Nyheder fra gl. site

Amazon lancerer afbetaling for amerikanske gamere

Hvis man skal mænge sig med gamere på topniveau, så nytter det ikke noget, at man kommer slæbende med en computer med specs, der toppede for fire år siden. Ud over at det er lækkert at have det bedste grej, så tæller hvert mikrosekund man kan presse ud af udstyret, uanset om man spiller Counter Strike eller Fortnite. Men det bedste grej er også tit det dyreste, og hvis man ikke har en fantastisk økonomi, hvilket nok dækker en del gamere, så kan det være svært at ride med på bølgen. Men det vil Amazon nu lave om på i deres online-butik. Det skal være muligt at købe det dyre udstyr på afbetaling, så man kan sprede udgiften ud over fem måneder. Men i modsætning til de fleste afbetalingsordninger, der findes herhjemme, så koster det ikke en rød reje i renter hos Amazon. Og så er det rent faktisk en model, der kan bruges, uden at man bliver trukket for alle mulige renter og gebyrer hver måned. Så prisen er altså den samme, men delt op i fem afdrag. Kun i USA Selv om det er fristende at hoppe på Amazon og bestille det grafikkort, du har drømt om i flere uger, så må alle andre end amerikanere lige klappe hesten. Ordningen er lige nu kun tilgængelig i USA og gælder kun udvalgte produkter. Men hvis det bliver en succes, og hvis Amazon udbreder muligheden til resten af verden, så er der ingen tvivl om, at det snart bliver endnu sværere …. (læs mere her)
Editors choice

Jabra vs Jaybird: 100 % trådløs under løbeturen

Træningen bliver bare bedre og mere effektiv med musik i ørerne! Personligt presser jeg mig selv mere, når de hårdtpumpede rytmer får mine trommehinder til at dunke i takt til den galopperende puls. Til gengæld har jeg det svært med ledninger, som hænger og dingler – især når jeg løber. Fornemmelsen af ledning enten mod kroppen eller nakken irriterer mig. Derfor er jeg begejstret for de 100 % trådløse hovedtelefoner, som begynder at se dagens lys. Om det er Bose, Sony, Samsung, Jabra eller Jaybird, så oplever jeg endelig, at der bliver lavet hovedtelefoner efter mit specifikke behov; ingen slaskende ledning! De trådløse hovedtelefoner har naturligvis den åbenlyse ulempe, at mister du den ene øretelefon, så kan du ligeså godt smide den anden ud. Og der er en reel risiko for, at du kommer til at tabe en af øretelefonerne, hvis du ender med en model, der ikke sidder godt nok fast i dine ører eller øregange. Amerikanske Jaybird og danske Jabra er to producenter, som inden for den seneste tid har lanceret 100 % trådløse, Bluetooth-hovedtelefoner. Hver model har sine styrker og mangler, der i sidste ende betyder, at du må prioritere, hvad du kan leve med. Komfort og batteri Jaybird RUN og Jabra Elite Active 65t er begge Bluetooth-hovedtelefoner, der sættes i ørerne. De lukker begge godt af, men ønsker du den bedste reduktion af baggrundsstøj, er det klart Elite Active, du skal kigge nærmere på. Med mindre du i Jabra-app’en beder hovedtelefonerne om at lukke lyden fra …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Kunstig intelligens skal tjekke grammatik i Google Docs

De fleste af os er vandt til at programmer som Google Docs og Word retter de fleste af vores stavefejl. Men de irriterende grammatiske fejl bliver aldrig fanget, og slet ikke hvis du skriver på dansk. Men det har Google planer om at ændre på. De arbejder i øjeblikket for fuldt drøn på at arbejde med en AI der kan tjekke grammatikken i dine Google Docs-dokumenter. Det er naturligvis en god nyhed, den dårlige er, at den næppe kommer til dansk lige med det samme – hvis overhovedet. I øjeblikket er den nye grammatik-funktion tilgængelig gennem Googles Early Adopter Program. Hjertet er Googles kunstige intelligens, der angiveligt skal kunne fange selv de mest komplicerede grammatiske fejl. I en pressemeddelelse udtaler Googles VP for G Suite product management David Thacker: ”Vi har udviklet en meget effektiv metode til at tjekke grammatik, baseret på kunstig intelligens. F.eks. i oversættelse mellem sprog, hvor du oversætter mellem sprog som fransk og oversætter det til engelsk. Vores tilgang er tilsvarende. Vi tager forkert engelsk og bruger vores teknologi til at rette – eller oversætte – den til korrekt engelsk. Det gode er, at vi har stor erfaring i at oversætte mellem sprog.” Indtil videre er det kun folk der er med i Googles Early Adopter Program der har set funktionen i praksis, men det bliver spændende at se, om Google kan få deres – i øvrigt meget imponerende – kunstige intelligens til at rette grammatik. Mere spændende bliver det, hvis de også får den til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung Galaxy Note 9 er på vej – her er hvad vi ved om den

