange penge på at gøre klar til udstillingen, penge som de ikke får noget retur for nu. Ingen nye distributører, ingen nye kunder, ingen platform til at fremvise deres nye produkter, tjenester eller ydelser.

Her på redaktionen betragter vi det som en fornuftig foranstaltning, omend vi havde glædet os til den årlige dosis mobilgadgets. Coronavirussen har i øjeblikket kostet over 1.000 mennesker livet, og den må og skal stoppes.

Vores sympati og kondolencer går til alle dem der er berørt af Coronavirussen, og vi håber at Kina hurtigt får stoppet udbredelsen af denne nye virus.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?