Nyheder fra gl. site

Stort antal svindelforsøg mod ældre i Danmark

Bare i løbet af den seneste måned har Bank Norwegian opdaget mere end 25 svindelsager, hvor ældre borgere bliver lokket til at opgive deres NemID-informationer. I mange af sagerne går navnet ”Rigmor” igen. Nu advarer banken sine kunder og introducerer en række tiltag for at stoppe svindlen. Vi anmelder alle forsøg på bedrageri til politiet og beder nu vores kunder at være ekstra opmærksomme. Heldigvis har vores afdeling for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet opfanget flere af svindelforsøgene. Ved at gå ud med denne advarsel ønsker vi at bidrage til mere viden om denne form for bedrageri og gøre vores kunder mere bevidste om den. Vi håber, at vi på den måde kan gøre det sværere for de kriminelle, som står bag.  Melita Ringvold, presseansvarlig i Bank Norwegian Tretten ”Rigmor”-sager i løbet af en uge Fremgangsmåden er den samme i alle sager. Borgerne bliver ringet op af en person, som udgiver sig for at ringe fra Digitaliseringsstyrelsen for at hjælpe med oprettelsen af det nye MitID. På den måde udnytter svindlerne overgangen til MitID, som mange har oplevet som besværlig. I løbet af samtalen bliver borgerne bedt om at oplyse deres NemID nøglekoder. Noget tyder på, at ofrene bliver valgt ud fra deres navne, som typisk er mere almindelige blandt ældrebefolkningen. I starten drejede det sig hovedsageligt om personer i 70-80-årsalderen, men Bank Norwegian har også set lignende svindelforsøg mod folk i andre aldersgrupper. Vi opdagede, at navnet ”Rigmor” gik igen i mange af sagerne, enten som personens eget navn eller …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Jabra klar med nyt mono headset

Vores smartphone er ikke kun en avanceret underholdningscentral, mange af os bruger den også til at føre samtaler i. Mange musik-headsets er dog ikke altid optimale til telefonsamtaler, fordi de har en tendens til at lukke hele verdenen ude. Men et mono headset som Jabra Talk 65 er skabt til at føre telefonsamtaler i, og ikke til musik. Headsettet sidder kun i det ene øre, og derved er der hele tiden adgang til omverdenens lyde. Den lover dog stadig masser af støjreduktion, men ikke for dig, for dem du taler med. Her skriver Jabra at Talk 65 faktisk fjerner op til 80% af støjen fra din ende af samtalen, via to mikrofoner der lytter til, hvad der sker og hvilke lyder der sendes videre. Headsettet rækker op til 100 meter via bluetooth, men det bliver næppe nødvendigt. Jeg kan ikke forestille mig, at mange er 100 meter væk fra deres smartphone på noget tidspunkt. Headsettet har 14 timers taletid på en opladning, så du kan snildt have det på under køreturen og tale hele vejen, og stadig have masser af taletid når du kommer frem. Det kan streame GPS-information, hvad du så end skal bruge det til, og det giver adgang til Siri og Google Assistant med et klik på en knap. Det har en IP54-klassificering, så det kan tåle støv og vand. Prisen ligger på omkring 800 kroner alt efter hvor du køber det.
Gadgets til hjemmet

Flyt pizza-ovnen ud i haven

Der er ikke noget så fedt som en friskbagt pizza, ikke mindst en lækker stenovnsbagt italiensk pizza. Men der er langt mellem de gode italienske pizzarier, og nogle gange kunne det være fedt med en friskbagt pizza hjemme i haven, ikke sandt? Ooni har en række pizza-ovne til hjemmebrug, og den nyeste er deres Karu 16 Multi-Fuel Pizza Oven, en ovn der faktisk er blevet an befalet til hjemmebrug af ‘Associazone Verace Pizza Napoletana’. En organisation der skulle sikre at ovnen faktisk kan producere en ‘ægte’ napolitansk pizza. Om ovnen faktisk kan klare det, vil naturligvis komme an på en test, men ovnen ser virkelig spændende ud. Jeg er i forvejen rigtig glad for at lave pizza på min grill, og det bliver spændende at se om Ooni faktisk kan klare det lige så godt (eller bedre). Karu 16 har nogle ret spændende specifikationer. Blandt andet kan den bruges både sammen med træ, kul eller gas (hvis man køber Oonis gasbrænder. Ifølge specifikationerne kan den nå op på 500 grader celsius på kun 15 minutter, hvilket er ret imponerende. Den har også fået en ny hængslet dør, med et specielt glas, ViewFlame, der skulle gøre det lettere at se hvad der sker i ovnen. Den har et termometer indbygget og så kan den håndtere pizzaer på op til 16″. Ooni har en række tilbehør til deres pizza-ovne, så du for alvor kan føle dig som en ægte italiensk pizzabager.
Nyheder fra gl. site

