Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer P10 og P10 Plus

Man fristes til at sige “vanen tro”. For Huawei gør det nemlig igen – i forbindelse med en af de større messer, denne gang Mobile World Congress i Barcelona, lancerer de deres nyeste smartphone, P10 og P10 Plus. Selvom MWC17 endnu ikke er åbnet officielt, så koger Barcelona allerede af de mange besøgende og de mange lanceringer der allerede i dag, søndag, finder sted. Der har de sidste uger været masser af spekulationer om, hvad de nye smartphones vil indeholde, og nu bliver spændingen så udløst. Under temaet “chance the Way the World sees you”, blev de ny mobiler så lanceret. Det var Richard Yu, CEO Huawei Consumer Business Group der stod for præsentationen, og han fortalte at det havde været vigtigt, at bygge på den succes som P9 havde haft. P10 skulle være den nye kosmopolitiske telefon af med afsæt i kunst og kultur. I det følgende er der mange detaljer der bliver fortalt af Richard Yu, og vi kommer naturligvis ind på dem alle når vi får mobilen i hånden. Fra præsentationen Som med P9, er P10 bygget op over Leica-linser for at give de fotointeresserede en meget avanceret smartphone. P10 er med Hyper Diamond-Cut Finishing som er en helt ny måde at bearbejde overfladen på mobilen, og som skulle betyde at den ikke tager imod fingeraftryk og heller ikke bliver ridset. To farver blev præsenteret – en grøn og en blå – omend der blev brugt lidt andre ord til at beskrive farverne under lanceringen. En ting …. (læs mere her)
Dyson 360 Eye
Gadgets

TEST: Dysons nye robotstøvsuger imponerer og undrer

Vil du have en støvsuger der virkelig kan suge, så går du aldrig galt i byen med en Dyson. Vi har her på redaktionen testet både deres håndholdte Dyson V6 og deres noget større Cinetic Big Ball AnimalPro, og begge fik rigtig gode og høje karakterer. Vi var derfor ret spændte på at få gang i Dyson 360 Eye, deres første robotstøvsuger. Dyson er anderledes på en række områder i forhold til andre robotstøvsugere på markedet. Dels skulle sugeevnen være markant bedre takket være deres cyclon-sugeteknologi. Der er indbyggede filtre der opfanger allergener, så luften faktisk bliver renset under støvsugningen. Den navigerer heller ikke efter ’kaos-princippet’, hvor de tilfældige baner ender med at have dækket hele huset. Dyson 360 Eye kortlægger rummet når den arbejder, og ved derfor præcist, hvor den har været og skulle på den måde effektivt kunne støvsuge. Den er udstyret med et kamera der sikrer at den ikke kører ind i dine møbler eller andre ting der ligger på gulvet, og kameraet er også med til at sikre, at den ikke kører ud over trappetrin eller lignende. Så langt så godt – alt så godt ud, og vi satte hurtigt støvsugeren op og via den tilhørende gratis app, fik vi forbundet støvsugeren til vores trådløse netværk. Den startede så med at opdatere firmwaren, og efter et par timer i opladerstationen, var Dyson 360 Eye klar til den første test. Let at programmere Du kan altid starte Dyson 360 Eye ved at gå over til den og …. (læs mere her)
Steve Job Theater
Nyheder fra gl. site

Apples nye hovedkontor næsten klar

Den nu afdøde Apple boss, Steve Job, havde en vision om at skabe en stort center for kreativitet og samarbejde, og derfor er Apple Park udviklet til at være en stor grøn oase midt i Santa Clara Valley. Den cirkelformede hovedbygning er på imponerende 26 hektarer og beklædt med verdens største buede glasruder hele vejen rundt. Apple hædrer også deres gamle chef ved at navngive auditoriet i Apple Park Steve Jobs Theater. Det er da også et imponerende auditorium med ikke mindre end. 1.000 sæder, som er placeret på toppen af en bakke, et af de højeste punkter i Apple Park, som har udsigt til enge og hovedbygningen. Så mon ikke Steve Jobs, der i år ville være fyldt 62 år, ville være tilfreds med at se hans vision ført ud i livet? I en pressemeddelese fortæller Apple CEO Tim Cook: “Steves visioner for Apple strakte sig langt ind i fremtiden. Hans intention var, at Apple Park skulle være hjem for innovation i mange kommende generationer. Arbejdsområderne og parkarealerne er bygget med henblik på at inspirere vores medarbejdere og samtidig gavne miljøet. Vi har designet en af de mest energieffektive bygninger i verden, og campussen vil køre udelukkende på vedvarende energi.” Apple Park får også plads til et besøgscenter med en Apple Store og café, som er åben for offentligheden, et træningscenter på 9300 m² til Apples medarbejdere, sikre forsknings- og udviklingsfaciliteter samt Steve Jobs Theater. Parkarealerne byder på et over tre kilometer stort stisystem, hvor medarbejderne kan gå og løbe, samt en frugthave, eng og …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0006: 3D printeren kommer til at ændre på alt

3D printeren er tæt på at blive hver mands eje. De er kommet så langt ned i pris, at alle kan købe en, men er de mere end bare legetøj? Lars Bennetzen snakker med direktør for Ricoh Danmark, Søren Krogh-Nielsen og indehaver af Copytec, Bjarne Rasmussen, der begge har stor erfaring med 3D printeren, og ikke mindst med hvad de kan og bliver brugt til. Både Søren Krogh-Nielsen og Bjarne Rasmussen kommer med deres bud på, hvad vi kan forvente af 3D printeren om 5 år. Et af de spændende eksempler som Søren Krogh-Nielsen kommer med i interviewet er, at der er udført forsøg med at printe en kunstig lever og forsyne den med en tumor. På den måde kunne lægen træne til en operation inden den faktiske operation. Ricoh Danmark Copytec
Feature

Morgentrafikken i København er en af de værste i Norden

TomTom har netop udgivet deres årlige rapport – TomTom Traffic Index 20171, der kan hjælpe Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen til at styre trafikstrømmen bedre. Samtidig er det en service til virksomheder, chauffører og borgere, så de lettere kan planlægge sig ud af myldretiden. Resultaterne fra rapporten viser trafikbelastningen i 390 byer i 48 lande verden over og rangerer byerne efter den gennemsnitlige ekstra rejsetid og giver herudover et overblik over, hvor meget ekstra rejsetid bilisterne bruger i de travle morgen- og eftermiddagstimer. Værst i morgentimerne Tusindvis af danskerne oplever trængslen på motorvejene omkring København og Aarhus som en stor udfordring om morgenen, og trængselsniveauerne er ifølge TomTom Traffic Index 2017-rapporten også blandt de højeste i de fjorten målte byer i Norden. København er helt oppe på en tredjeplads med en ekstra rejsetid på 47%, mens Aarhus placerer sig på en delt femteplads med en ekstra rejsetid på 37%. Her er et overblik over de mest trafikerede nordiske byer, rangeret efter den gennemsnitlige ekstra rejsetid, som bilisterne kan forvente at tilbringe i deres bil om morgenen. Mandag og tirsdag morgen er det absolut værste tidspunkt at køre bil på i både i København, Aarhus og Odense. I København kan du forvente at bruge helt op til 50% ekstra rejsetid på at komme fra A til B, mens du kan tilbringe 40% ekstra køretid i morgentrafikken i Aarhus og 27% i Odense. Sammenligner man Aarhus med andre nordiske byer i samme størrelse (mindre end 800.000 indbyggere), er trafikbelastning i morgentimerne næstværst efter Göteborg. …. (læs mere her)