Der har godt nok været mange rygter og læk af informationer om den næste Note 9 fra Samsung. Så lige nu har vi faktisk en ret god ide om, hvad vi kan forvente os når det okmmer til design, funktioner og features. Galaxy Note 9 bliver annonceret i juni. D. 9. august holder Samsung deres store Unpacked arrangement i New York, og her forventer vi at Galaxy Note 9 bliver lanceret. Invitationen antyder at Galaxy Note 9 måske kommer i mange spændende farver. Designet af Galaxy Note 9 har vi allerede set mange læks af over de sidste par uger – og det kan du læse mere om her. Herudover er der en YouTubevideo fra MySmartPrice der, angiveligt, viser en Galaxy Note 9 der bliver unboxed. Den viser blandt andet et dobbeltkamera på bagsiden og at jackstikket stadig er på mobilen. Du kan se videoen i bunden af denne artikel. Usynlig fingeraftrykssensor. Et af de største, og mest spændende rygter om Galaxy Note 9 er, at der skulle komme en usynlig fingeraftrykssensor under skærmen. Det er blandt andet en der på Twitter kalder sig for ”Ice Universe”, og som plejer at være en meget pålidelig kilde, der har skrevet om den usynlige fingeraftryksscanner. Der er dog stadig tvivl om det sker, andre rygter siger det modsatte – men lad os nu se. Nyt Samsung-skin Tilbage til vores Twitter-læk, Ice Universe. Han nævner på et tidspunkt et ”Crown UX”, der antyder at der kommer et helt nyt skin til Galaxy Note …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Superspændende kompaktkamera fra Nikon har fået imponerende zoom-funktion

Optisk zoom på kompaktkameraer har sjældent været specielt imponerende, men nu kommer Nikon med et kompaktkamera med hele 125x optisk zoom, og det betyder at du faktisk kan fotografere månelandskaber uden brug af specieludstyr. Dette ekstraordinære 16 megapixel-kamera gør det nemt at tage fantastiske billeder og 4K-videoer. Den optiske zoom på 125x byder på verdens længste zoombrændvidde på 24-3.000 mm,1,2 og kameraets 250x Dynamic Fine Zoom forlænger den øvre grænse digitalt til utrolige 6.000 mm.2,3 Så kan du zoome så meget ind, at du kan fotografere kratere på månen. Maksimumblænden på f/2,8 sikrer fremragende resultater i lav belysning, og Nikons avancerede objektivteknologier minimerer forvrængning, så du opnår imponerende skarpe billeder, også ved optagelser med ultralange telefotobrændvidder. Takket være kameraets RAW-understøttelse kan fotografer gemme ukomprimerede billedfiler og eksportere dem til deres foretrukne billedredigeringsprogram. Desuden kan filmfotografer optage supertelefotovideo i 4K/UHD – perfekt til at filme dyr på afstand i deres naturlige omgivelser. Nogle af de vigtigste funktioner Ultrakraftig zoom. Himlen sætter ikke længere grænser. Optag med 125x optisk zoom (24-3.000 mm) og 250x Dynamic Fine Zoom (6.000 mm). Imponerende billeder. Det lysstærke f/2,8-f/8 NIKKOR-objektiv, 16 megapixel-sensor, EXPEED-billedprocessor og RAW-understøttelse sikrer tilsammen skarpe resultater. 4K-videoer med supertelefoto. Det er nemt at optage videoer i 4K/UHD (30p) eller fuld HD (1080p) med en billedhastighed på op til 60p. Man kan optage i stereolyd og nyde godt af det rene HDMI-udgangssignal. Rolige billeder. Optisk VR (vibrationsreduktion) via dobbeltregistrering modvirker effekten af kamerarystelser, så man opnår skarpere stillbilleder og videoer. Vibrationsreduktionens aktiv-indstilling giver et mere …. (læs mere her)