Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0007: Persondataforordningen – en fordel for både private og virksomheder

D. 18. marts næste år træder den nye EU-persondataforordning i kraft, og mange virksomheder er i tvivl om, hvad den kommer til at betyde for dem. Derfor har Lars Bennetzen taget en snak med direktør for Ricoh Danmark, Søren Krogh-Nielsen, og Jens Bindesbøll, Head of Ricoh Solutions, for at finde ud af, hvad Persondataforordningen egentlig er for en størrelse. Så tag med på en tur ind i Persondataforordningens verden, og lær mere om, hvordan den faktisk er en fordel for såvel os som private og for virksomhederne.
Nyhedsbrev

Succes for Nokia med lancering af 3310

Nokia drømmer store drømme, drømmer om atter at blive et brand man snakker om, når talen falder på smartphones. Men Nokia har historisk set begået et par kæmpe store fodfejl, der gør at der ikke er mange der har tiltro til, at de rent faktisk kan producere en smartphone som er noget som helst værd. Oprindeligt nægtede Nokia at se virkeligheden i øjnene, de stod trodsigt med ryggen til alle andre, krydsede de metafysiske arme og med en stædighed der ville gøre en 5-årig misundelig, påstod de hårdnakket, at det var dem der var på den rigtige kurs, og alle andre tog fejl. Først blev Nokia så ramt af Apple og deres iPhone, og knapt havde de fået rejst sig op igen, før de blev ramt af Google og hele deres Android-univers. Nokia var stadig stædige – de holdt fast i at de havde ret, men kunne godt se, at smartphones muligvis (men også kun muligvis) havde en fremtid. Men i stedet for at hoppe med på Android-toget, så kiggede de over mod Microsoft, og valgte at gå med dem i forsøget på at lancere et tredje smartphone univers. Vi ved alle hvordan det endte. Microsoft opkøbte Nokias smartphoneafdeling, prøvede at genoplive Windows 10 som smartphone OS, men måtte opgive. I mellemtiden troede vi andre, at Nokia havde opgivet, og at de ville holde fast i deres kernekompetencer, nemlig netværk. Men næ nej – på årets Mobile World Congress lancerede de så 3310. En genoplivning af en feature phone, som …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Et mekka for smartphones

På Mobile World Congress i Barcelona sker der en masse ting indenfor den mobile verden. Som vi allerede har skrevet lidt om, så bliver der lanceret nye mobile produkter, så som den nye Huawei P10, Samsungs nye Galaxy Tab S3, G8 fra LG og der har været et par lanceringer mere hernede (og nej, vi har ikke dækket dem alle, men de har altså været der). Men hvad der virkelig har været spændende i dag har været at kunne konstatere, at vi lever i en meget isoleret verden i Danmark (og måske også i Skandinavien og hele Nordeuropa). For mens vi stort set udelukkende ser smartphones fra Apple, Samsung, Huawei og i få tilfælde også HTC, LG, Moto og Google, så er det langt fra hele sandheden. Her på MWC har vi set en lang række smartphones som vi ikke ser i danske butikker, og ikke fordi de ikke må sælges der. Næ de fleste vil rigtig gerne sælge i Danmark, men som de fortæller til Tech-Test, så har de problemer med at komme ind på markedet. Det er rigtig ærgerligt, for nogle af de mobiler vi har set i dag, er både mægtig flotte og rent hardwaremæssigt og prismæssigt nogle produkter der nok ville kunne give kamp til stregen hos mange af de kendte og etablerede mærker. Så vi håber på at se nogle af disse spændende mobiler i Danmark snart, og indtil videre vil vi nøjes med at beundre dem her på MWC.
Nyheder fra gl. site

Ny 2-i-1 hybrid fra Samsung

Selvom der var fuld fokus på den nye Tab S3 fra Samsung på gårsdagens pressemøde, så havde Samsung et andet, og faktisk mere spændende, produkt de lancerede. Det var deres nye Galaxy Book, en hybrid, eller 2-i-1 computer. En laptop der også kan være en tablet, og her har de så valgt at gå Windows 10-vejen. Hvilket i vores verden giver rigtig god mening – på den måde kommer der en langt større integration ind i det univers, hvor de fleste trods alt bruger det meste af deres computertid. Galaxy Book er rettet mod virksomheder eller professionelle brugere, og den findes derfor i en 10,6″ og 12″ udgave. Den nye hybrid er udstyret med en fuld HD SuperAmoled-skærm, vejer kun 754 gram og er ikke mere end 7,4 mm tyk. Se nu begynder der faktisk at blive rigtig spændende, for det gør faktisk at den let kan tages med på rejsen, og stadig har du adgang til en fuld Windows 10 computer. Den er bygget op over den nye Core i5 (7. generation) processor, kan udstykkes med op til 8GB ram og op til 256GB lager. Så har Samsung smidt 2 stk. USB-C-porte ned id en, gjort den klart til LTE og givet den en batterilevetid på omkring 10.5 timer. Med i kassen er der både en pen og et tastatur, så faktisk mangler du ikke noget i forhold til at komme i gang med at arbejde. Vi betragter denne pen som noget af det mest spændende Samsung har præsenteret …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung præsenterer iPad-klon på MWC17

Vi vidste godt at Samsung ikke ville fremvise en ny smartphone på Samsungs pressemøde i går. Vi havde også regnet med at der kom deres nye tablet, men hvad vi ikke havde set komme var, at den i høj grad var en klon af iPad Pro-modellerne. Galaxy Tab S3 – en remake af iPad Pro Samsung har i mange år forsøgt at komme ind på tablet-markedet. Men hvor de har haft stor succes på smartphone-markedet, er det ikke gået dem nær så godt når det kommer til tablets. Apple sidder solidt på det marked. Nu sender de så deres Galaxy Tab S3 på gaden, og indrømmet selvom den umiddelbart ser spændende ud, så er det i høj grad en iPad der nu kører Android i stedet. Samsung gjorde en del ud af på mødet, at fortælle at den nye tablet skulle kunne bruges både på job og i fritiden og at den i høj grad skulle kunne bruges til underholdning. Derfor var den udstyret med fire højttalere, der også skiftede funktion når du skiftede orientering på tabletten. Altså uanset orienteringen er bassen altid de nederste højttalere og mellemtone og diskant i de øverste – virker det bekendt? Jeps – sådan fungerer iPad Pro også. Der findes et tastatur til den, der slutter sig til bare ved at du placerer tabletten på det, ikke noget med at skulle parre med bluetooth. Glimrende ide – som også Apple fandt ud af for snart halvandet år siden. De har også udviklet en S-Pen, som fungerer …. (læs mere her)