Editors choice

TEST: Det bedste smartwatch blev lige bedre

Jeg har haft fat i det nye Apple Series 7 smartwatch, og jeg er virkelig imponeret over uret. Jeg ville ikke umiddelbart have troet at sidste version kunne gøres meget bedre, men Apple har formået at ændre på noget der måske virker som småting, men som gør uret markant bedre og langt mere interessant. Naturligvis virker det kun sammen med en iPhone, men har du sådan en, så bør du virkelig tjekke det nye smartwatch fra Apple. For det første har Apple formået at gøre uret både større og mindre på samme tid, en ret imponerende bedrift. Uret kommer som vanligt i to versioner, en 42mm og en 46mm, og Apple har redesignet uret så rammen er blevet 40% mindre og selve skærmområdet hele 20% større. Hvis du bare ser uret uden at have noget at sammenligne med, så virker det måske ikke af meget. Men sammenlignet med Series 6, så er det en markant ændring. Teksten står større på skærmen, knapper er blevet lettere at ramme og helt generelt er uret blevet markant lettere at betjene takket være størrelsen på skærmen. Det gælder også hvis du får billeder tilsendt i beskeder – det er faktisk ret let at se dem på uret, og det har faktisk gjort, at jeg langt sjældnere hiver mine telefon frem. Samtidig er skærmen klar og flot, og de mange flotte urskiver står flot på det nye ur – det gælder ikke mindst de nye urskiver der er specielt fremstillet til det nye ur, og …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Designbelysning der minder om træ – varmt og flot

Jeg har før testet produkter fra Nanoleaf. Deres lyspaneler er sekskantede, og kan sættes sammen i mange forskellige mønstre. Den nyeste version, Elements, er designet så panelerne ligner træ, hvilket er en fed lille detaljer, for de gamle var hvide, og når de var slukkede, havde du bare en stor hvid plamage på væggen. Med Elements har du et flot mønster på væggen, også når det er slukket. Det bringer mig til opsætningen af Elements, som er blevet markant lettere end ved tidligere versioner. De enkelte lyspaneler sidder på en lille plade der kommer med dobbeltklæbende tape. Derudover er der små connectorer med der forbinder de enkelte lyspaneler med hinanden. De connectorer skulle på de gamle versioner sættes ned i en lille tynd slids, hvilket var problematisk, hvis du skulle have panelerne af igen. Men på den nye udgave, klipser du connectorerne fast på bagsiden inden du klæber panelerne op, og så kan du klikke panelerne fast på hinanden, hvilket går let. Det fede er så, at panelerne kan klikkes af de plader den dobbeltklæbende tape sidder på, og det betyder at du altid kan tage dem af igen, og eventuelt dreje panelerne, hvis du gerne vil have at årene i træet løber en anden vej. Alt i alt var det super let at sætte panelerne op. Jeg valgte så at sætte dem op på en plade jeg kan flytte rundt, men de kan sagtens sættes på væggen også – en lille detalje – du kan ikke sætte dem på …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: En fantastisk mikrofon viser kræfter

En mikrofon er en essentiel de af min hverdag, og jeg sætter store krav til kvalitet, for dårlig lyd kan ødelægge både en god podcast og en fed video. Så jeg var meget spændt da jeg fik fat i den lille nye Bluebird SL, en XLR kondensator-mikrofon fra Blue. Jeg har testet flere af Blues mikrofoner, og det har endnu aldrig skuffet mig, og det viste sig heller ikke at ske denne gang. Blue har fremstillet denne mikrofon til folk der bruger mikrofoner professionelt, eller til folk der bare sætter meget høj krav. Det er ikke en mikrofon du kan bruge, hvis du ønsker at optage en samtale med flere – den optager i Kardioid-tilstand, hvilket vil sige, at den er optimeret til at opfange lyd direkte foran mikrofonen. Den er også kun udstyret med to indstillinger – en til dæmpning (0 eller -20dB) og en der slår high pass filter (100Hz) til eller fra. Det er fedt at der ikke er flere indstillinger på mikrofonen, for alt andet bør ligge i den software du optager i – og jeg bruger Adobe Audition, hvor jeg har rigeligt med muligheder for at justere på lyden. Men mikrofonen kan så heller ikke sluttes direkte til din computer – det er en XLR-mikrofon, hvilket betyder at du skal bruge et XLR-kabel, og det kan du ikke slutte direkte i din computer, med mindre du altså har en af de dimser der ændrer formatet. Jeg brugte mikrofonen i min mixerpult, og derfra sendte jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Suveræn luftrenser og -fugter fra Dyson

Jeg sidder dagligt mellem 8 og 10 timer på mit kontor, omgivet af papkasser og nye gadgets. Det betyder også at det kan være svært at holde en god luftkvalitet, så jeg har været ret begejstret over at skulle teste den nye luftrenser og -fugter, Dyson Pure Humidify + Cool. For den redede virkelig indeklimaet på min kontor. Luftrenseren er et mellemstort tårn der har et superflot design, der uden problemer kan passe ind i såvel kontor som soveværelse eller stue. En af de fede ting ved den er, at den passer sig selv, alt du skal gøre er at slutte den til strøm og derefter sikre at vandbeholderen er fyldt. Den del gik ret hurtigt, og da først luftrenseren var sat op, så gik den i gang med at analysere luftkvaliteten i kontoret – noget den forresten gør løbende. Den tjekker partikler og gasser samt temperatur og luftfugtighed, og det hele kan du både se på et lille display på luftrenseren og naturligvis også i den tilhørende app. Luftrenseren er udstyret med et aktivt kulstof- og HEPA-filter, og den skulle fange helt op mod 99,95% af partikelforureningen, og så har den også Ultraviolet Cleanse-teknologi, der ydermere fjerner 99,9% af bakterierne i det vand du har fyldt i vandtanken. Disse tal er naturligvis kun noget jeg har fra Dyson, ikke noget jeg har målt. Men da det er godkendte filtre så har jeg ingen grund til at tro at det ikke passer. Personligt så mærker jeg tydeligt når Dyson kører. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fænomenal lille mobil højttaler

Der er ingen tvivl om, at Sonos har nogle fede produkter, og jeg har længe været fan af deres højttalere, både de store og de små. Men mobil og Sonos har aldrig rigtig hørt sammen, og derfor var det også en spændende nyhed da Sonos kunne annoncere deres Sonos Roam højttaler for ikke så længe siden. Jeg har haft det lille dyr til test et stykke tid, og indrømmet – jeg er blevet vild med den. Ikke alene er den virkelig lille og meget mobil, den er også robust, lyder fantastiske og tåler lidt af hvert. Læs også: Mobil højttaler fra Sonos lanceret Jeg starter med opsætningen af Roam, der var super let. Det kræver naturligvis at du har en Sonos konto, men det er hurtigt klaret. Herefter finder app’en selv Roam når den tændes, og så skal man lige bekræfte at højttaleren også er din. Det kan enten gøres ved at indtaste et nummer der står på højttaleren, eller man kan give app’en adgang til mikrofonen i mobilen. Så udsender højttaleren en række beep, og derefter er højttaleren genkendt og installationen fortsætter. App’en koblede så hurtigt Roam på mit trådløse netværk, og derefter var jeg klar til at lytte. Et enkelt spørgsmål blev dog stillet, og det var om jeg ville tillade at den løbende optimerede lyden, hvis jeg nu kom til at flytte på højttaleren. Personligt synes at jeg at det var et dumt spørgsmål, for naturligvis da. Effekten var så, at højttaleren lige bruger et par sekunder …. (læs mere her)