Guides

Sikker sommerferie-surf

Vi surfer meget både når vi er hjemme og på ferie. Men det er ikke altid sikkert at koble til trådløse netværk når vi rejser. Fra AnyTech 365 har vi fået en række gode råd til at undgå usikker sommerferie-surf: IT-kriminelle er eksperter i at sætte falske wifi-netværk op i ferieområder med mange mennesker. Det kan være i nærheden af en restaurant eller et pool-område. Det eneste svindleren skal gøre er at være i nærheden. Det kan være i en bil eller en lejlighed lige om hjørnet.     Her sidder svindleren og venter på at feriegæster logger på det falske netværk, så han får mulighed for at dirigere al netværkstrafik gennem sin egen computer og dermed stjæle passwords, private billeder og andre ting, man har liggende på den pågældende smartphone, tablet eller computer, man er logget på netværket med. Et falsk netværk kan have stort set samme navn som hotellets eller restaurantens netværk, men hvor det bare er et enkelt bogstav eller tal, der er blevet tilføjet eller byttet ud. Det er derfor utrolig vigtigt at være ekstra opmærksom, inden man logger på et netværk på ferien. Husk på at selvom du logger på et trådløst netværk, der kræver et password, er det stadig muligt for en hacker at stjæle dine data. Det bliver bare lidt sværere for vedkommende. Så alt hvad der har med netbank og andre følsomme data at gøre, er bedst at tjekke inden eller efter rejsen. IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-virksomheden AnyTech365 IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Støjreduktionen skal være endnu bedre i headsets

Sony har lige lanceret deres nyeste heaset, WH-1000XM5, der lover en helt ny og bedre oplevelse takket værre en endnu bedre støjreduktion, og nye spændende teknologier. Det nye headset skulle have den bedste støjreduktion fra Sony til dato. Det har to processorer, der styrer otte mikrofoner, der reducerer støj især i mellem- og højfrekvensområderne. Herudover har headsettet en Auto NC Optimizer-funktion, der automatisk optimerer støjreduktionen afhængig af de omgivelser headsettet bruges i. Derved skulle headsettet skabe en fordybende lytteoplevelse til alle situationer. Headsettet har også specialdesignede 30mm drivere, der ligeledes skulle forbedre støjreduktionen. I pressemeddelelsen fortæller Sony, at driveren har en let og stiv kuppel, og er bygget i kulfiberkompositmateriale, hvilket skulle forbedre højfrekvensfølsomheden og give en mere naturlig lydkvalitet. Sony lover at headsettet er designet så de er så komfortable som muligt, hvor de bruger et nyudviklet blødt læder og trinløs justering af bøjlen. Ørepuderne er bløde og trykaflastende, og skulle give headsettet en god pasform, selv hvis du bruger det hele dagen. De skulle også være med til at blokere for støj. Headsettet er udstyret med Adaptive Sound Control, så de automatisk justerer hvor meget de skal fjerne af baggrundsstøjen, alt afhængig af, hvor du befinder dig. Efterhånden lærer Adaptive Sound Control at genkende de steder du ofte befinder dig, og tilpasser lyden så den passer bedst til dine omgivelser.
Gadgets til køkkenet

Kompakt espressomaskine med avancerede funktioner

Navnet er La Specialista Arte, hvilket naturligvis henviser til muligheden af at lave Latte Art. I modsætning til de andre i serien, så kræver Arte ikke så meget plads på bordet, og den vejer under 10 kg. Designet er stadig i den klassiske De’Longhi-stil, og det er klart en maskine der vil se godt ud i stort set alle køkkener. De’Longhi fortæller i pressemeddelelsen, at Arte vil fremhæve de bedste i den enkelte kaffebønne og frigøre den fulde aroma. For dem af os, der sætter pris på en god, og frisk, espresso eller en eller anden variant af espresso er det gode toner, som jeg klart håber at De’Longhi kan leve op til. Med La Specialista Arte skulle du som hjemmebarista, få fuld kontrol over de indledende trin til at brygge en god kop espresso. Den har otte malingsgrader af bønner og tre temperaturtrin til vandet. Det skulle give dig masser af muligheder for at finde den rigtige indstilling til dine favoritbønner. La Specialista Arte kommker med en stamper, eller tamper om du vil, en guide til dosering og tryk, mælkekande samt portafilter i to forskellige størrelser. Jeg tænker at det er som ved La Specialista Prestigio, hvor der er et portafilter til enkelt-shot og et til dobbelt-shot. La Specialsita Arte har aktiv temperaturkontrol, hvilket betyder at den konstant holder øje med vandets temperatur, så du har den optimale bryggetemperatur – altså en af de tre du kan vælge. Den har, som også Prestigio, tre forudindstillede opskrifter: Espresso, Americano og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lille drone må flyve i byen

Med vægt på 249 gram må du flyve med dne nye DJI Mini 3 Pro lige hvor du vil, og så i byer og andre tæt befolkede områder. Dronen er samtidig udstyret med avanceret kamera, så du kan stadig lave indhold til dine online kanaler, uden at skulle ud og hyre en professionel dronepilot, eller tage en drone tilladelse. At jeg så personligt mener, at drone loven er god, go sikrer at vi ikke bliver overvåget af tilfældige med en drone er noget helt andet. Hvorom alting er, DJI Mini 3 Pro giver dig mulighed for at være kreativ. Vægten siger næsten det hele, dronen er lille og kompakt. DJI lover at den har et bredere propeller og et mere intelligent system at at opdage og undgå forhindringer. Samtidig har den også fået et større batteri, så du får en længere og mere sikker flyvetid. Faktisk kan den flyve op til 34 minutter på en opladning. Dronen kan flyves med din smartphone eller tablet, eller den kan fås med en Smart Controller der har en indbygget kraftig belyst skærm, så du kan flyve den med den i stedet. Som vi kender fra DJI droner, så er denne lille drone også udstyret med en Gimbal, og den har en 0,8″ CMOS-billedsensor med HDR-understøttelse. Videokameraet gør at du kan fange RAW-videoer ved 4K/60fps, og du kan optage i slowmotion ved 1.080p/120fps. Dronen er også udstyret med et videotransmission-system, så du kan livestreame 1.080p/30fps helt op til 6km væk, og DJI lover at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Farvel til iPod

iPod var en af de teknologiske gadgets der for alvor sparkede gang i transportabel musik. Oprindelig en lille kompakt dims der indeholdt spandevis af musiknumre, som du hentede via iTunes og så kunne du spille dem fra den lille kompakte iPod. Men langsomt ændrede iPod sig, og blev til sidst til iPod Touch, der til forveksling ligner en iPhone. Stor og med understøttelse for alle de apps du også kan få på en iPhone. men den kan så ikke ringe – eller rettere, hvis der er WiFi-forbindelse, så kan den godt ringe via FaceTime, og du kan også sende iMessages på den. Men nu mener Apple altså at det er tid til at sende den på pension, men at de fortsætter med at sælge iPod Touch så længe de stadig har et lager af dem. Den første iPod så dagens lys for over 20 år siden, og der er ingen tvivl om, at den ændrede markedet for personlige musikafspillere markant. Men i takt med at smartphonen er blevet en imponerende musikafspiller med enorm kapacitet, og muligheder for streaming af musik, er der ikke længere plads, eller brug for, den gode gamle iPod. Den sidste model af iPod Touch blev introduceret tilbage i 2019, og brugte samme A10-processor som iPhone 7, en ganske kraftfuld processor. At Apple nu sender deres musikafspiller på permanent pension, kommer ikke som nogen overraskelse, men det er stadig lidt nostalgisk.