Nyheder fra gl. site

Dansk gaming-virksomhed skal levere software til Mercedes-Benz

Den digitale og visuelle brugeroplevelse er i stigende grad blevet et konkurrenceparameter i kampen om at vinde bilkøbernes hjerter. Særligt for luksusbiler – og her spiller infotainment-systemet en afgørende rolle. Derfor har Mercedes-Benz slået pjalterne sammen med danskstartede Unity, der udvikler software til 3D-indhold i realtid. Unity skal hjælpe Mercedes med at tage brugeroplevelsen til et helt nyt niveau, og vil leverer et infotainment-system, der bl.a. kan vise 3D-avatarer, der fungerer som en slags ‘digitale butlere’-, et 3D-kort i realtid for bedre navigation, AR-teknologi og AI, der kan tilpasse bilens indstillinger efter førerens vaner og præferencer.  Det nye infotainment-system skaber en helt ny forståelse af hele det digitale cockpit, instrumentbrættet samt passagerskærme og vil blive tilgængelig på tværs af alle Mercedes-Benz AG’s biler.   Med 3D-billeder og video i realtid får brugerne mulighed for at få præsenteret indlevende og medrivende indhold. Unity og Mercedes-Benz AG løfter lidt af sløret for, hvordan det nye infotainment-system vil se ud, med billeder af den elektriske konceptbil VISION EQXX.  Tidligere på året lancerede Mercedes deres kommende operativsystem MB.OS, der skal styrke bilernes forbindelse til clouden og andre IoT-enheder, samt styrke områder som drivlinje, selvkørende kørsel, infotainment-systemer og komfort. 
Nyheder fra gl. site

Ny high-end gaming-laptop fra Dell

Dell Technologies har netop lanceret en ny bærbare pc i den kendte Alienware-serie med ny skærmteknologi, der tilbyder en opdateringshastighed på hele 480Hz. Det lover at tage gamingoplevelsen til et nyt niveau med knivskarpe billeder, et problemfrit gameplay og en helt fordybende oplevelse med de bedste gamingteknologier. Alienware m17 R5 Alienware m17 R5 er skabt i samarbejde med AMD. Den skulle, ifølge Dell, være verdens mest kraftfulde 17” AMD Advantage bærbare pc. Den nye bærbare pc kommer med AMD Ryzen 6000 series-processorer, AMD Radeon RX 6000 series-grafikkort, hvor det nu også er muligt at konfigurerer Alienware M17 R5 med AMD Radeon RX 6850M XT 12 GB GDDR6 GPU. Alienware m17 R5 kommer også med AMD Smart Technologies i udvalgte konfigurationer, der blandt andet byder på SmartShift Max, som dynamisk skifter mellem en Radeon GPU og APU, hvilket er med til at øge ydeevnen, både når der games, produceres video eller andet indhold.  AMD SmartAccess-grafik forbedrer billedhastigheder, reducerer latenstid og giver længere batterilevetid samtidig med, at AMD FreeSync er aktiveret. Med AMD Smart Access Memory får gamere en ekstra fordel, da Ryzen-processorerne er i stand til at udnytte hele hukommelsen i Radeon-grafikkortet. Og med AMD FreeSync Premium er det slut med hakkende gameplays takket være den lynhurtige synkroniseringsteknologi. Alienware m17 R5 kommer desuden med Alienwares Cryo-Tech køleteknologi og et dedikeret dampkammer til optimeret køling af grafikkortet, hvilket opretholder den overlegne ydeevne – selv under tunge spil. Ny skærmteknologi Med en helt ny skærmteknologi er det for første gang muligt at få FHD (1920 x 1080) 480Hz 3ms-skærm …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny powerbank med solceller lover strøm nok til en uge

