Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Vægten 3D-scanner dig

Det kan være svært at finde ud af hvad der sker når du ændrer livsstil. Det kan godt være du taber dig, eller måske tager på, men hvor på kroppen er forandringerne? Og hvor meget kropsfedt har du i kroppen. Det er nogle af de spørgsmål som Shapescale forsøger at give dig svar på. Vægten er nemlig mere end blot en vægt du stiller dig op på. Den er også en avanceret 3D-scanner, som også fremstiller et 3D-scan af dig når du går på vægten. Scannet gemmes i en app på din smartphone, og så kan du sammenligne dine fremskridt efterhånden som tiden går. Faktisk er scanneren og appen ret smart indrettet – den laver nemlig også et heatmap over, hvor på kroppen ændringerne finder sted. Samtidig giver den dig et visuelt overblik over dine kropsmål, hvor fedt og muskler er, og hvor meget de udgør af din krop, og det hele sker ret hurtigt. Vægten er stadig under udvikling, men den skulle ramme markedet til april næste år. Her på redaktionen ligger vi i dialog med udviklerne og håber at mulighed for at teste Shapescale inden den rammer markedet. Du kan læse mere om Shapescale her, og herunder kan du se en video, hvor den demonstreres.
Ingen billede
Nyhedsbrev

Hvordan Android stoppede mig fra at forlade min iPhone

Nuvel, jeg ved godt at jeg kan lyde som en Android-hader, eller om nogen vi, en Apple fan-boy. Jeg kan også godt se hvorfor nogen tænker sådan. Jeg er nemlig meget begejstret for iOS, for måden de forskellige enheder spiller sammen på, og ikke mindst for hvor let det er at komme i gang med at bruge en iOS enhed. Min begejstring stiger endnu mere når jeg tænker på, hvor godt min iPad og iPhone spiller sammen med min iMac. Alt hvad jeg har det ene sted, har jeg også (mere eller mindre) alle de andre – måske skal jeg lige sende et billede til mig via AirDrop, men normalt så er der en transparens mellem enhederne som jeg aldrig har oplevet andre steder. Ikke desto mindre, så vil jeg hævde at jeg ikke hader Android – eller det gjorde jeg ikke indtil for nyligt. Faktisk var jeg i mange år en meget glad Android-bruger, og jeg er faktisk pænt imponeret over hvor fleksibelt og godt et operativsystem Google har fået fremstillet her. Låst fast Men det ændrer ikke ved at jeg føler at Google med deres sikkerhedsopdateringer, har formået at gøre livet mere end almindeligt surt for mig. Så surt at jeg har droppet alle planer om at sende min iPhone på midlertidig pension, og gribe fat i en af de nyeste Android-mobiler og bruge dem. Hvad er det så der har gjort mig så irriteret? Jo det skal jeg fortælle dig. Her for nyligt skulle jeg teste en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Galaxy Note 8 på vej, måske allerede til august

The Verge kan fortælle, at de rygter der forlød sidste måned, at Samsung Galaxy Note 8 vil blive lanceret til august, nu bliver understøttet af yderligere to koreanske udgivelser. The Bell fortæller at datoen bliver d. 23. august, mens The Investor nøjes med at bekræfte at det kommer til at ske til august. Så mon ikke der er noget om snakken? Det virker meget sandsynligt at vi kommer til at se den nye Note 8 til august. Ikke mindst fordi Samsung har en lang historie for at lancere deres Note-enheder i sensommeren. Men hvor der var mange rygter om de tekniske specifikationer til den nye iPhone, så er det så som så med rygter om Note 8. Der er snak om at skærmen bliver en 6,2” og at den får et dual-kamera. Kameraet skulle bestå af to 12MP sensorer og der skal naturligvis være en fingeraftryksscanner ved siden af kameraet – et godt sted, hvis du spørger mig. Endelig er der spekulation om prisen, hvor der er gæt på at den kommer til at koste mellem 900 og 1.000 dollars. Vi ser frem til efteråret og den nye Galaxy Note 8.
Nyheder fra gl. site

Malware til Linux vokser

Det er WatchGuard Technologies der har undersøgt malware-situationen på Linux-platformen, og de har lige frigivet en rapport der viser, at ud af mere end 26.000 IoT-enheder på verdensplan, er der er hele tre stykker malware til Linux i top 10, alene i det første kvartal i år. Det skal så sammenlignes med at der kun var en i det forgående kvartal. Årsagen skal findes i den store stigning i antallet af IoT-enheder, hvor Linux bruges i udstrakt grad, og det har naturligvis gjort det interessant for hackerne at angribe denne platform. Ifølge TechNewsWorld.com begyndte Linux-malware for alvor at vokse i antal i slutningen af sidste år, specielt med Mirai-botnettet. Problemet er at udviklerne af IoT-enheder ikke rigtig har spekuleret i sikkerhed til deres enheder, de har fokuseret på at få enhederne til at virke, gøre dem billige og få dem hurtigt på gaden – dårligt nyt for sikkerheden. Samtidig så bruger de fleste IoT-producenter nedbarberede version af Linus, fordi IoT-enheder ofte ikke kræve det store fra et operativsystem. Men fordi producenterne ønsker at gøre deres enheder lette at bruge, benytter producenterne protokoller der også er brugervenlige for hackerne. Vi ser samtidig hvordan mange IoT-enheder har dårlige standardindstillinger, hvor vi blandt andet ofte ser at kodeord har formater som”password123”. De tre Linux-malwareprogrammer som er røget direkte ind på WatchGaurds top ti i det første kvartal er: Linux/Exploit, der fanger mange forskellige ondsindede trojanere, der bliver brugt til at scanne systemer for enehder de kan bruges i et botnet Linux/Downloader, der fanger ondsindede …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Audi nærmer sig selvkørende biler

Der bliver arbejdet hårdt på selvkørende biler for tiden, og der er næppe nogen tvivl om, at det er fremtiden, big time. Derfor bør det heller ikke være den helt store overraskelse at Audi lige har offentliggjort et nyt niveau for selvkørende produktionsbiler – det der kaldes for Level 3 autonomy. Det niveau betyder at chaufføren faktisk kan holde op med at overvåge bilen under bestemte omstændigheder, og naturligvis hvor loven tillader det. Audi kalder den nye automatisk kørsel i den helt nye A8 for ’traffic jam pilot’, og den overtager når bilen pludselig er i en kø, eller kører på motorveje eller motortrafik veje med hastig på 60 km/t eller under. Det skulle være markant anderledes end den autopilot som Tesla har indbygget i deres biler, som for resten ’kun’ har niveau 2. Det gør den til en ret interessant funktion, og som bliver ekstra spændende når den overtager styringen i de situationer hvor det er rigtig kedeligt at køre bil – f.eks. motorvejskøen. Audis ’Traffic Jam Pilot’ klarer alt der har med kørsel at gøre i disse situationer, lige fra at starte og stopope til at styre og bremse. Så – du kan sagtens fjerne hænderne fra rettet og (hvis det nogensinde bliver lovligt), sende sms’er eller tjekke dine mail på mobilen. Systemet skulle være designet til at advare i god tid inden chaufføren skal overtage styringen igen, så der er ikke noget med at bilen bliver ved med at køre selv – den skal nok sikre en god …. (læs mere her)