Turtle Beach lancerer chat-headset i Danmark

Det nye Recon Air er fremstillet så det både skulle være godt til lyd og videokonferencer.  Turtle Beach Recon Air skulle levere indgående og udgående chat af høj kvalitet og være et godt værktøj til at håne dine modspillere i – ifølge Turtle Beach. Recon Airs mikrofon er indstillet til gaming for at opfange voice chat højt og tydeligt. Headsettet er også støjreducerende for at minimere støj i baggrunden. Et genopladeligt batteri som kan genoplades på 10 timer, giver headsettet strøm hele dagen, mens en vendbar ørekrog og udskiftelige øreprop skulle sikre god komfort. Xbox Recon Air giver krystalklar chat på Xbox Series X|S og Xbox One, og der findes også en version til PS5 og PS4. Begge modeller er også kompatible med Windows-pc’er, Mac og Bluetooth-aktiverede iOS og Android enheder. Recon Air har en vejledende pris på 329 kroner. Recon Air har et slankt minimalistisk design, og dens ensrettede støjreducerende gaming-tunede mikrofon opfanger snak højt og tydeligt, mens baggrundsstøjen minimeres. Recon Airs trådløse sender skulle gøre opsætningen på Xbox- eller PlayStation-konsoller nem. Hvis du vil bruge headsettet sammen med Windows, Mac, iOS eller Android, så klares den del med Bluetooth 5.1-forbindelse. Recon Airs batteri holder i 10 timer og en hurtig opladning på 15 minutter ved hjælp af det medfølgende USB-C-kabel giver tre timers batterilevetid. Derudover giver de integrerede kontrollere spillerne mulighed for at holde øjnene på spillet og nemt justere chat-lydstyrken slå lyden fra, besvare telefonopkald og bruge andre Bluetooth-aktiverede funktioner.
Guides

Robotplæneklipper? Her er 7 gode råd inden du køber

Robotplæneklippere er langt mere end bare en lille maskine der drøner rundt på din plæne og klipper dit græs. De er blevet langt mere smarte og har en række funktioner som du skal være opmærksom på, inden du køber en af slagsen. Her er et par overvejelser du bør have med i betragtningerne – det er nemlig ikke nok, selvom det er væsentligt, at vide at du har råd til den. Den kan mere end du tror. Måske tror du at din plæne er for besværlig, for stejl eller måske for ujævn, til en robotplæneklipper. Men i dag kan rigtig mange robotplæneklippere håndtere langt mere besværlige områder end du tror. Så start med at tjekke, hvad mulighederne er for robotplæneklippere i dit prisniveau Køb større kapacitet end behovet er. Det kan være fristende at rende ud og købe en robotplæneklipper der lige præcist har den nødvendige kapacitet til at klare din græsplæne. Men det vil betyde at den vil køre stort set hele tiden, ikke mindst fordi den konstant skal retur for at lade batteriet op. Så du bør overveje en robotplæneklipper der er større end din plæne – så du ikke bliver forstyrret af den hele tiden. Professionel rådgivning. Hvis du har en ‘kompliceret’ have, så kan det være en god ide, at få en rådgiver ud og kigge på din have. Ikke alene kan han hjælpe med til valg af den rigtige model til netop din have, han kan også lægge det kabel de fleste robotplæneklippere stadig har …. (læs mere her)