Vores gadgets bliver stadig mere og mere strømkrævende, batterierne vokser i størrelse og derfor skal vores powerbanks også blive større. Nu har Sandberg lige sendt en ny powerbank på markedet – Solar 6-Panel Powerbank 20000, der har en kapacitet på 20.000 mAh, og som også har indbygget solcellepaner, så den kan oplades fra solen. Solcellerne kommer som løse enheder, der kan kobles på powerbanken efter behov, og der medfølger seks i pakken. Sandberg selv skriver, at 20.000 mAh er strøm nok til en uges forbrug for de fleste. Men jo flere enheder der skal lades op, jo hurtigere løber den tør for strøm. Den samlede ydelse på de seks solcellepaneler er på 7,5W i fuld sol. Det skulle være nok til at oplade en smartphone på et par timer. Hurtigt går det ikke, men omvendt er strømmen så gratis. En powerbank af denne type er beregnet til at tage med på turen, hvor du ikke har adgang til strøm hele tiden. Derfor er den, og solcellepanelerne da også IPX4-vandtætte, og den kan hægtes direkte på rygsækken med en karabinhage.
Gadgets til køkkenet

Ny multifunktionsovn fuld af spændende teknologi

Vi bruger stadig mere tid i køkkenet, og fylder vores hjem med spændende gadgets der gør det både let, og til en fornøjelse, at tilberede spændende madretter. Nu kommer ASKO så med en ny indbygningsovn, der kombinerer tre teknologier, damp, varme og mikrobølger i en og samme ovn. Dermed skabes fem kombinationer du kan bruge i dine kreative udfoldelser i køkkenet; Damp, mikrobølger, varme, varme+mikrobølger samt varme+damp. ASKO selv skriver at du endda kan tilberede sous vide i de nye 5-i-1 ovne. Der findes forresten tre forskellige ovne i serien, der primært adskiller sig på designfronten. Damp og mikrobølger – en svær kombination Det er ikke helt ligetil at kombinere funktionerne mikrobølger og damp i samme ovn, da mikrobølger ikke fungerer optimalt når der er fugtigt fra damp. ASKO har indbygget systemet, Pure Steam, der adskiller kondensvandet fra dampen, inden dampen når ovnrummet. Det kondensvand, der opstår, når dampen møder den kolde mad, fordamper effektivt, så ovnrummet er tørt nok til mikrobølgerne. På den måde er det muligt at genopvarme gårsdagens pizza og sikre den samme sprøde overflade samtidig med, at du mindsker madspild. Pure Steam-systemet sikrer samtidig en kontinuerlig produktion af ren damp fra dampudskilleren, der genopvarmer det kondenserede vand. På den måde undgås det at maden koges i stedet for at blive dampet. Med mikrobølgeovn-funktionen kan du også spare tid ved at tilberede kød og fjerkræ med kombinationen af varmluft og mikrobølger, der forkorter tilberedningstiden og giver en sprød overflade.  I en traditionel mikrobølge ovn oplever mange ofte, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt spændende webcam fra Creative

Creative Live! Cam Sync V3 er et nyt og spændende webcam. Det kommer med 2K QHD-opløsning, og har indbygget 4X digital zoom, der giver den fleksibilitet der kan justere billedrammen til både én-til-én chats og konferencesamtaler med mange deltagere. Webkameraet er UVC-kompatibel, hvilket betyder, at det ikke kræver yderligere driverinstallation. Derudover er webkameraet fuldt justerbart med 360° vandret rotation og 30° hældning. Linsen har et synsfelt på op til 95°. Avancerede indstillinger som lysstyrke/kontrast, hvidbalance og kompensation for baggrundsbelysning kan også finjusteres med Creative-appen (kun tilgængelig på pc). En integreret linsehætte beskytter privatlivets fred, når det ønskes, og holder samtidig linsen fri for støv. Og en kompakt universel monteringsplade lover, at webkameraet passer til alle bærbare computere, stationære skærme eller endda tripod-stativer. Creative Live! Cam Sync V3 har en lydkompetence, der matcher dets visuelle formåen: Dual indbyggede omnidirektionelle mikrofoner opfanger tale. Med Creative-appen kan brugerne få adgang til SmartComms Kit for at forbedre deres lyd yderligere – NoiseClean-out reducerer baggrundsstøj; VoiceDetect slår automatisk mikrofonen til og fra, når brugeren taler og stopper igen. Creative Live! Cam Sync V3 er ganske enkelt det ideelle webcam til enhver lejlighed. Pris og tilgængelighed Creative Live! Cam Sync V3 koster omkring 520 kroner, og kan primært købes på Creative online butik.